Erhvervshus Midtjylland

Ny rapport: Trods COVID-19 oplever Holstebro Kommune vækst i iværksætteriet

Del

I Holstebro Kommune går det godt for iværksætteriet. Det viser nye tal fra rapporten; ” Erhvervsudvikling – strategi, styrker og statistik Holstebro Kommune”. Iværksætternes bidrag til beskæftigelsen er den højeste siden 2009, og den treårige overlevelsesrate er stigende i perioden 2019 til 2020 trods COVID-19.

Formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse, Søren Olesen
Formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse, Søren Olesen

Nye virksomheder, der kan bidrage med økonomisk vækst og øget beskæftigelse, er en vigtig del af det lokale erhvervslivs udvikling. Og det er netop, hvad der er tilfældet for iværksætteriet i Holstebro Kommune.

Den treårige overlevelsesrate i kommunen har i hele perioden fra 2009 indtil 2018 befundet sig over niveauet i for Region Midtjylland og hele landet. Overlevelsesraten faldt dog i 2019 til 76,2 procent, men i 2020 steg den, trods COVID-19, igen til 77,6 procent, så den atter er på omtrent samme niveau som regionen og hele landet, som er henholdsvis 78,3 procent og 80,1 procent.

”Vi ser en stærk erhvervskultur, som tager handsken op selvom det har været svære vilkår. Holstebro har et godt fundament for at etablere virksomhed”, siger Søren Olesen, formand for Erhvervs- og Turismeudvalget i Holstebro Kommune.”

Rapporten viser dog ikke blot at iværksætterne i Holstebro er gode til at overleve, men også at jobvæksten blandt iværksætterne går godt. Her kigger rapporten på de seneste fem iværksætterårganges andel af den samlede private beskæftigelse i 2019. Rapporten viser en markant stigning i iværksætternes bidrag til beskæftigelsen i perioden 2015 til 2019. I slutåret var iværksætterårgangens bidrag til beskæftigelsen 261 job, hvilket er 63 procent flere end i 2015 og det største antal siden 2009.

By Husted skaber jobs i Holstebro
En af de iværksættervirksomheder, der har haft vind i sejlene og skabt jobs i Holstebro Kommune er By Husted, der sælger tøj til kvinder på nettet. Det går nemlig forrygende for de to iværksættere Ali Mustapha og Cecilie Husted, der på knap tre år har skudt salget af modetøj og omsætningen på byhusted.dk i vejret. For at følge med strømmen af ordrer har de ansat en lagerchef og -lagermedarbejder og en kundeservicemedarbejder.

Ali Mustapha vurderer, at det har bidraget til By Husteds vækst, at de to iværksættere undervejs har fået vejledning af virksomhedskonsulent Peter Pasgaard fra Erhvervshus Midtjylland.

”Vi har løbende haft en god dialog om vores forretning med Peter, og det har betydet, at vi har fået væsentlig flere kunder. På hans anbefaling har vi søgt puljen SMV:Digital, og han har guidet os igennem ansøgningsprocessen”, fortæller Ali Mustapha.

Ansøgningen blev godkendt, og de har fået medfinansieret en ekstern rådgiver, som gennem et forløb på nogle måneder, har hjulpet med at skræddersy en digital marketingstrategi.

”Nu får vi mere ud af vores marketing. Hver anden uge vurderer vi, om tingene fungerer optimalt. Og hvis noget ikke fungerer, retter vi det, så alt spiller maks”, understreger den unge iværksætter.

Det kan være afgørende for virksomheders vækst og udvikling, at de henter viden og får ideer, sparring og input udefra. Derfor opfordrer Holstebro Kommune også til, at virksomheder og iværksættere bruger mulighederne i erhvervsfremmesystemet og eksempelvis kontakter STARTVÆKST Holstebro eller Erhvervshus Midtjylland, hvis man står med akutte udfordringer eller har brug for hjælp til at udvikle sin virksomhed.

Fakta om erhvervsudvikling i Holstebro

  • Den største jobvækst i perioden 2016 til 2019 findes blandt de små virksomheder med 10 til 49 ansatte. Med en vækst på 6,6 procent er væksten over det nationale og regionale gennemsnit
  • Flest iværksættere findes inden for brancherne ’Handel’ og ’Ejendomshandel og udlejning´
  • Holstebros omsætning er steget med 9,4 procent i perioden 2015 til 2019, mens eksportomsætningen er steget med 27,1 procent
  • Indenlandssalg steg med 3,2 procent fra 2019 til 2020 i Holstebro trods COVID-19, mens eksport var status quo med lille fald på 0,3 procent
  • 64,7 procent af eksportomsætningen findes i de store virksomheder i Holstebro

Læs hele rapporten her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse, Søren Olesen
Formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse, Søren Olesen
Download

Information om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N

http://www.erhvervshusmidtjylland.dk

I Erhvervshus Midtjylland hjælper vi iværksættere i gang og virksomheder med at udvikle sig. Det gør vi ved at få sat struktur på deres muligheder og fremtid. Vi yder specialiseret erhvervsservice i forbindelse med opstart, udvikling og konsolidering.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum