Midt i krisen kom blodproppen: Vognmand fandt hjælp, før virksomheden gik ned
Økonomisk modvind blev efterfulgt af en blodprop, men vognmand Michael Rasmussen nægtede at give op og søgte gratis hjælp gennem den landsdækkende Early Warning-indsats. I dag har han styr på driften og ro i kroppen.

Michael Rasmussen følte presset.
Som vognmand arbejdede han ofte 70 timer om ugen, spekulationerne kørte rundt i hovedet, og han løb stærkere for at indhente det, der ikke hang sammen i regnskabet.
"Det ligger et pres på en. Jeg følte mig ikke stresset på nogen måde, men alligevel spekulerer du og mærker, at det kører rundt i hovedet. Det gjorde så også, at jeg fik en blodprop" siger Michael Rasmussen.
Da han kom på benene igen, kunne Michael Rasmussen se, hvor alvorligt det stod til. Han drev en virksomhed, hvor kroner og ører ikke hang sammen, og hvor flere af de lastbiler, han ejede, ikke gav nok. Han vidste, at hvis han ikke stillede noget op, ville han være på vej mod en konkurs. Det var dér, han mærkede, at han havde brug for nogen udefra til at vende tingene med.
Derfor tog han kontakt til Early Warning, som er et gratis tilbud om vejledning under erhvervshusene, hvor han kunne tale med folk, som ikke kendte hans baggrund, men som kunne gennemgå virksomheden sammen med ham fordomsfrit og uden følelser.
"Jeg var i gang med mange ting og tænkte: Gør jeg noget forkert? Det gav mig meget, at de kunne se på det udefra og vende tingene med mig, uden at de havde følelser involveret. De kom jo ikke med en mening om mig. De så bare på tallene og på mulighederne. Det var godt, at det var råt og kontant. Det gav ro på en anden måde", siger han.
Ikke unormalt, at økonomien vakler
Michael Rasmussen er langt fra den eneste virksomhedsejer, der har søgt hjælp, når presset er blevet for stort. Hvert år rækker flere hundrede små og mellemstore virksomheder ud til Early Warning, som er forankret hos Erhvervshus Midtjylland og som drives i samarbejde mellem alle fem erhvervshuse, så virksomhedsejere over hele landet kan få gratis og uvildig sparring, når økonomien eller driften vakler.
Den seneste effektmåling udarbejdet af Teknologisk Institut viser, at Early Warning har markant betydning for virksomhedernes chancer for at komme videre. 43 procent af de virksomheder, der gennemfører et forløb, overlever, selvom de typisk står i alvorlige vanskeligheder, når de søger hjælp. Samtidig vil 72 procent anbefale ordningen til andre.
Early Warning er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Siden 2007 har mere end 10.000 virksomheder fået hjælp gennem ordningen, og Michael Rasmussens forløb er et af de mange, der viser behovet for indsatsen.
"Michaels historie er et godt eksempel på det, vi møder mange steder i landet. Når presset vokser, og man står alene med beslutningerne, kan det være svært at se en vej frem. Derfor er det afgørende, at virksomhedsejere rækker ud i tide og får uvildig sparring. Vores tilbud handler om at skabe overblik og finde realistiske muligheder sammen på en måde, der gør det muligt at træffe beslutninger med ro", siger Morten Møller, leder af Early Warning.
For Michael Rasmussen betød hjælpen, han modtog, at der kom en plan på bordet. Han fik hjælp til at gennemgå økonomien og skille sig af med de lastbiler, der ikke tjente penge. I dag har han to biler tilbage – dem, som giver overskud – og han har styr på driften igen:
"Havde jeg ikke gjort noget, var det endt i konkurs. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Nu står jeg et helt andet sted".
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Straka SkjødtPresserådgiver, Erhvervshus Midtjylland
Tlf:27141930rss@erhvervshusmidtjylland.dkMorten MøllerLeder, Early Warning
Tlf:30802063mmo@erhvervshusmidtjylland.dkBilleder
Om Early Warning
Early Warning finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Erhvervshusene med Erhvervshus Midtjylland som tovholder.
Over 10.000 ejere af mindre virksomheder har siden 2007 fået hjælp hos Early Warning. Besøg Early Warnings hjemmeside for at høre mere.
Om Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland er et gratis og uvildigt tilbud til midtjyske virksomheder. Vi tilbyder sparring, et stort netværk at trække på og mulighed for medfinansiering.
Vi er finansieret af de midtjyske kommuner for at hjælpe med at skabe udvikling og vækst. Derfor er vores sparring og vejledning gratis.
Hvert år hjælper vi mere end 5.000 virksomheder med alt fra digitalisering til eksport og udvikling af grønnere produkter.
Kontakt os på 70220076, eller book et møde med en af vores forretningsudviklere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
SMV-indsats skal igen styrke digitalisering og automatisering: "Forløbet gav os tempo, sparring og en tydelig retning"11.12.2025 11:47:53 CET | Pressemeddelelse
SMV'erne står over for stigende krav til omstilling og global konkurrence. Nu skal nyt virksomhedsprogram give flere virksomheder mulighed for sparring og støtte, så de kommer sikkert ind i fremtiden.
Ny analyse: Midtjyske virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft – international arbejdskraft kan være en del af løsningen10.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af alle virksomheder kæmper med at finde kvalificerede medarbejdere. Det viser en ny analyse af kompetenceforsyningen i Region Midtjylland for Erhvervshus Midtjylland, Business Region MidtVest og Business Region Aarhus. Der findes dog et stort uudnyttet potentiale i international arbejdskraft, viser analysen.
SMV'er kan miste kunder, hvis de ikke tager cybersikkerhed alvorligt3.9.2025 10:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at SMV'er mangler beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser, samtidig med at de vil opleve skærpede krav fra store samarbejdspartnere. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg, men et konkurrenceparameter, mener erhvervshus.
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
