Ny rapport: Rekordmange krænkelser mod børn i konfliktområder
14.2.2020 06:00:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse

Det bliver mere og mere farligt at være barn i krige og konflikter.
Red Barnets nye rapport Stop the War on Children 2020: Gender Matters afslører, at omkring 415 millioner børn boede i konfliktramte områder i 2018. Det er et mindre fald i forhold til året før. Men ikke desto mindre er antallet af rapporterede alvorlige krænkelser mod børn på det højeste niveau nogensinde målt.
– Det er rystende, at verden ser til, mens børn bliver brugt som skydeskiver, og at bagmændene fuldstændig slipper for straf. Vores rapport viser, at nutidens krige er blevet farligere for børn. Børn, der bor i konfliktområder, står over for en øget risiko for at blive dræbt eller lemlæstet, rekrutteret til væbnede grupper, bortført, seksuelt misbrugt, se deres skole eller hospital blive angrebet eller blive nægtet adgang til nødhjælp, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
Det er netop disse seks krænkelser, som FN betragter som de mest alvorlige begået mod børn i konflikt, og som FN begyndte at registrere systematisk i 2005. På verdensplan levede 149 millioner børn i højkonfliktområder i 2018.
Red Barnets rapport indeholder også en systematisk analyse af, hvordan krænkelserne mod børn i konflikt påvirker henholdsvis drenge og piger. Næsten ni ud af 10 ofre for seksuel vold er piger, og drenge er i større risiko for at blive dræbt, kidnappet eller rekrutteret til væbnede grupper.
Børn skal på dagsordenen i München
Rapporten fra Red Barnet kommer forud for sikkerhedskonferencen i München i den kommende weekend, hvor verdens ledere – heriblandt den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod – samles for at diskutere internationale sikkerhedsspørgsmål.
Red Barnet opfordrer den danske udenrigsminister til at bringe de uhyggelige tal om børns lidelser i krige og konflikter med til konferencen i München, så drab, vold og overgreb mod børn i konfliktramte områder stoppes og straffes efter gældende internationale love og regler.
Næsten 100.000 børn er registreret som dræbte eller lemlæstede siden 2005, viser Red Barnets rapport. Mindst 12.125 børn blev enten dræbt eller såret af konfliktrelateret vold alene i 2018. Det er en stigning på 13 procent sammenlignet med året før.
– Den meningsløse ødelæggelse af børns liv vil fortsætte, medmindre alle regeringer og krigsførende parter handler nu for at opretholde internationale normer og standarder og tvinger gerningsmændene til at stå til ansvar for deres forbrydelser, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Rapportens øvrige konklusioner:
- Red Barnets rapport viser, at piger er langt mere tilbøjelige til at blive voldtaget, tvunget ind i børneægteskaber eller blive ofre for andre former for seksuelt misbrug end drenge. 87 procent af alle verificerede tilfælde af seksuel vold involverer piger. 1,5 procent er drenge. Somalia og DR Congo er de farligste lande for piger.
- Mellem 2005 og slutningen af 2018 var der næsten 20.000 verificerede tilfælde af seksuel vold mod børn. Red Barnet antager, at det tal kun er toppen af isbjerget, da seksuel vold, der ofte bruges som en taktik i krig, er ekstremt underrapporteret på grund af sociale barrierer og medfølgende stigma.
- Antallet af rapporterede angreb på skoler og hospitaler steg til 1.892 i 2018, hvilket svarer til en stigning på 32 procent sammenlignet med året før.
- Drenge er i større risiko for at blive udsat for drab og lemlæstelse, bortførelse og rekruttering til væbnede grupper og væbnede styrker. Af alle verificerede tilfælde af drab og lemlæstelse er 44 procent drenge, og 17 procent er piger. I de øvrige tilfælde er køn ikke registreret.
- Unge drenge er langt mere tilbøjelige til at blive dræbt i direkte krigshandlinger end piger, da de unge drenge mere sandsynligt er direkte mål. Når piger dræbes eller såres, er det oftere på grund af eksplosive våben, der rammer befolkede områder, boliger, gader og travle markedspladser.
- Drenge er også mere sårbare over for bortførelser og rekruttering til væbnede styrker eller væbnede grupper. Af de flere end 2.500 børn, der blev bortført af væbnede grupper i 2018, var 80 procent drenge.
Kontakter
Gudmund de Stordeur BaudinetPresseansvarlig
Tlf:2189 2112gds@redbarnet.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Nye Småbørnsklubber skal give flere familier en tryg start17.9.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Lauritzen Fonden har igen valgt at støtte Red Barnets Småbørnsklubber. Her kan børnefamilier i udsatte positioner blive en del af et stærkt fællesskab, mens forældrene får viden, hjælp og støtte til rollen som småbørnsforældre. Erfaringer viser, at Småbørnsklubberne har en positiv betydning for børnenes trivsel og tilbyder forældrene et fællesskab med andre familier.
Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et øget fokus på bagsiden af børns onlineliv kommer lige så mange børn og unge galt af sted som for to år siden. To ud af tre 9-17-årige har oplevet en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet og TrygFonden. For første gang giver undersøgelsen også et indblik i børn og unges brug af AI-chatbots og 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år.
I dag samler omkring 8.000 danskere ind til udsatte børn i hele verden6.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sult og klimakatastrofer er en del af alt for mange børns hverdag verden over. De kommende måneders kraftige El Niño kan forværre situationen yderligere for de familier, der i forvejen er mest udsatte. Derfor går tusindvis af frivillige på gaden i dag, søndag den 6. september, for at samle ind til Red Barnets årlige landsindsamling. Der er et stort behov for livsvigtig nødhjælp, nærende mad, skolegang og beskyttelse af de mest udsatte og sårbare børn.
Red Barnet slår alarm: Millioner af børn sulter i Afghanistan, mens hjælpen svinder ind15.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i nødhjælp og udviklingsbistand har tvunget hundredvis af sundhedsklinikker til at lukke i Afghanistan. Samtidig stiger antallet af børn med akut underernæring. FN forventer, at 3,7 millioner børn under fem år vil lide af akut underernæring i 2026.
Red Barnet og Arla Fonden giver udsatte familier en sommer fyldt med madglæde og smag for fællesskab15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arla Fonden giver Red Barnets frivillige mulighed for at tilbyde børn og familier lejre med fokus på at opleve, lære og lave sund mad sammen i sommerferien. Lejrene skal være med til at øge madglæden hos udsatte familier og inspirere til gode og sunde madvaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum