Ny rapport: Pesticidrester i mere end halvdelen af ikke-økologisk frugt og grønt
Der er gennemsnitligt pesticidrester i mere end halvdelen af den ikke-økologiske frugt og grønt, der bliver solgt i de danske butikker. Det viser den netop offentliggjorte Pesticidrapport 2018 fra Fødevarestyrelsen, som hvert år kontrollerer en række fødevarer for pesticider.
71 procent af de ikke-økologiske frugter og 38 procent af de ikke-økologiske grøntsager indeholder pesticidrester, viser rapporten.
- Fødevarestyrelsens pesticidrapport slår endnu engang fast, at økologi er langt det sikreste valg, hvis man vil undgå pesticidrester i sin mad. Fraværet af pesticider er netop den væsentligste årsag til, at danskerne vælger økologi. Og salget af økologiske varer stiger massivt år for år – ikke mindst økologisk frugt og grønt, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Frugt og grønt er den største økologiske varegruppe med en omsætning på 4,3 mia. kroner i 2018 foran mejerivarerne mælk, ost og æg, der havde et salg på 3,4 mia. kroner. Salget af økologiske grøntsager steg med 18 procent fra 2017 til 2018 og økologisk frugt med 11 procent.
Danskerne bruger forsigtighedsprincippet
Fødevarestyrelsen vurderer, at pesticidrester under grænseværdien enkeltvist er uproblematiske for helbredet. Flere forskere har imidlertid ikke den samme vurdering og peger blandt andet på, at der kan opstå de såkaldte cocktaileffekter mellem rester af forskellige pesticider.
Desuden er rester af insekt-pesticider i vores mad mistænkt for at skade børns hjerneudvikling, ligesom en stribe svampemidler potentielt kan være hormonforstyrrende og have en negativ effekt i forhold til vores reproduktion.
- Der findes ikke nogen entydige svar på, hvad cocktaileffekten af de mange stoffer, vi bliver udsat for i vores hverdag, betyder for vores helbred. Men der kommer konstant nye tankevækkende forskningsresultater. Derfor er det meget forståeligt, at stadig flere danskere handler ud fra et forsigtighedsprincip og vælger økologi fremfor for at satse på, at pesticidrester ikke er skadelige, siger Per Kølster.
Nemt at reducere pesticidindtaget med næsten 50 procent
Hvis man vil skåne sig selv og sin familie for pesticidrester, kan man gøre en stor forskel med en lille indsats. Ved at vælge økologi hver gang man køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan man således næsten halvere sit indtag af pesticider.
Det viser en rapport fra DTU Fødevareinstituttet (se figur 9 på s. 43 i linket nedenfor). , som sammenholder mængden af pesticidrester i forskellige fødevarer fundet i perioden 2012-2017 med danskernes gennemsnitlige indtag af de pågældende varer.
Læs mere på hjemmesiden for Ren Madglæde.
FAKTA:
Flest pesticidrester i udenlandsk frugt og grønt
Fødevarestyrelsen lavede i alt 1.212 stikprøver af frugt og grønt i 2018.
Der blev fundet rester af pesticider i 44 procent af dansk konventionel frugt, mens andelen af prøver med fund produceret i øvrige EU-lande og lande uden for EU var henholdsvis 72 og 81 procent.
I 22 procent af de konventionelle danske grøntsager blev der fundet rester af pesticider, mod hhv. 50 og 35 procent af grøntsagerne produceret i EU og uden for EU.
Der blev i stikprøvekontrollen i 2018 taget prøver af i alt 195 økologiske produkter. Alle var uden rester af syntetiske pesticider, og alle prøver var i overensstemmelse med økologi-reglerne.
Nøgleord
Kontakter
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, tlf. 22 22 07 37, pk@okologi.dk
Peter Nordholm Andersen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, tlf. 24 66 64 36, pna@okologi.dk
Links
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum