Ny rapport: Mange udsatte børn i Danmark får ikke den hjælp, de har brug for

En stor gruppe børn og unge i Danmark udsættes jævnligt for svigt, som går ud over deres trivsel og udvikling – og langt fra alle får den rette hjælp i tide.

Det fremgår af årets ’Svigt af børn i Danmark’ rapport, som udgives af Børns Vilkår og TrygFonden. Rapporten belyser 15 forskellige former for svigt af børn i Danmark og samler den nyeste viden og forskning på børne- og ungeområdet.

Mange underretter ikke kommunen om vold mod børn
Årets rapport bringer bl.a. en ny måling, som viser, at kun 45 pct. af de adspurgte danskere, som i deres voksne liv har haft kendskab til, at et barn var udsat for fysisk vold i hjemmet, svarer, at de tidligere har underrettet kommunen*. Samme måling viser, at kun 69 pct. svarer ja til, at de overhovedet kender underretningspligten.

”Når en voksen ikke ved, de skal – eller ikke vil – underrette, er der et stort hul i samfundets sikkerhedsnet for udsatte børn. Der er behov for at sprede budskabet om, hvorfor og hvornår det er nødvendigt at underrette, og hvordan man gør. Alle skal vide, at en underretning er et udtryk for omsorg, hvor man beder kommunen om at undersøge, om et barn er ok eller har brug for hjælp,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Flere komplekse skilsmissesager
Tid er også afgørende for de børn, der er i klemme i forældrenes konfliktfyldte skilsmisser. Rapporten ”Svigt af børn i Danmark” bringer tal, der viser, at der er sket en positiv udvikling i ventetiden på at få sin sag behandlet i Familieretshuset, men at den stadig er alt for lang, og at der er sket en stigning i komplekse skilsmissesager, som f.eks. skyldes et højt konfliktniveau kombineret med vold og social udsathed. Samtidig var antallet af sager om forældremyndighed og bopæl i 2021 på det højeste niveau i 10 år.

Børn, der er involveret i familieretlige konflikter, trives generelt dårligere end andre børn, og konflikter, der forværres på grund af langsom sagsbehandling, kan gå hårdt ud over børnene. Derfor er det afgørende at få bragt ventetiden på at få sin sag behandlet i Familieretshuset yderligere ned, fastslår Børns Vilkår og TrygFonden.

Øget ensomhed
Rapporten afdækker også den nyeste viden om børn og unges trivsel. Her viser tallene, at der er sket en stigning i andelen af børn og unge, som føler sig ensomme. I den nationale trivselsmåling fra skoleåret 2020/2021 svarede næsten hver fjerde elev i 4.-9. klasse, at de føler sig ensomme. Ensomhed var også et af de hyppigste emner på BørneTelefonen i 2021, særligt blandt unge over 15 år.

”Ingen børn og unge skal føle sig ensomme. Ensomhed er ofte tabuiseret og kan udvikle sig til alvorlig mistrivsel og lavt selvværd, hvis ikke barnet eller den unge får hjælp. Derfor er det vigtigt, at voksne omkring børn og unge er opmærksomme og udstråler, at det er trygt at henvende sig, hvis man oplever at have det svært, og at der især i skolen bliver skabt gode rammer for trygge fællesskaber,” siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.

Øvrige nøgleresultater i rapporten
• I 2021 var 6.239 børn og unge ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Antallet er faldet for andet år i træk. Faldet ses blandt alle aldersgrupper, men særligt blandt 15-19-årige. Forud ligger en markant stigning fra 2014 til 2019 i antallet af børn og unge, som har været ofre for anmeldelser, for alle aldersgrupper.

• I 2021 er antallet af børn og unge, som var ofre for anmeldte seksualforbrydelser eller blufærdighedskrænkelser steget markant. Det gælder også antallet af børn og unge, som var ofre for anmeldte voldtægter. I 2021 var 1.907 børn og unge ofre for anmeldte blufærdighedskrænkelser, – en stigning på 19,8 pct. fra 2020.

• I 2021 var 43.617 børn og unge i kontakt med psykiatrien. Det er det højeste antal de seneste ti år. Antallet af børn og unge, der indlægges på en psykiatrisk afdeling, er også steget i 2021.

• 56.497 børn lever i relativ fattigdom. For 22.554 børn har det stået på i mindst tre år i træk. Der er sket et mindre fald fra 2019, hvor antallet var 23.715. Men der er tale om en markant stigning siden 2017, hvor antallet var 14.050 børn.

• Opholdslængden for børn på asylcentre er nu i gennemsnit 570 dage – og over 100 børn har været i asylsystemet i mere end fire år.

• 8,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse angav sidste år, at de oplever at blive mobbet. Det svarer til knap to elever i hver folkeskoleklasse og er en mindre stigning fra skoleåret før, hvor tallet var 8,4 pct. Det er særligt eleverne på mellemtrinnet, der angiver at have oplevet at blive mobbet, men den største stigning er sket blandt 9. klasserne, hvor andelen, der oplever at blive mobbet, steg fra 5,4 pct. i 2019/20 til 6,8 pct. i 2020/2021.

*Repræsentativ måling foretaget af Userneeds for Børns Vilkår og TrygFonden i 2022 blandt 1.016 voksne danskere.