Ny rapport: Hvor går det galt, når 80% af alle kunstig intelligens-projekter ikke bliver til noget?
8.10.2020 11:44:47 CEST | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse

Kunstig intelligens-projekter starter som regel på den samme måde; man vil gøre noget anderledes eller smartere gennem data, så man kan optimere og forbedre sin produktion og sine produkter. Jo mere man læner sig op ad virksomhedens strategi og domænekendskab i idéudviklingsfasen, jo lettere har man ved at identificere et meget konkret problem eller spotte en oplagt mulighed, og jo større chance har man for, at ens idé lykkes.
Det er den første konklusion i rapporten om anvendt kunstig intelligens, som Alexandra Instituttet har udgivet. I rapporten har 22 ambitiøse, danske virksomheder, der spænder fra mikrovirksomheder til myndigheder, lagt deres erfaringer med kunstig intelligens frem, så andre kan lære af det, der lykkedes, og det, der udfordrede.
De konkrete råd, man kan tage med sig fra rapporten, gør det nemmere at skære genvej til succes med sit kunstig intelligens-projekt. Nogle af rådene er ikke så overraskende. Det gælder eksempelvis rådet om at sørge for at inddrage kunder, stakeholders og brugere tidligt i processen, så man sikrer sig, at ens løsning er så værdifuld som muligt for dem, der skal bruge den.
Fejlene, der er lært på den hårde måde
Andre af de gode anbefalinger i rapporten er med, fordi virksomhederne har lært lektien på den hårde måde. Ikke alle har eksempelvis haft det rette tekniske ambitionsniveau. Medmindre man har in-house dataloger, så skal man være opmærksom på, hvor stort et brød, man slår op, hvis man selv vil kunne styre projektet på sigt uden udefrakommende hjælp.
Derudover skal man være opmærksom på, at data ikke bare er data. Data er blevet opsamlet med et formål, i en bestemt kontekst og i en bestemt kvalitet. Det betyder, at man ikke altid har den data, man rent faktisk skal bruge, eller at der er informationer i dataene, som man ikke kan arbejde med pga. GDPR. Det betyder også, at forberedelsen af data ofte kræver meget mere tid og energi, end at få den gode idé, og ikke alle ved, hvordan de skal løse den opgave. Det er en af de udfordringer, som er kommet bag på flere af virksomhederne i rapporten.
Kunstig intelligens-projekter berører hele organisationen
Et andet overraskende fund i rapporten er, at der internt i organisationer ses meget forskelligt på kunstig intelligens. Det kommer sig med al sandsynlighed af, at kunstig intelligens er blevet et hypet udtryk, som dækker over et væld af forhold og forestillinger. Nogle virksomheder bruger teknologien til at omforme hele organisationen, mens andre bruger den som komponent til at udvikle en ny funktion i et produkt.
Under alle omstændigheder er det en udfordring, hvis ingen i organisationen forstår det tekniske lag af løsningen. Så selvom man ikke har råd til at ansætte en afdeling af dataloger, så er en grundlæggende forståelse af, også, det tekniske i projektet vigtigt for, at man ender med at kunne bruge løsningen i praksis i virksomhedens forretningsprocesser. Og den forståelse skal helst være tværfaglig, så én teknisk kollega ikke kommer ud ad en tangent, løsrevet fra resten af organisationen, eller én forretningsudvikler ikke kommer ud ad en anden tangent, hvor de tekniske muligheder ikke udnyttes optimalt. Derudover bør hele organisationen have en fornemmelse af, hvad der er i gang, så man ikke risikerer at ens kolleger går og frygter for deres job eller ugennemsigtige ændringer.
Læs med i rapporten, hvis du vil klædes på i forhold til at få den ’rigtige’ gode idé, at forberede data og sørge for at få organisationen med – så jeres projekt ikke bliver blandt de 80%, der aldrig bliver til noget.
Nøgleord
Billeder
Information om Alexandra Instituttet
Alexandra InstituttetHelsingforsgade 12 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord17.6.2026 10:48:03 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
Forskningen rykker ud til SMV’erne: Fire nye projekter skal styrke digital sikkerhed i Danmark21.5.2026 11:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye cybersikkerhedsprojekter får nu støtte fra innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security. Projekterne skal omsætte avanceret digital forskning til løsninger, som danske virksomheder kan bruge til at øge sikkerheden.
Alexandra Instituttet bringer glemt erhvervskvinde tilbage til Holstebros byrum med 3D-teknologi8.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum.
Gratis videreuddannelse til rådgivere skal gøre industrien cyber-robust19.2.2026 13:25:07 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års intenst arbejde med at øge danske virksomheders cybersikkerhed er CyPro-samarbejdet nu nået til en vigtig milepæl. Det betyder, at værktøjerne kan tages i brug af rådgivere helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
