Ny pulje til grøn transport: Søg om støtte til køb af brint- og ellastbiler
Den 25. juni 2021 indgik regeringen en aftale om udmøntning af en pulje til grøn transport med en række partier, herunder Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, enhedslisten, det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen skal bl.a. understøtte omstilling af den tunge vejgodstransport gennem tilskud til køb af grønne lastbiler, forstået som brint- og ellastbiler.
Dele af aftalen udmøntes ved en bekendtgørelse om tilskud til køb af nye brint- og ellastbiler, som fastsætter de nærmere bestemmelser for administration af tilskudspuljen, herunder bl.a. krav til ansøgningen, betingelser for tilsagn og udbetaling af tilskud samt kontrol. Bekendtgørelsen giver mulighed for at meddele tilsagn om tilskud til køb af nye brint- og ellastbiler svarende til en andel af den meromkostning, der er forbundet med køb af en sådan lastbil frem for en diesellastbil.
På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om indkaldelsen af ansøgninger, bekendtgørelsen og vejledningen til reglerne.
Ansøgninger skal indsendes via en ansøgningsportal, som åbner den 15. august 2022.
Der er ansøgningsfrist den 14. oktober 2022 kl. 12.
Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgninger medio december 2022.
Puljen annonceres endvidere på Statens-tilskudspuljer.dk.
Der bliver afholdt et informationsmøde (webinar) om puljen den 31. august 2022. Nærmere information herom følger.
Kontakt
Fuldmægtig Daniel Hansen, dlhn@ens.dk
Specialkonsulent Majken Toft Larsen, matl@ens.dk
Kontakter
Ellen HougaardPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 50 43ekhd@ens.dkBilleder
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Undersøgelse: Det er blevet nemmere at ansøge Erhvervspuljen17.9.2024 10:43:07 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har gjort det nemmere at ansøge Erhvervspuljen, og det kan ses i en ny undersøgelse. De små og mellemstore virksomheder er nu mere tilfredse med puljen. Der er desuden færre ansøgere, der benytter konsulenter til ansøgningsprocessen.
Den supplerende undersøgelse af Energistyrelsens VVM-praksis for godkendelser af olie- og gasaktiviteter er færdiggjort4.9.2024 11:05:14 CEST | Nyhed
Kammeradvokatens supplerende undersøgelse af Energistyrelsens VVM-praksis for anlæg i Nordsøen og Østersøen i 1988-2022 finder de samme typer fejl som den første rapport fra 2023 om eneretsbevillingen.
EUDP: Innovative energiprojekter søger om milliardbeløb4.9.2024 10:14:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er overvældende stor interesse i støtte til nye grønne energiprojekter. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har netop modtaget hele 96 ansøgninger om tilskud til udvikling og demonstration af nye energiteknologiske løsninger. De 96 projekter har sammenlagt søgt om mere end en milliard kroner.
Vil din virksomhed udføre energi- og klimasyn?3.9.2024 10:58:28 CEST | Nyhed
Nu kan der søges om at blive godkendt som energi- og klimasynsudførende virksomhed. Hjemmesiden for den nye godkendelsesordning er åbnet. Energistyrelsen og Teknologisk Institut oplyser nærmere på informationsmøde på Teknologisk Institut i Taastrup, torsdag 5. september.
Energistyrelsen opdaterer forventningerne til gas- og olieproduktionen i de kommende år2.9.2024 10:06:33 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør en ny ressourceopgørelse og prognose for olie- og gasproduktionen. Forventningerne til olieproduktionen er stort set uændret for de næste fem år, mens gasproduktionen er opskrevet med tre procent. Den forventede olie- og gasproduktion i 2024 er desuden reduceret på grund af en forsinket opstart af Tyra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum