Dansk Byggeri

Ny overskrift: Bornholm venter i gennemsnit 43 dage på en byggetilladelse

Del

På Bornholm tager det i gennemsnit 43 dage for regionskommunen at sagsbehandle en byggetilladelse. Selv om det er hurtigere end sidste år, er der stadig urimelig lange ventetider på byggetilladelser. Papirarbejdet bør ikke tage mere end 14 dage, mener Dansk Byggeri Bornholm.

Hvis du vil bygge et parcelhus eller en ny kontorbygning på Bornholm, så tager det i gennemsnit 43 dage, inden regionskommunen har sagsbehandlet byggetilladelsen, og håndværkeren kan komme i gang med at støbe fundamentet og lægge de første mursten. Hvis du derimod skal bygge i Vallensbæk på Sjælland, er papirarbejdet klaret på i gennemsnit fem dage.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri. Opgørelsen omhandler både erhvervsbyggeri og boligbyggeri.

- Der er fart over feltet i Vallensbæk, som er den hurtigste i hele landet, mens det går langsomt med papirarbejdet her på Bornholm. Uanset om det er et parcelhus, sommerhus eller et nyt hotel, der skal bygges, så bør regionskommunen kvittere med en god og hurtig service overfor alle, der vil investere i Bornholm. Set i det lys er en gennemsnitlig ventetid på 1,5 måned alt for langt tid, siger formand for Dansk Byggeri Bornholm, Jens Koefoed.

Ventetiden er opgjort fra den dag, kommunerne har modtaget alle de oplysninger, som de har brug for til sagsbehandlingen, så mangelfulde ansøgninger ikke være en undskyldning for en lang ventetid, mener Dansk Byggeri Bornholm.

- Når en ansøgning er fuld oplyst, bør både regionskommunen og alle andre kommuner i landet kunne levere en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maksimalt 14 dage, så regionskommunen er langt fra mål, siger Jens Koefoed.

Tallene viser dog, at den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse på Bornholm er faldet.

- Det er selvfølgelig positivt, at det går den rigtige vej, men på trods af det, er ventetiden stadig alt for lang. Fx er ventetiden på både simple konstruktioner og parcelhuse steget, selv om de sager burde være hurtige og forholdsvis enkle at sagsbehandle. De steder, hvor regionskommunen har forbedret sig og skåret et par dage af ventetiden, har der været meget få sager. Så tal er en ting, men ude i virkeligheden hvor vi står og venter på grønt lys, mærker vi ikke de store forbedringer, tværtimod venter vi generelt alt for længe, siger Jens Koefoed, formand for Dansk Byggeri Bornholm og tilføjer:

- Hvis de forskellige centre i kommunen blev bedre til at samarbejde internt, vil de hurtigt kunne nedbringe sagsbehandlingstiden. Her kan de med fordel starte arbejdet. Man kan lige så godt tage de lavt hængende frugter først.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Bornholm, Jens Koefoed, telefon 20 14 28 88
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Bornholm, Steen Høygaard, telefon 25 66 63 17
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum