
Ny online kalender samler arrangementer på Lolland
Kalenderen er lavet i samarbejde med KultuNaut, som indsamler og publicerer oplysninger om offentligt tilgængelige arrangementer i Danmark. Alle er velkomne til gratis at oprette arrangementer. Det kan være alt fra små, lokale loppemarkeder til festivaler, teaterforestillinger og koncerter. Borgerne kan tilgå og tilmelde sig alle arrangementer, der bliver oprettet i kalenderen samt gemme deres favoritter på telefonen eller printe ud og hænge op derhjemme, ligesom de har mulighed for at dele arrangementet til venner og bekendte på Facebook.
Kalenderen er samtidig en hjælp for de foreninger, der ikke har en hjemmeside. Foreningerne får nemlig mulighed for at lægge kontaktoplysninger og andre informationer om deres forening ind i kalenderen, når de opretter et arrangement.
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Tine Vinther Clausen glæder sig over den nye kalender, som skal være med til at kaste lys på de mange spændende arrangementer og tilbud, vi har på Lolland.
”Den nye online kalender er en fantastisk gave til alle, der bor på Lolland, vores turister og ikke mindst til vores foreninger og øvrige ildsjæle, som laver en masse gode tiltag og arrangementer. Vi har en del foreninger, der ikke har en hjemmeside, da det er en for uoverskuelig og ressourcekrævende opgave. Med den nye kalender kan vores foreninger med et par enkelte klik oprette et arrangement og samtidig få gjort opmærksom på, at deres forening faktisk eksisterer. Det er super nemt og enkelt – og så er det helt gratis”, siger Tine Vinther Clausen.
For at styrke brugen af kalenderen vil Kultur, Fritid og Borgerservice inkorporere et krav om, at foreninger, borgergrupper og øvrige aktører, der får bevilliget tilskud til arrangementer, skal oprette deres arrangement i kalenderen. Tine Vinther Clausen fortæller:
”Indtil videre har hele covid-19-situationen ikke ligefrem gjort det nemt for vores foreninger at lave sociale arrangementer, som for mange er hele kernen i deres forening. Vi håber, at den nye kalender kan være med til at sætte skub i aktiviteterne og fællesskabet i de enkelte foreninger og på tværs af dem, når vi igen mødes som før.”
Lolland Kommune har i løbet af 2021 planlagt en række tiltag, der skal oplyse foreninger, borgere, handelstandsforeninger og øvrige aktører om kalenderens mange muligheder.
Kalenderen kan tilgås via desktop, tablet og telefon på detsker.lolland.dk
Find en guide til oprettelse af arrangementer i kalenderen på www.lolland.dk/kultunaut-kalender
Nøgleord
Kontakter
Tine Vinther ClausenFormand for Fritids- og Kulturudvalget
Tlf:23 34 15 34Morten HatorpSektorchef for Kultur, Fritid og Borgerservice
Tlf:24 49 01 13Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune