Aarhus Universitet: Science and Technology

Ny metode til at aktivere receptorkomplekser åbner nye perspektiver i den grønne omstilling

Del

Forskere fra Aarhus Universitet har nu defineret det receptorkompleks, der er afgørende for, at der igangsættes en symbiose mellem bakterier og bælgplanter. Opdagelserne er offentliggjort i Science, og her beskriver forskerne en ny teknik, der bruger nanobodies fra lamaer til at undersøge receptorkomplekser i planter. Til forskernes overraskelse kunne teknikken også identificere bygreceptorer med en lignende funktion, hvilket åbner et helt nyt perspektiv. Resultaterne gør det måske muligt at opbygge symbiosen i vigtige kornafgrøder og derved understøtte den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.

Forskerne bag den videnskabelige artikel i det prestigefyldte tidsskrift Science (fra venstre): Simona Radutoiu, Kasper Røjkjær Andersen, Jens Stougaard, Henriette Rübsam, Nikolaj Abel, Simon Boje Hansen og Marie Vogel Kolte (foto: Lisbeth Heilesen)
Forskerne bag den videnskabelige artikel i det prestigefyldte tidsskrift Science (fra venstre): Simona Radutoiu, Kasper Røjkjær Andersen, Jens Stougaard, Henriette Rübsam, Nikolaj Abel, Simon Boje Hansen og Marie Vogel Kolte (foto: Lisbeth Heilesen)

Bælgplanter er ikke afhængige af at få tilført kvælstof, da de kan danne en symbiose med bakterier, kaldet rhizobium. Planterne genkender de kvælstoffikserende bakterier og giver dem mulighed for at kolonisere deres rødder, hvilket fører til dannelse af rodknolde. Her omdanner rhizobium-bakterierne kvælstof fra luften til ammoniak, som planterne bruger til at vokse. Fordelen ved dette er, at bælgplanter kan leve på steder, hvor der ikke er adgang til kvælstof. Der er stor interesse i at bruge viden og overføre den til landbrugsplanter, og forskerne fra Aarhus Universitet er nu kommet et skridt videre mod dette mål.

Det har været kendt i mange år, at det er to såkaldte Nod-faktor-receptorer, NFR1 og NFR5, som er ansvarlige for at genkende de signalmolekyler, der udskilles af rhizobium. Men hvordan receptorerne arbejder sammen i signalkomplekser har hidtil været ukendt.

”Det er svært at identificere aktive signalkomplekser i levende celler, så vi var nødt til at udvikle en ny metode. Vi havde arbejdet med nanobodies, som er små enkelt-domæne antistoffer afledt af lamaer, i mange år. Så vi spekulerede på, om vi kunne bruge nanobodies til at studere receptorsignalering,” forklarer Kasper Røjkjær Andersen.

Forskerne fra sektionen for Plantemolekylærbiologi udviklede en metode, hvor de koblede et grønt fluorescerende protein (GFP) til en af receptorerne og et nanobody, der binder til GFP til den anden receptor. På denne måde blev de to receptorer bragt tæt på hinanden i plantecellerne.

Målet er at forbedre produktionen af planter, som kan understøtte den grønne opstilling

I fremtiden sigter forskerne mod at udvikle symbiose i rodknolde i korn for at mindske brugen af kunstgødning, som har et enormt CO2-aftryk, og for at gøre det muligt at brødføde den stigende befolkning.

"Vi fik den vilde ide, at der måske allerede fandtes bygreceptorer, der kunne være  i stand til at starte dannelse af rodknolde i bælgplanter," forklarer Simona Radutoiu. Christina Krönauer uddyber: ”Vi undersøgte bygreceptorernes signalkapacitet ved at trække dem sammen ved hjælp af nanobodies, og vi opdagede til vores overraslese at ved at sætte de to receptorer RLK4 og RLK10 i nærheden af hinanden, blev der dannet rodknolde i bælgplanter. Helt uventet og meget lovende, for det kan være et stort skridt på vejen til at få korn til at indgå i symbiose med kvælstoffikserende bakterier."

Forskerne ser nu frem til at anvende den nyudviklede teknik på andre vigtige receptorsystemer og er meget spændte på at udforske mulighederne og perspektiverne indenfor udvikling af nitrogenfikserende korn til en grøn fødevareproduktion.

Nøgleord

Kontakter

Lektor Kasper Røjkjær Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
kra@mbg.au.dk

Billeder

Forskerne bag den videnskabelige artikel i det prestigefyldte tidsskrift Science (fra venstre): Simona Radutoiu, Kasper Røjkjær Andersen, Jens Stougaard, Henriette Rübsam, Nikolaj Abel, Simon Boje Hansen og Marie Vogel Kolte (foto: Lisbeth Heilesen)
Forskerne bag den videnskabelige artikel i det prestigefyldte tidsskrift Science (fra venstre): Simona Radutoiu, Kasper Røjkjær Andersen, Jens Stougaard, Henriette Rübsam, Nikolaj Abel, Simon Boje Hansen og Marie Vogel Kolte (foto: Lisbeth Heilesen)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum