Fremgang igen: Rekordstort antal unge har søgt ind på ingeniøruddannelserne på Aarhus Universitet
D. 5. juli klokken 12 udløb fristen for ansøgninger til landets videregående uddannelser i kvote 1, og den foreløbige optælling viser, at AU Engineering har modtaget 1184 ansøgere. Det er en fremgang på cirka 8 procent i forhold til sidste år.
AU Engineering hører under fakultetet Technical Sciences, hvor prodekan Finn Borchsenius glæder sig til at tage imod de mange nye studerende, når universitetet åbner efter sommerferien:
“Vi ser generelt en positiv udvikling i interessen for vores ingeniøruddannelser, og det er vi glade for. Vi har i de seneste år udvidet vores uddannelsestilbud, og vi forventer derfor at kunne tilbyde langt de fleste førsteprioritetsansøgere en studieplads. Det er godt nyt for både de unge og de mange virksomheder, som efterspørger dem i den anden ende.”
De unge søger bredt
De mange ansøgere fordeler sig jævnt til universitetets forskellige ingeniøruddannelser. Diplomingeniøruddannelserne er fortsat de mest populære, men de femårige civilingeniøruddannelser har over de seneste år haft en markant fremgang.
“Det er meget glædeligt og i tråd med universitetets ingeniørsatsning. Nu er det vores opgave at tage os godt af de studerende, vi optager, så de får en fantastisk studietid og bliver klædt på til at tage fat på de store teknologiske udfordringer, samfundet står overfor,” siger Finn Borchsenius.
Årets højdespringer er igen i år diplomingeniøruddannelsen i Softwareteknologi, som alene har fået 159 førsteprioritetsansøgere. Også diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik er populær blandt de unge med 135 førsteprioritetsansøgere.
Restpladser og vinterstart
Til de unge, der i år endnu ikke har søgt ind på en videregående uddannelse, vil det være muligt at søge om optagelse via en restplads. Restpladserne annonceres i starten af august.
Aarhus Universitet tilbyder desuden vinterstart på mange af ingeniøruddannelserne med studiestart i januar. Her er ansøgningsfristen 1. november.
Alle ansøgere til Aarhus Universitet får den 28. juli besked om, hvorvidt de er optaget på studiet.
Links
Information om Aarhus Universitet: Science and Technology
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology
Klar til elektriske lastbiler? Så langt er forskerne med de teknologier, der skal gøre vores tunge transportsektor grøn2.6.2023 12:40:27 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får vi vores største lastbiler over på el? Og kan det overhovedet lade sig gøre at udvikle et økonomisk rentabelt alternativ til den dieseldrevne varetransport? Forskere fra Aarhus Universitet står i spidsen for nogle af EU’s største investeringer i udvikling af ny teknologi til grønne lastbiler, og her forklarer de, hvor langt de er kommet.
Ny professor forudsiger en total grøn omstilling af vores industri16.3.2023 05:45:10 CET | Nyhed
Den globale økonomi står midt i en buldrende industriel revolution drevet af digitalisering, og det giver virksomhederne nye teknologiske muligheder for at accelerere den grønne omstilling. Krig, pandemi og klimavækkelse kan måske få det til at ske hurtigere, end vi havde regnet med.
Forskere leder efter tegn på psykisk sygdom i vores søvn13.3.2023 14:29:46 CET | Pressemeddelelse
Måske findes der en sammenhæng mellem søvnmønstre og psykisk sygdom, som vi ikke tidligere har haft adgang til at forstå. I et nyt eksperiment vil forskere kortlægge hjerneaktivitet under søvn hos patienter med bipolar lidelse.
Ny metode til at aktivere receptorkomplekser åbner nye perspektiver i den grønne omstilling20.1.2023 13:35:07 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har nu defineret det receptorkompleks, der er afgørende for, at der igangsættes en symbiose mellem bakterier og bælgplanter. Opdagelserne er offentliggjort i Science, og her beskriver forskerne en ny teknik, der bruger nanobodies fra lamaer til at undersøge receptorkomplekser i planter. Til forskernes overraskelse kunne teknikken også identificere bygreceptorer med en lignende funktion, hvilket åbner et helt nyt perspektiv. Resultaterne gør det måske muligt at opbygge symbiosen i vigtige kornafgrøder og derved understøtte den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden.
Store bevillinger til fremtidens digitale landbrug4.1.2023 10:12:34 CET | Pressemeddelelse
Med en stor pose penge fra EU skal danske forskere udvikle deres bud på en ny digital infrastruktur til landbruget. Det skal sætte yderligere skub i erhvervets grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum