Ny måling: Unge vil stemme ungt

Folketingsvalgkampen kører på højtryk, og politikerne kæmper for at nå ud til de mange forskellige vælgergrupper. En vælgergruppe som i høj grad er underrepræsenterede i Folketinget er unge. For selvom omkring 20% af danskerne er mellem 18-29 år, gælder det kun 6% af folketingsmedlemmerne. En ny undersøgelse foretaget af Epinion for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd viser dog, at når unge lige om lidt skal i stemmeboksen, så vil hele 48% af de 18-30-årige prioritere at stemme på en ung kandidat.
”Vi kan se, at vi unge gerne vil stemme ungt til folketingsvalget. Det er godt for vores folkestyre, fordi især unge er underrepræsenterede i Folketinget. Når vi står i stemmeboksen på valgdagen, så skal vi først stemme ud fra vores politiske overbevisning, men herefter kan andre faktorer som kandidatens alder have indflydelse på vores kryds,” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
Ungdommens stemme i Folketinget
Mens det for de unge vælgere er en prioritet at stemme på en ung kandidat, så gør det samme sig ikke gældende for resten af befolkningen. Ifølge undersøgelsen fra DUF er det nemlig kun 18% af vælgerne over 30 år, der prioriterer at stemme på en ung kandidat. Og hele 47% af befolkningen over 30 år prioriterer ”slet ikke” at stemme ungt.
”Mange unge prioriterer at stemme på en kandidat eller parti, som sætter fokus på politiske emner, der er vigtige for unge. Vi er særligt optagede af at løse klima- og trivselskrisen. Derfor skal politikerne levere gode politiske løsningsforslag på netop klima og trivsel for at være ungdommens stemme i Folketinget,” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
Nye tal fra DUFs Demokratianalyse 2022 viser, at klima, sundhed og unges trivsel er de tre vigtigste landspolitiske emner for unge.
Fakta om Demokratianalysen 2022
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udgiver hvert år en Demokratianalyse, som tager temperaturen på demokratiet og unges demokratiske deltagelse. Undersøgelsen er foretaget af Epinion. Som et element af Demokratianalysen har DUF undersøgt, hvorvidt unge sammenlignet med resten af befolkningen, prioriterer at stemme på unge kandidater.
Data er indsamlet over tre uger mellem d. 24. maj og d. 14. juni 2022 af Epinion. Undersøgelsen består af i alt 653 webinterviews med unge i alderen 16-25 år og 1.200 interviews med danskere over 26 år.
Demokratianalysen 2022 offentliggøres i sin fulde form i november måned.
Nøgleord
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
Helsingør Kommune er Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 09:42:28 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler prisen som Årets Ungdomskommune 2025 til Helsingør Kommune. Dommerpanelet tildeler kommunen prisen for at arbejde for at skabe stærke fællesskaber for unge.
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN28.11.2024 10:32:43 CET | Pressemeddelelse
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum