Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd
7.12.2024 14:55:38 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.

Lørdag samledes over 200 repræsentanter fra Dansk Ungdoms Fællesråds 78 medlemsorganisationer til det årlige delegeretmøde for at sætte retningen for paraplyorganisationens arbejde med foreningsliv, demokrati og unges vilkår.
Forsamlingen valgte på mødet 27-årige Anneline Larsen, som er afgående forperson i Lærerstuderendes Landskreds, som ny næstforperson for paraplyorganisationen. Anneline Larsen har været formand for DUFs Lokalforeningspuljeudvalg siden d. 1. marts 2024. Hun overtager posten fra Julie Lindmann fra Danske Studerendes Fællesråd, der har været næstforkvinde i DUF siden forhenværende næstformand Lasse Haugaard Pedersen i oktober indtrådte i Folketinget som stedfortræder for Dan Jørgensen. En stor tak til Lasse Haugaard Pedersen for indsatsen gennem årene for DUF.
”Jeg brænder for, at alle unge oplever værdien af at være en del af et forpligtende fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for, at DUF fortsat er en stærk og mangfoldig paraply, der bidrager til at skabe stærke fællesskaber for børn og unge,” siger Anneline Larsen.
Erfaren frivillig kraft
Anneline Larsen er formet af foreningslivet og har siden 2023 været forperson i Lærerstuderendes Landskreds og dermed en del af Elev- og Studenterbevægelsen samt Fagbevægelsens Ungdom. Hun har også været studentermedarbejder i en lokalafdeling i DUI-LEG og VIRKE. Det politiske arbejde har været gennemgående for Anneline Larsens frivillige engagement, der har en baggrund som lokal aktiv og tillidsvalgt i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Endelig har Anneline det seneste år været formand for DUFs lokalforeningspuljeudvalg og har derfor et stort kendskab til både DUF og den brede som DUF-paraplyen dækker over.
Lærerstuderende opvokset og bosat på Amager
Anneline Larsen er vokset op i Dragør og bor til daglig på Amagerbro med hendes kæreste og deres barn. Anneline Larsen har studeret på Læreruddannelsen siden 2020 og har erfaringer og holdninger til, hvordan vi styrker børn og unges stemme i samfundet:
”Det er helt grundlæggende for mig som lærerstuderende, at jeg gerne vil styrke unges demokratiske selvtillid og engagement. Jeg har desværre set alt for mange eksempler på, at børn og unges stemme ikke tages seriøst. Det skal vi ændre på. Hvis demokratiet skal styrkes, skal alle børn og unge opleve, at de har indflydelse på deres egen hverdag og verden omkring dem,” siger Anneline Larsen.
Kontakt: Anneline, mail: anneline@duf.dk tlf: 29732603.
Kontakter
Johanne Tellerup Berner
Tlf:60201420jtb@duf.dkDUF er en paraply- og interesseorganisation for 78 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer.
DUF fremmer unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum