DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udpeger fire nye ungdomsdelegater til at repræsentere danske unge på den internationale scene i FN; en ordning, der har eksisteret stort set alle år siden 1972. Rækken af tidligere ungdomsdelegater tæller bl.a.: Pia Olsen Dyhr, Troels Lund Poulsen, Jeppe Bruus og Søren Brostrøm.
Danmarks nye ungdomsdelegater er:
Emilia Bøge Caliskan bliver ny FN-ungdomsdelegat for Demokrati og partnerskaber. Hun er 24 år og indstillet af Danske Studerendes Fællesråd.
Aksel Munk-Hansen bliver ny FN-ungdomsdelegat for Faglært uddannelse og jobskabelse. Han er 21 år og indstillet af Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, FDF.
Mette Lundgaard bliver ny FN-ungdomsdelegat for Klima og miljø. Hun er 26 år og indstillet af Gaia – Unge for et Grønt Erhvervsliv.
Emely Shafa bliver ny FN-ungdomsdelegat for Ligestilling og SRSR (seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder). Hun er 25 år og indstillet af IMCC.
De fire nye ungdomsdelegater tager over fra Jacob Blasius (Demokrati og Partnerskaber), Maria Bøge Blenstrup (Faglært Uddannelse og Jobskabelse), Lise Coermann Nygaard (Klima og Miljø) og Sofie Kallehauge Larsen (Ligestilling og SRSR).
Ungdomsdelegaterne har baggrund i og er indstillet af en række forskellige samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Men når de træder ind i rollen som FN-ungdomsdelegat, repræsenterer de ikke kun deres organisation, men indgår i danske delegationer på vegne af den brede danske ungdom.
DUFs forkvinde, Christine Ravn Lund, ser frem til at se det nye ungdomsdelegathold i aktion.
”Vigtigheden af unges indflydelse i internationale beslutningsprocesser, kan ikke understreges nok, da der er tale om beslutninger, der vil få stor betydning for både nutidige og fremtidige generationer. Ungdomsdelegaternes tematikker er centrale for samfundets udvikling og deres tilstedeværelse er helt essentiel," siger Christine Ravn Lund.
"Unge er engagerede og tager et stort ansvar, når det kommer til samfundsudfordringer som for eksempel demokrati, ligestilling og klimahandling. Derfor er det både vigtigt og meningsfuldt at have stærke danske ungdomsrepræsentanter i FN. Jeg glæder mig til at følge deres indsats," siger Christine Ravn Lund.
Med udpegningen af de fire nye ungdomsdelegater består det samlede hold pr. 1 januar 2025 af:
Demokrati og Partnerskaber: Emilia Bøge Caliskan og Silke Birkenborg Andersen
Faglært Uddannelse og Jobskabelse: Aksel Munk-Hansen og Nikolaj Rosenkilde Kølbæk
Klima og Miljø: Mette Lundgaard og Sigurd Seindal Krabbe
Ligestilling og SRSR: Emely Shafa og Abdulkarim Harakow
Nøgleord
Kontakter
Asger Bach HolstPresse- og kommunikationskonsulentDUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Tlf:24404709Tlf:24404709abh@duf.dkBilleder

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
Helsingør Kommune er Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 09:42:28 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler prisen som Årets Ungdomskommune 2025 til Helsingør Kommune. Dommerpanelet tildeler kommunen prisen for at arbejde for at skabe stærke fællesskaber for unge.
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
Året Ungdomskommune 2025? DUF har åbnet for indstillinger22.10.2024 11:24:08 CEST | Pressemeddelelse
DUF åbner for indstillinger til prisen som Årets Ungdomskommune 2025. Prisen sætter fokus på ungeinddragelse og det gode ungdomsliv i landets kommuner. Vinderen offentliggøres i starten af 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum