Ny klimarapport lægger op til markant mere klimahandling for at bremse stigende temperaturer

Den nye rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, har fokus på, hvordan og hvor meget vi kan reducere udledningen af drivhusgasser for at mindske klimaforandringer. Den udkommer i forlængelse af to tidligere rapporter fra IPCC, der viste, at klimaforandringerne er menneskeskabte og at de kommer til at påvirke liv overalt på kloden.

Mest opsigtvækkende ved den nye rapport er, at der nu for alvor bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det er muligt at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Så sent som ved COP26 i Glasgow i november skabte summen af politiske signaler og markedets omstillingsparathed håb om at holde live i dette vigtige mål. Nu siger den nye rapport, at vi skal nå næsten at halvere de samlede udledninger af drivhusgas inden 2030 for, at det er realistisk. Det har vi altså bare otte år til.

”Det er klart, at vinduet for handling bliver mindre og mindre. Men det står stadig på klem, og det har vi simpelthen en forpligtelse til at udnytte. Nu gælder det om, at vi kommer så tæt på de 1,5 grader som overhovedet muligt. Hver eneste tiendedel tæller, og rapporten understreger netop, at der er en markant forskel på alle trin mellem 1,5 og 2 grader i forhold til effekten på klimaet,” siger direktør i CONCITO, Christian Ibsen.

Kloden risikerer at blive endnu varmere

Yderligere viser FN-rapporten, at vi kan se frem mod en temperaturstigning på 2,5 til 3 grader ved udgangen af det 21. århundrede, hvis ikke udledningerne skrues markant ned. De tidligere IPCC-rapporter har vist, at temperaturer i det niveau vil have helt uoverskuelige konsekvenser for mennesker, dyr og natur overalt på kloden.

”Det bliver svært, men det er ikke umuligt. Det kræver dog, at der bliver sat fuld turbo på de politiske ambitioner både internationalt og herhjemme,” siger Christian Ibsen.

Styrkeprøve mellem kort og langt sigte i klimapolitikken

Den nye klimarapport lander i skyggen af krigen i Ukraine, hvor europæisk energiforsyning og klimapolitik er kommet under voldsomt pres. For at komme ud af europæisk afhængighed af russisk gas og olie risikerer EU at træffe kortsigtede beslutninger til skade for klimaet.

”Det er muligvis nødvendigt, men det er altafgørende, at vi i det lange perspektiv ikke slækker på den grønne omstilling. Som grønt foregangsland må Danmark hjælpe med at vise vejen, og det vil kræve både hurtigere reduktioner af vores egne emissioner og større ambitioner,” siger Christian Ibsen.

”Vi skal have accelereret implementeringen af de klimabeslutninger, der allerede er truffet, så vi får den positive effekt så snart som overhovedet muligt. Så skal vi sætte nye ting i gang, ikke mindst meget mere vedvarende energi, så vi kan slippe af med de fossile brændsler. Og endelig bør vi begynde at kigge seriøst på mulighederne for at fremrykke netto-nul målsætningen fra 2050 til 2040, så Danmark følger med lande som Sverige og Tyskland, der allerede har flyttet deres netto-nul,” siger han.

Løsningerne findes og kan implementeres

CONCITO har også tidligere vist, at vi kan spare et helt års emissioner på vejen til Danmarks 70% reduktionsmål i 2030. Det kræver, at vi iværksætter endnu flere initiativer nu og her, så vi får en gradvis øgning af reduktionerne i stedet for den nuværende hockeystavsmodel, der betyder, at vi gør lidt nu og meget til sidst.

Den gode nyhed er, at FN’s Klimapanel i rapporten dokumenterer, at det med kendte teknologier, der er på markedet nu, er muligt levere den nødvendige 45% reduktion i 2030 med meget begrænsede ekstra omkostninger. Mange løsninger er direkte profitable. Hvis man samtidig indregner de mulige undgåede klimaskader, vil det klart være økonomisk attraktivt at satse på at begrænse udslippene og dermed den globale opvarmning.

”Det bedste danske politikere kan gøre lige nu er at vise vejen på hjemmebanen og presse på primært i EU for at accelerere implementering af den nye Fit for 55 klimaplan. Vi har en stærk stemme internationalt, den skal vi forstå at bruge,” siger Christian Ibsen.