Ny vidensbank skal styrke klimaundervisningen
Hvordan får man grøn omstilling, faglighed og handlekompetence til at hænge sammen i klasselokalet? Med Klimapakker - en ny gratis vidensbank - gør CONCITO det lettere for undervisere at anvende den nyeste klimaviden som et element i undervisningen og bringe emnet tættere på elevernes virkelighed.

Klimaudfordringen er kompleks og præget af dilemmaer, som er svære at overskue og finde løsninger på. Der er mange forskellige, og til tider modsatrettede, interesser involveret, og det kan være udfordrende – også for lærere – både at sætte sig ind i den nyeste viden på klimaområdet samt at skelne mellem videnskabeligt funderet viden og mindre pålidelig information eller misvisende budskaber.
Klimapakker er udviklet af Klimaambassaden, CONCITOs enhed for uddannelse og grøn dannelse i tæt dialog med undervisere. Formålet er at give undervisere adgang til aktuel, faktabaseret viden, der styrker deres vidensgrundlag og gør det nemmere at bringe klima ind i undervisningen på en relevant og meningsfuld måde; også på tværs af fag.
”Vi oplever generelt et stærkt engagement for at styrke klimaundervisningen – men også tegn på en vis mæthed blandt elever. Det skyldes f.eks. mangel på viden om konkrete handlemuligheder, hører vi fra målgruppen,” forklarer seniorkonsulent i CONCITO, Stefan Bruse thor Straten.
”Derfor er det afgørende at vise eleverne, hvor den grønne omstilling allerede er i gang, og hvor der er håb og muligheder for handling. Samtidig efterspørger mange undervisere løbende ny, opdateret klimaviden – og det er præcis her, Klimapakkerne kan gøre en forskel,” siger han.
Det må ikke være en barriere, at relevant viden er forældet eller svær at tilgå, og Klimapakker er derfor et åbent og gratis tilbud om klimafaglig opkvalificering og inspiration til at integrere forskellige klima-temaer i undervisningen.
I klimaundervisningen rækker klimaforandringer og grøn omstilling ud over de naturvidenskabelige fag med et behov for forståelse for sammenhænge mellem samfund, økonomi, kultur og værdier. Derfor er Klimapakker udviklet til at kunne bruges af undervisere på tværs af fag og kontekster – så eleverne rustes til at forstå, handle og tænke kritisk i en kompleks virkelighed.
Om Klimapakker:
En Klimapakke består af et tema formidlet via korte videoer med CONCITOs eksperter, uddybende tekst og inspirationsslides med relevant grafik, der gør det enkelt at tilegne sig ny viden og koble klima-emner til undervisningen; i både grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Vidensbanken dækker emner som forbrug og adfærd, fødevarer, global retfærdighed, byernes rolle, energi, EU og grøn transport. Klimapakker er udviklet til brug på tværs af fag og fagligt niveau og giver inspiration til undervisere, der ønsker at videreudvikle deres praksis eller udforske nye faglige vinkler.
Se en kort video om Klimapakker her:
https://youtu.be/4KyRRB-amdE
Klimapakker er udviklet af Klimaambassaden, CONCITOs enhed for uddannelse og grøn dannelse med støtte fra Villum Fonden og er tilgængelige på: https://concito.dk/klimapakker
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkStefan Bruse thor StratenSeniorkonsulent Klimaambassaden
Tlf:22 71 84 12ss@concito.dkLinks
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Brøndby Kommune styrker grøn dannelse blandt børn og unge6.10.2025 09:58:12 CEST | Pressemeddelelse
Brøndby Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolerne i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere og elever nye muligheder for at blive engageret i klima og bæredygtighed i undervisningen både på skolerne og i de eksterne læringsmiljøer i kommunen.
Ny analyse: Danmark skal skærpe sit klimamål for 203525.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør hæve ambitionsniveauet i klimapolitikken, hvis vi skal fastholde tempoet i den grønne omstilling og bevare rollen som grønt foregangsland. En ny analyse fra CONCITO viser, at et klimamål på 90 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2035 er både muligt og nødvendigt.
Store gevinster ved at få EUs biler, bygninger og virksomheder over på grøn strøm2.9.2025 08:02:34 CEST | Pressemeddelelse
Elektrificering af industri, transport og bygninger er et guldæg i den grønne omstilling. Men selvom EU’s elproduktion er renere end nogensinde, har elektrificering i EU stået i stampe i årtier. Dette til trods for at der er store gevinster at hente ved elektrificering, viser en ny analyse fra CONCITO.
Middelfart tager nyt skridt for at sikre grøn dannelse af børn og unge4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt, Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere, elever og virksomheder i lokalområdet nye muligheder for at tænke bæredygtighed ind i både undervisning og erhvervspraktik.
Unges stemme i klimabeslutninger styrkes i 35 danske kommuner3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt giver unge en stemme i klimabeslutninger gennem etablering af lokale ungeklimapaneler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum