Store gevinster ved at få EUs biler, bygninger og virksomheder over på grøn strøm
Elektrificering af industri, transport og bygninger er et guldæg i den grønne omstilling. Men selvom EU’s elproduktion er renere end nogensinde, har elektrificering i EU stået i stampe i årtier. Dette til trods for at der er store gevinster at hente ved elektrificering, viser en ny analyse fra CONCITO.

Det er ikke kun klimaet, der vinder ved øget elektrificering. Ved en fordobling af elektrificering kan EU halvere sin import af olie og gas. Det kan bidrage til en retfærdig omstilling ved at skabe millioner af lokale, faglærte arbejdspladser på tværs af kontinentet inden for produktion og service for grøn energi – langt flere end de arbejdspladser, der går tabt i europæiske fossile sektorer.
Elektrificering i EU er også et sikkert valg, for prisen på handling er lavere end prisen på status quo. De nødvendige ekstra investeringer i elnet og vedvarende energi beløber sig til omkring 100 mia. euro årligt, mens de årlige energibesparelser fra reduceret energiimport udgør 160 mia. euro, fremgår det af CONCITO-analysen European Electrification for a more secure, competive, fair and sustainable union.
Analysen udkommer netop som EU's energiministre samles i København den 4. september for blandt andet at diskutere fremtidens energipolitik.
”Klimahandling er mere presserende end nogensinde, og derfor er der god grund til at få EU’s elektrificering meget højere op end de nuværende 20 procent,” siger senioranalytiker Nicolai Bech Kofoed, CONCITO, og tilføjer:
”Teknologisk set er løsninger som varmepumper, elbiler, sol-og vindenergi blevet modne teknologier, tilgængelige og konkurrencedygtige. Så der er ingen grund til at holde sig tilbage for politikerne.”
En ny politisk virkelighed kræver ny politik
Den politiske og økonomiske velstand i EU har hidtil været baseret på privilegeret adgang til billig amerikansk sikkerhed, billig russisk energi og billige kinesiske varer samt en regelbaseret global orden med få eller ingen barrierer for international handel. Alle disse fordele er i tilbagegang. Klimaforandringer accelererer, EU’s konkurrenceevne er under pres, og leveomkostninger var det vigtigste emne for vælgere ved valget til Europa-Parlamentet.
”Det er ikke alene uholdbart at fortsætte som nu, men også usikkert, uretfærdigt og ikke konkurrencedygtig. Der er et akut behov for et strategisk skifte, og elektrificering den mest direkte og omkostningseffektive vej at gå,” siger Nicolai Bech Kofoed, CONCITO.
I dag importerer EU næsten 90 % af sin olie og gas og bruger i gennemsnit 317 mia. euro årligt på at importere fossile brændsler, hvilket dræner den europæiske økonomi. Samtidig kæmper familier over hele kontinentet med stigende leveomkostninger, og EU er det hurtigst opvarmende kontinent, som oplever de ødelæggende konsekvenser af skovbrande, tørker og oversvømmelser.
For at fremme den nødvendige, gennemgribende elektrificering er det afgørende, at Kommissionen foreslår og fremmer politikker, der fremskynder elektrificering i de vigtigste sektorer. Analysen peger på, at det mest oplagte potentiale er indenfor industri, transport og bygninger. Samtidig skal indsatsen for yderligere dekarbonisering af EU’s elforsyning fortsætte gennem udfasning af kul og en minimering af gasbaseret elektricitet.
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkVedhæftede filer
Links
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra22.11.2025 18:45:31 CET | Pressemeddelelse
Efter en hård klimakonference i geopolitikkens udfordrende skygge, viser den endelige aftale, at det multilaterale samarbejde stadig er på sporet. Brede koalitioner af lande fra hele verden krævede et gearskifte fra løfter til reel handling. Selvom aftalen ikke er perfekt, er den med til at sætte en politisk retning. Nu skal der yderligere fart på omstillingen i den virkelige verden, som allerede kører i et langt højere gear end COP-processen.
Nye tal: Klima er stadig afgørende for, hvordan danskerne stemmer15.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom krig, sikkerhed og forsvar i stigende grad præger den offentlige debat, fastholder vælgerne klima som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds. Den nye udgave af CONCITOs Klimabarometer viser, at klimapolitik fortsat ligger i top tre over de vigtigste emner for danskerne – kun overgået af sundhed og på niveau med forsvar.
KV 2025: Klimaet står også på stemmesedlen22.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 18. november går danskerne til stemmeurnerne ved kommunalvalget. Det er en oplagt mulighed for at sætte retningen for et grønnere og bedre Danmark. CONCITO har udpeget fem områder, hvor vælgerne kan kigge efter politikere, der vil handle lokalt og ambitiøst for klimaet.
Brøndby Kommune styrker grøn dannelse blandt børn og unge6.10.2025 09:58:12 CEST | Pressemeddelelse
Brøndby Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolerne i alle landets kommuner. Det nye samarbejde skal inspirere og give lærere og elever nye muligheder for at blive engageret i klima og bæredygtighed i undervisningen både på skolerne og i de eksterne læringsmiljøer i kommunen.
Ny analyse: Danmark skal skærpe sit klimamål for 203525.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark bør hæve ambitionsniveauet i klimapolitikken, hvis vi skal fastholde tempoet i den grønne omstilling og bevare rollen som grønt foregangsland. En ny analyse fra CONCITO viser, at et klimamål på 90 % reduktion af drivhusgasudledninger i 2035 er både muligt og nødvendigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum