Ny hjælpepakke hjælper for få
28.8.2020 17:15:54 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Slut med at holde hånden under danske erhvervsliv generelt, men ekstra hjælp til enkelte virksomheder, der er særligt hårdt ramt. Sådan kan dagens politiske aftale om hjælpepakkerne opsummeres. SMVdanmarks adm. direktør Jakob Brandt, havde håbet på mere.
”Mange virksomheder har fastholdt deres ansatte i jobbet og tæret på egenkapitalen eller ligefrem gældsat sig til ingen verdens nytte. Jeg tror, politikerne undervurderer, hvor mange fyringer, der er på vej på mandag,” siger Jakob Brandt og uddyber:
”Mange små og mellemstore virksomheder har stadig markant lavere omsætning, end de plejer at have på denne tid af året. Derudover er der en helt særlig udfordring for sæsonvirksomhederne. Mange virksomheder tjener stort set al deres omsætning i løbet af sommermånederne, og lever normalt af de penge frem til næste sæson – penge de ikke har tjent i år. De får fortsat ingen eller meget begrænset hjælp, der tager hånd om det problem,” siger Jakob Brandt.
Han hæfter sig dog ved nogle positive elementer:
”Vi har kæmpet hårdt for, at eventbranchen, der leverer til fx koncerter og byfester, fortsat skulle have hjælp, og det er positivt, at de har fået en forlængelse og samtidig har fået lidt lettere adgang til de eksisterende ordninger. Og det er samtidig en hjælpende hånd, at politikerne afsætter 300 mio. kr. til nye arrangementer i de kommende to måneder,” siger han.
Adgangskravene til hjælpepakkerne risikerer dog at være så høje, at kun en del af de hårdt ramte leverandører kan få adgang til ordningerne , vurderer Jakob Brandt.
”Når man læser det med småt, fremstår det som, at det kun er underleverandører til aflyste arrangementer, der har været kendt før corona-krisens start, som kan få gavn af ordningen. Det vil reelt afskære en stor del underleverandører fra støtten til de mange arrangementer, som var i planlægningsfasen og blev droppet under corona-krisen,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

