Ny forskning: De nationale test er fejlagtige og alt for usikre

”De nationale test er blevet et meget centralt instrument i styringen af skolerne, men vores undersøgelse har afsløret virkelig alvorlige fejl og mangler. Resultaterne for både den enkelte elev og skolerne er meget usikre, og testene bruger forkerte sværhedsgrader. Det betyder, at mange elevers dygtighed vurderes forkert, at sammenligninger mellem skoler og kommuner er forkerte, og at man ikke kan bruge de nationale test til at sammenligne elevpræstationer på tværs af årgange”, siger professor MSO Jeppe Bundsgaard fra DPU, Aarhus Universitet.

Sammen med professor emeritus Svend Kreiner har han netop offentliggjort rapporten ”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber” udgivet af DPU, Aarhus Universitet. De to forskere har haft adgang til alle 8. klasses besvarelser i læsning fra den nationale test 2017.

Forældre får misvisende information

Indførelsen af de nationale test blev vedtaget af et flertal i folketinget i 2006 efter anbefalinger fra OECD. Selve testen blev oprindeligt udviklet af konsulenthuset COWI i årene 2007-2009 og indført på alle skoler fra 2010. Siden har alle elever taget de nationale test – som tester forskellige fag og fagområder - en eller flere gange om året fra 2. til 8. klasse.

”Testene måler meget mere usikkert, end man oprindelig havde tænkt sig, og mere usikkert end de fleste almindelige test, som jeg kender til” siger Svend Kreiner.

Han peger eksempelvis på, at de sværhedsgrader, som de nationale test benytter, når der vælges opgaver til eleverne, og når dygtigheden beregnes, afviger fra de sværhedsgrader, som man kan finde i dataene fra 2017. Og gør det i et omfang, han karakteriserer som meget overraskende og særdeles bekymrende.

”Jeg kan også konstatere, at ministeriet tilsyneladende har slækket så meget på kravene til den sikkerhed hvormed dygtigheden beregnes, at det i sig selv ville gøre testresultaterne ubrugelige på elevniveau, selvom de nævnte problemer med sværhedsgraderne ikke havde været der” siger Svend Kreiner, og understreger:

”Mange forældre vil have fået bekymrende meldinger om, at deres barn havde vanskeligheder med faget, uden at det faktisk var tilfældet, mens andre har fået at vide, at det gik fint, på trods af at deres barn havde alvorlige faglige vanskeligheder. Testresultaterne er simpelthen så tvivlsomme og i mange tilfælde direkte vildledende, at det eneste fornuftige er at undlade at delagtiggøre forældrene i dem”.

Alle beslutninger baseret på nationale test bør tages op til revision

Partierne bag skolereformen udpegede i 2013 udviklingen i resultater i de nationale test som et af succeskriterierne for reformen. Samtidig benyttes de nationale test i dag også til at styre skoler og vurdere kvaliteten af deres undervisning i kommunerne.

”Når resultaterne af de nationale test er så fejlagtige, at det hverken er muligt at sammenligne skoler eller vurdere udviklingen fra år til år, så betyder det, at beslutninger om at sætte skoler under skærpet kontrol, vurdering af kommuners kvalitet og af elevers vanskeligheder kan være baseret på en fuldstændig misvisende grundlag”, siger professor Jeppe Bundsgaard, og fortsætter:

”Problemerne med de nationale test er så store, at vi som forskere kraftigt må anbefale, at alle beslutninger foretaget på baggrund af resultater i nationale test nu tages op til revision. Forskningsrapporter, baseret på resultater af de nationale test, bør ligeledes genbesøges, da de data, de tager udgangspunkt i, simpelthen ikke er valide.”

Drop de nationale test fremadrettet

Forskerne anbefaler på baggrund af de systematiske problemer kortlagt i rapporten, at de igangværende nationale test stoppes, og at politikerne fremadrettet opgiver ideen om obligatoriske test. Det vil være særdeles bekosteligt at rette fejlene, og det forudsætter, at man fremover foretager regelmæssige analyser af nye data for at kontrollere, at testene fungerer, som man forventer.

”I undersøgelsen har vi identificeret en lang række uoverstigelige metodiske problemer ved de nationale test, der gør, at de ikke er valide. Men de har også en række alvorlige bivirkninger. Læreres og skolelederes hovedfokus skifter ganske enkelt fra, hvad deres elever kan, og hvordan de kan understøtte elevers læring, til i stedet at rette sig imod, hvordan deres elever kan klare sig bedre i testen, og hvordan de derfor kan forberede dem til den. Det handlemønster betyder, at vi ganske enkelt kan få et ringere undervisningsudbytte, hvor eleverne lærer mindre. Det kan ingen være tjent med”, lyder det afsluttende fra Jeppe Bundsgaard.

Pressemøde om rapporten og yderligere information

”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber” er gennemført af Jeppe Bundgaard og Svend Kreiner og udgivet af DPU, Aarhus Universitet. Begge er medlemmer af Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe om evaluering af nationale test.

Undersøgelsens resultater præsenteres ved et pressemøde tirsdag den 2. april kl. 12 på DPU, Aarhus Universitet, Bygning A, lokale A100a, Tuborgvej 164, 2400 København NV.

Ved pressemødet deltager også næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange og formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal.

• Hent hele forskningsrapporten ”Undersøgelse af De Nationale Tests måleegenskaber”