Aarhus Universitet: Arts

Ny forskergruppe skal undersøge mistillid til videnskabelig ekspertise på nettet

Del

Mistillid til videnskabelig ekspertise kan få vidtrækkende konsekvenser for folkesundheden. Vi har set en vaccinationsskepsis, der betød et mæslingeudbrud, og piger der ikke lod sig HPV-vaccinere. Nu står vi så over for COVID19, hvor den videnskabelige ekspertise igen skal stå distancen. Et nyt forskningsnetværk skal undersøge, hvordan mistillid til videnskaben opstår og spredes på nettet.

WHO fremhævede i 2019, at vaccinationer og klimaændringer var to områder af global folkesundhedsmæssig bekymring. Det er også disse to cases, som en ny tværfaglig forskergruppe på Aarhus Universitet har sat sig for at undersøge i forhold til mistillid til videnskabelig ekspertise med en AUFF NOVA bevilling i ryggen. Projektet vil også følge udviklingen med COVID19 tæt.

”Vi har valgt at undersøge disse cases for at se, om der er kommunikative forskelle mellem dem. Hvad er det, der bliver brugt som legitimering for, at folk ikke tror på den videnskabelige ekspertise? Er det fordi, man har hørt om én, der fik det skidt af HPV-vaccinen? Eller er det den offentlige debat, der giver grobund for usikkerhed, om vi skal tro på eksperterne?” forklarer lektor Antoinette Fage-Butler. Hun står i spidsen for forskergruppen, og hun har tidligere forsket i, hvordan man opbygger tillid inden for skriftlig sundhedskommunikation.

Mistillid er mere end et psykologisk fænomen

Hidtil har mistillid som et psykologisk fænomen domineret forskningen, men den tværfaglige forskergruppe adskiller sig blandt andet ved deres empiriske tilgang, hvor de udforsker mistillid via data fra tilgængelige websider og historiske data fra Netarkivet.

”Vi har valgt at undersøge digitale data, da internettet typisk har været forbundet med spredning af mistillid. Vi vil desuden undersøge, hvor mistilliden typisk opstår på nettet, og opstille algoritmer i forhold til, hvordan mistilliden spreder sig på nettet. Ved at sammenligne data, der vedrører klimaskepsis, MFR-debatten og COVID19, så vil det styrke vores forståelse af mistillid og dens udbredelse,” forklarer Antoinette Fage-Butler.

Vi giver mistilliden liv med ord

Forskergruppen skal se på mistillid til videnskabelig ekspertise ud fra et kulturelt og tidsmæssigt perspektiv. Antoinette Fage-Butler forklarer:  

”Vi undersøger mistillid som en skabt diskurs. Det vil sige, i det øjeblik vi konkret begynder at ytre vores mistillid på nettet, så giver vi mistilliden liv. Hvis en kvinde på et patientforum eksempelvis spørger, hvorvidt hun skal få vaccineret sine døtre, så sætter hun spørgsmålstegn ved eksperternes anbefalinger. Det kan skabe mistillid, da mistillid er smitsom, og det er vores ord, der bærer den.”

Den stigende populisme er, ifølge Antoinette Fage-Butler, også en af vor tids store udfordringer i forhold til udbredelsen af mistillid til videnskabelige eksperter:

”Vi så i Storbritannien, at eksperternes advarsler blev ignoreret af flertallet af dem, der stemte om Brexit, og den nationalistiske retorik vandt. I årtier har vi ignoreret forskernes generelle konsensus om klimaet, mens det var først med Greta Thunberg, at den brede befolkning begyndte for alvor at lytte. Og i dag ser vi med coronapandemien, at politikere konstant beder befolkningen om at lytte til eksperterne. Alligevel ser vi på internettet - og især på de sociale medier - at andre former for ’rådgivning’ blomstrer ved siden af den videnskabeligt baserede og derved spreder misinformation.”

Mistillid forandrer sig over tid

Ved hjælp af høstninger af nuværende data og Netarkivets data skal projektgruppen undersøge mistillidens udvikling over tid. Hvordan det ofte vil starte et sted, vokse og brede sig, og hvordan mistilliden forandrer sig. Det kan forskerne allerede nu se eksempler på.

”Folk så i 2019-20 med deres egne øjne, hvad der skete med de voldsomme skovbrande i Australien, som nok blev forværret af klimaforandringerne. Efterfølgende så det ud til, at klimaskepsissen blev noget mindre. Omvendt har vi også kunnet se, at MFR-skepsissen er taget til i nogle lande, som efterfølgende har mistet deres mæslingefri status. Nu bliver det interessant for os at følge med i, hvordan udviklingen forløber med Covid19,” slutter Antoinette Fage-Butler, der samtidig opfordrer forskere, der kunne have interesse i projektet, til at kontakte hende.

 

Fakta

Projektet ”Mistrust of scientific expertise: Exploring a cultural phenomenon” er blevet bevilliget 570.000 kr. til forskningsaktiviteter og netværksdannelse. Bevillingen er en AUFF NOVA bevilling, som har til formål at stimulere iværksættelse af dristige og nytænkende forskningsprojekter. Projektet skal anvise nye veje og have potentiale for videnskabelige gennembrud.

Forskergruppen består pt af: Lektor Antoinette Fage-Butler (Institut for Kommunikation og Kultur, AU) Lektor Kristian Hvidtfelt Nielsen (Institut for Matematik, AU), Lektor Loni Kraus Ledderer (Institut for Folkesundhed – Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, AU), Professor Niels Brügger (Medievidenskab, leder af Netlab, AU), Lektor Kristoffer Laigaard Nielbo (Center for Humanities Computing, AU).

Nøgleord

Kontakter

Lektor Antoinette Fage-Butler
Institut for Kommunikation og Kultur - Engelsk
Tlf: 87165075
Mobil: 93521773
Mail: fage-butler@cc.au.dk

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Bæredygtig pædagogik - udfordringer og muligheder på daginstitutionsområdet5.3.2020 10:59:59 CETPressemeddelelse

Hvordan kan vi skabe en bedre og mere bæredygtig verden? Blandt politikere, i medierne og blandt borgere er det et af tidens mest presserende spørgsmål. Også på daginstitutionsområdet er der en markant interesse for at drøfte og iværksætte initiativer, der kan skabe en mere bæredygtig verden for landets yngste medborgere lige fra maden til pædagogikken. Det sættes der fokus på ved en konference 28. april i Aarhus.

Digitale læremidler kræver dygtige lærere16.1.2020 10:45:18 CETPressemeddelelse

Skolebøgerne har fået konkurrence af digitale læremidler. I en sådan grad endda, at undervisningsministeren har slået alarm. Men teknologien kan ikke ret meget i sig selv. Tværtimod kræver digitale læremidler altid grundig didaktisk refleksion. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ handler om de muligheder, digitale læremidler giver i skolernes danskundervisning – og om de udfordringer og begrænsninger, der følger med.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum