Ny finanslov er en hård men nødvendig tilbagevenden til hverdagen
30.8.2021 11:09:35 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er ikke mange politiske nyskabelser i det finanslovsforslag, som regeringen i dag har fremlagt under overskriften ”Hverdagen tilbage – nu ser vi fremad”. Men ifølge arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne er det også ganske fornuftigt først og fremmest at få sikret dansk økonomi i coronakrisens kølvand.
”Det giver god mening at holde en økonomisk ansvarlig linje – om end det kan blive en brat tilbagevenden til hverdagen for nogle brancher, når al coronahjælp eksempelvis falder bort. Her er det vigtigt, at også de sidste coronarestriktioner ved grænsen fjernes, så vi får en fuld normalisering,” konstaterer Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der er Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Derudover peger han på det fornuftige i, at regeringen vil følge op på anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet, så virksomhederne og den offentlige sektor kan realisere potentialerne i den digitale omstilling.
”Det er positivt, at regeringen har øje for digitalisering, men det er vigtigt, man tør tænke nyt og ikke bare forlænger de eksisterende IT-spor i den offentlige sektor. Vi skal turde bygge op fra bunden og eksempelvis frisætte offentlige data og samkøre data i den offentlige sektor. Populært sagt: Work smarter, not harder,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum