Ny e-kogebog skal hjælpe personer med lugtetab til at genfinde madglæden

- Den nye e-kogebog er tænkt som en hjælp til de 20 procent af befolkningen, som i dag lider af nedsat eller manglende lugtesans, hvilket påvirker deres fundamentale glæde og nydelse ved mad, siger læge og lektor Alexander Wieck Fjældstad, der har taget initiativet til at få udviklet den særlige kogebog i samarbejde med kokkene Christian Bøjlund og Rasmus Bredahl med støtte fra VELUX-fonden.
E-kogebogen udspringer af Alexander Wieck Fjældstads forskning i lugtetab ved Flavour Institute, Aarhus Universitet, et projekt med kokkeskoler for personer med lugtetab og erfaringer fra patienter, som han møder som læge ved Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser på Regionshospitalet Gødstrup.
- Patienterne i klinikken fortæller, at de ofte har problemer med at nyde maden, at de føler sig usikre på, hvordan de skal tilberede den, og at det kan være svært for pårørende at forstå, hvad lugtetabet giver af udfordringer, siger Alexander Wieck Fjældstad.
E-kogebogen indeholder værktøjer til at fremhæve de øvrige sanser ud over lugtesansen og at lave god mad trods et lugtetab. Der er fokus på grundsmagene salt, sødt, surt og umami, tekstur, for eksempel sprødhed og blødhed, og andre sensoriske virkemidler.
- Opskrifterne i bogen er opbygget efter enkle principper med råvarer, som er kendte og anvendte i hverdagen og nemt kan overføres til andre retter. Principperne og opskrifterne bruges og justeres fortsat løbende på vores kokkeskoler for patienter med lugtetab, siger Alexander Wieck Fjældstad.
Fakta om kokkeskolerne og e-kogebogen
Kokkeskolerne er det første tiltag både nationalt og internationalt der fokuserer på madglæde hos de mange personer med lugtetab (15-20% af befolkningen), og fem ud af 10 hold af patienter har nu gennemført kurset med støtte fra VELUX-fonden.
Kurset, som er gratis at deltage i, har fokus på undervisning, tests og evalueringer af principperne og opskrifterne i e-kogebogen "Lugtetab & mad".
Mens projektet med kokkeskolerne kører, er det kun muligt at hente e-kogebogen i App store til app'en Apple Books. Planen er, at e-bogen udgives på flere platforme, når projektet er gennemført.
Mere information om Regionshospitalet Gødstrup
Nøgleord
Kontakter
Alexander Wieck Fjældstad
Mail: Alexander.Fjaeldstad@rm.dk
Læge og lektor
Flavour Institute, Aarhus Universitet
Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser, Øre-Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
Merete Friis Jeppesen, tlf. 29 62 44 47
Mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk
Kommunikationskonsulent, Regionshospitalet Gødstrup
Billeder
Information om Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Hospitalet åbnede i februar 2022 og samler aktiviteterne fra de tidligere sygehuse i Herning og Holstebro. Hospitalet varetager regionale specialer og hovedfunktioner for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Regionspsykiatrien og NIDO | center for forskning og uddannelse deler adresse med Regionshospitalet Gødstrup.
Regionshospitalet Gødstrup har godt 4000 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
En vild idé på Øre,- Næse- og Halskirurgi har givet nye sygeplejekolleger16.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et eksperiment med drop-in samtaler for sygeplejersker uden ansøgning og CV på Øre-, Næse- og Halskirurgi har hurtigt givet både interesse og gevinst.
Flytteforberedelser af stråleklinik med nyt apparatur til strålebehandling9.5.2023 14:04:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 5. maj ankom helt nyt stråleapparatur til stråleklinikkens kommende lokaler på Regionshospitalet Gødstrup i fløj Q. Lige siden har teknikere fra firmaet, der leverede dem, arbejdet på højtryk med installere "maskinparken".
Ledertræning skal give sundere produktionsvirksomheder4.5.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Millionbeløb fra Velliv Foreningen giver ledere hjælp til at styrke den mentale sundhed i deres virksomheder. Projektet udføres af Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup.
Jordemoderbesøg på arbejdspladsen giver gravide bedre arbejdsliv25.4.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansk forsøgsordning har betydet flere arbejdsdage og større trivsel for gravide medarbejdere.
Nyt projekt skal forbedre patientbehandling: Nem adgang til sundhedsoplysninger mellem hospital og kommune20.4.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt pilotprojekt giver sundhedsfaglige medarbejdere i Herning Kommune nem adgang til relevante og opdaterede sundhedsoplysninger i patienternes hospitalsjournal. Målet er at forbedre plejekvaliteten og forebygge unødvendige genindlæggelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum