Ny departementschef i Miljøministeriet
Annemarie Lauritsen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet, hvor hun har været ansvarlig for udgiftspolitik og offentlige finanser. Derudover har Annemarie Lauritsen tidligere været ansat som afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet samt været kommitteret i Statsministeriet. Annemarie har desuden været underdirektør i ATP og kontorchef i Økonomistyrelsen. Annemarie Lauritsen er uddannet scient.pol. fra Københavns Universitet årgang 2003.
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Med ansættelsen af Annemarie Lauritsen som vores nye departementschef i Miljøministeriet får vi en erfaren topleder fra centraladministrationen, der kan fortsætte udviklingen af vores ministerium. Vi har en stor opgave foran os med at løfte det ambitiøse regeringsgrundlag, når det gælder natur og miljø, biodiversitet, vandmiljø og grundvandsbeskyttelse. Her er Annemarie den helt rette person til at hjælpe mig med at sikre, at vi kommer i mål med den opgave.”
Annemarie Lauritsen siger:
”Jeg glæder mig utrolig meget til at stå i spidsen for Miljøministeriet. Det er en ekstremt meningsfuld opgave at skulle understøtte miljøministeren og regeringen med at virkeliggøre dens ambitioner på natur- og miljøområdet. Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde med Folketinget samt med de mange organisationer, virksomheder og interessenter, der arbejder med den grønne udvikling i Danmark”.
Annemarie Lauritsen tiltræder stillingen den 1. april 2023.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon: +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS)
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Nyt PFAS-fund i jakker bekræfter behov for dansk forbud6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at det er med risiko, når danskerne køber fra sælgere uden for EU. Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen har besluttet skal indføres.
Fremtidige oversvømmelser kan ramme trafikken mellem Fyn og Sjælland: Nu går staten og Nyborg Kommune sammen om løsninger5.5.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Nyborg Kommune om klimasikring af Nyborg by og Slipshavn. Området er i risiko for fremtidige oversvømmelser, der kan påvirke vej- og togtrafikken til og fra Storebæltsbroen og dermed presse den kritiske infrastruktur i Danmark.
Dansk-ukrainsk samarbejde skal sikre rent vand i krigshærgede områder i Ukraine2.5.2025 14:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og den ukrainske miljøminister Svitlana Grynchuk har underskrevet en samarbejdsaftale om hjælp til genopbygningen af kritisk vandinfrastruktur i Ukraine. Danmark skal bl.a. hjælpe den ukrainske by Mykolaiv, som har fået ødelagt sin vandforsyning af russiske angreb.
Drikkevandsbeskyttelse: To nye grundvandsdannende områder er nu kortlagt2.5.2025 09:14:32 CEST | Pressemeddelelse
Kortlægningen af områderne Mølleåen og Jammerbugten giver nu kommuner og lokale grønne treparter bedre mulighed for at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes. Det styrker drikkevandsbeskyttelsen for nuværende og fremtidige generationer.
Nordic Waste-sagen: Advokatundersøgelse af Randers Kommune er nu afsluttet1.5.2025 21:16:34 CEST | Pressemeddelelse
Den uvildige advokatundersøgelse viser, at der er sket fejl og forsømmelser i kommunens sagsbehandling, men advokatfirmaet finder ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger i forhold til at imødegå risikoen for jordskredet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum