Fremtidige oversvømmelser kan ramme trafikken mellem Fyn og Sjælland: Nu går staten og Nyborg Kommune sammen om løsninger
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Nyborg Kommune om klimasikring af Nyborg by og Slipshavn. Området er i risiko for fremtidige oversvømmelser, der kan påvirke vej- og togtrafikken til og fra Storebæltsbroen og dermed presse den kritiske infrastruktur i Danmark.
Miljøminister Magnus Heunicke og Kystdirektoratet går nu ind i arbejdet med at sikre Nyborg mod truslen fra oversvømmelser.
Det sker som led i arbejdet med statens Klimatilpasningsplan I, hvor staten vil samarbejde med udvalgte kommuner i Danmark om at klimasikre områder, som står over for komplicerede udfordringer med oversvømmelser.
I Nyborg truer fremtidige stormfloder både kritisk infrastruktur og industriområder. Bl.a. kan vand ved en stormflod trænge ind på området omkring Storebæltsforbindelsens indløb, som er knudepunkt for både vej- og baneforbindelsen til for bil- og togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark.
Det kan i yderste konsekvens lamme trafikken og have alvorlige miljømæssige konsekvenser for både byen og det omkringliggende natur- og havmiljø. Derfor indleder staten nu et toårigt samarbejde med Nyborg Kommunes om de konkrete udfordringer, som byen står over for.
”Nyborg Kommune er truet af oversvømmelser, der kan lamme kritisk infrastruktur og medføre store skader på miljøet. Derfor har vi fra statens side udpeget Nyborg Kommune i den nationale risikokortlægning som særligt truet af oversvømmelser. Og vi har også vurderet, at det er et område, hvor vi fra statens side vil tilbyde konkret faglig bistand og vejledning fra eksperter. Det skal hjælpe Nyborg Kommune i arbejdet med at sikre byen mod vandet, som også er i national interesse, da det er et knudepunkt for både vej- og baneforbindelsen mellem Øst- og Vestdanmark”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
”Når stormfloden rammer Nyborg, er der stor risiko for oversvømmelser – både i byen og langs kysten men også for, at trafikken på tværs af Storebælt lammes. Derfor skal vi gøre alt for at sikre og tilpasse vores by til meget mere vand – en opgave, som det er nødvendigt, at stat og kommune arbejder sammen om. I fællesskab skal vi finde de bedste løsninger, og det skal ske hurtigt. Derfor er jeg glad for den aftale, vi nu har indgået, som giver os vigtig viden og vejledning på vejen mod en konkret plan for klimasikringen i Nyborg”, siger Borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muus.
Fakta:
Udfordringer i Nyborg:
- Byens oprindelige forsvarsværk er en voldgrav, der løber rundt om den gamle bymidte og udløber i havnebassinet. Ved stormflod kan vand via voldgraven og andre strømningsveje, såsom kloakken, ledes videre til lavtliggende byområder herunder Lille Svanedam, der bl.a. rummer to skoler, omkring 200 private boliger/bygninger og området omkring Nyborg Station.
- Slipshavn halvvø-området omring Lindholm lidt uden for Nyborgs centrum er et vigtigt knudepunkt for bil- og togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Ved stormflod risikerer både jernbanen og vejforbindelsen at blive oversvømmet og beskadiget. Området indeholder virksomheder, som håndterer både fjernvarmeforsyningen og farligt affald. En oversvømmelse kan derfor have alvorlige miljømæssige konsekvenser for både byen og det omkringliggende natur- og havmiljø.
Staten og Kystdirektoratet bidrager bl.a. med:
- Vejledning og sparring på tekniske forhold, herunder vurdering af placeringen af beskyttelsesanlæg, modellering af oversvømmelsesrisiko, forhold relateret til lovgivning og myndighedsproces.
- Vejledning i forhold til at identificere mulige bidragsmodeller for finansiering af stormflodsprojektet. Det omfatter bl.a. formidling og udveksling af erfaringer fra andre kommuner og konkrete case-eksempler, støtte fra Kystdirektoratet og Transportministeriet til at etablere en konstruktiv dialog med centrale infrastrukturejere i projektområdet herunder Banedanmark, Sund & Bælt og Vejdirektoratet.
Statsligt engagement i Nyborg Kommune
- Samarbejdsaftalen med Nyborg Kommune sker som led i arbejdet med statens Klimatilpasningsplan I, hvor der er afsat midler til, at staten i højere grad kan tilbyde vejledning og hjælp til kommunernes arbejde med at beskytte nogle af de mest udsatte områder. Der er i alt afsat 18 mio. kr. til statsligt engagement i 2024-2027
- Områderne udvælges på baggrund af risiko både økonomisk og ift. mennesker, forsyningsnetværket, infrastruktur, kulturhistoriske værdier mm., kommunernes engagement og kapacitet, statslige interesser og generisk værdi, geografisk og demografisk fordeling.
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Nu åbner Danmarks første naturnationalpark21.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke indvier i dag Naturnationalpark Fussingø ved Randers. Åbningen markerer et nybrud i dansk naturforvaltning, med store sammenhængende områder, hvor naturen og biodiversiteten prioriteres højest.
Fire projekter skal bekæmpe sexisme blandt unge19.6.2025 10:18:40 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkår, Center for Digital Pædagogik, Sex & Samfund og KVINFO får i alt 3,1 mio. kr. til at igangsætte initiativer, der skal styrke positive fællesskaber særligt for unge mænd og bidrage til at bekæmpe seksuel chikane og digital sexisme blandt unge.
Nyt it-system skal stoppe svindel og fejl med forurenet jord11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i samarbejde med regionerne og kommunerne besluttet at igangsætte arbejdet med et fælles offentligt it-system, der skal skabe overblik over byggeaffald og jordflytninger og dermed gøre det nemmere for kommunerne at opdage fejl og svindel med forurenet jord. Der afsættes 17,6 mio. kr. i perioden 2026-2029 til projektet.
Stop plastikforurening: 95 lande vil have ambitiøs plastikaftale10.6.2025 20:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og 94 andre lande vil tage et omfattende opgør med den stigende plastikforurening i verden. Erklæringen kommer på en FN-konference om havet, der i særlig grad lider under plastikmængderne i naturen.
Danmark tilslutter sig international aftale om bedre beskyttelse af det åbne hav9.6.2025 12:09:30 CEST | Pressemeddelelse
Med tilslutningen til FN’s havtraktat om biodiversitet på det åbne hav, den såkaldte BBNJ-aftale, forpligter Danmark sig til at arbejde for bedre beskyttelse af det åbne hav. Det er et vigtigt skridt for at kunne nå målet om 30 procents beskyttelse af havet i 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum