Grouleff Communications

Ny dansk platform giver konkurrende robotter et fælles sprog

Del

Ny og fælles mekanisk og elektronisk grænseflade for alle OnRobots End-of-Arm-værktøjer (EoAT) forenkler automatisering drastisk, takket være en enkelt platform beregnet til et bredt udvalg af kollaborative og lette industrielle robotsystemer.

OnRobot A/S annoncerede i dag en ny grænseflade til end-of-arm-værktøjer, som vil forenkle automatisering drastisk og dermed gøre det hurtigere og nemmere for producenter at udnytte det fulde potentiale af kollaborative robotter. Med blot et enkelt system, en enkelt programmerings- og træningsplatform og et enkelt leverandørforhold får producenter nu adgang til et bredt udvalg af værktøjer, komplet robotkompatibilitet og stort set ubegrænsede muligheder inden for kollaborative applikationer. Denne nye One-System løsning øger installationshastigheden, så producenterne sparer tid og penge og hurtigt kan få gavn af automatiseringen.

Samtidig med den nye One-System løsning, som forenkler automatiseringen, fortsætter OnRobot med at forbedre sine end-of-arm-værktøjer, for at leve op til nye markedskrav. RG2- og RG6-griberne er blevet redesignet, så de nu er stærkere, mere følsomme og lettere at montere. Griberne leveres nu også med sikkerhedsafskærmning, der er TÜV-certificeret i kategori 3, PLd-niveau, som standard.  Gecko Grippers puder er blevet optimeret med en maksimal nyttelast på op til 6,5 kg afhængig af materiale. 

One-System løsning inkorporerer elektronik i integreret Quick Changer
Den nye og fælles mekaniske og elektroniske grænseflade for alle OnRobots end-of-arm-værktøjer kan bruges sammen med et bredt udvalg af førende kollaborative og lette industrielle robotbrands. En ekstra Dual Quick Changer har de samme nye egenskaber, samtidig med at den giver mulighed for at benytte to værktøjer i en og samme cyklus. Mix og match alt efter applikationsbehov og for at maksimere udnyttelsen af robotten. 

"Producenterne stiller stadig højere krav til deres robotapplikationer, og end-of-arm-værktøjer er blevet nøglen til, at de kan optimere deres investeringer," forklarer OnRobots CEO, Enrico Krog Iversen. "Integrationen af vores Quick Changer på tværs af vores aktuelle produktudvalg gør det nemmere end nogensinde at skifte mellem værktøjer og robottyper, hvilket giver en større grad af fleksibilitet, reducerer spildtid og sikrer dermed en mere effektiv produktion og et hurtigere automatiseringsafkast. Det bringer os endnu et skridt tættere på en fælles OnRobot One-System løsning, som gør det nemt, hurtigt og billigt for producenter at bygge kollaborative applikationer, uanset hvilke robotter de vælger." 

Fælles platform på tværs af værktøjs- og robotbrands

Med OnRobot Quick Changer – som nu er integreret i alle OnRobots værktøjer – sørger et enkelt kabel nu for en universel grænseflade for værktøjer og kommunikation, så det ikke er nødvendigt at frakoble kabler, når værktøjerne skal udskiftes. Udvidede kommunikationsmuligheder understøtter desuden et bredt udvalg af robotplatforme.

 

Til Universal Robots:

Til Universal Robots' robotarme leverer OnRobot nu en fælles URCap, som gør det muligt for alle værktøjer at arbejde sammen, selv i et og samme program. Ved brug af eksempelvis Dual Quick Changer kan producenterne bruge en RG2 to-fingergriber sammen med en VG10 vakuumgriber i en og samme cyklus og dermed opnå bedre udnyttelse af en enkelt UR-robot. Takket være den fælles programmeringsløsning kan UR-robotter nu installeres hurtigere end nogensinde. 

Feltbusløsning til andre robotbrands:

Alle OnRobot-produkter leveres nu med en fælles kommunikationsplatform, der benytter standard-feltbusprotokoller, hvilket gør det nemt at programmere værktøjerne uanset hvilken robot, der bruges. Med de nye feltbusprotokoller vil producenterne nemt kunne definere softwareværdier og anvende flere funktioner via et standard-ethernetkabel, hvilket understøtter en højere grad af kompleksitet via en enkel plug-and-produce-tilgang, der ikke kræver yderligere kabler. Installationstiden kan reduceres fra 3 timer til 30 minutter, så producenterne kan komme hurtigt i gang med at bruge deres kollaborative applikation. 

OnRobot WebLogic for digitalt I/O for alle robottyper:

Den nye OnRobot One-System løsning har en OnRobot WebLogic-grænseflade beregnet til robotter, der tilsluttes via digitalt I/O. Ved hjælp af IP-adressen på OnRobot Compute Box kan producenterne logge på via OnRobot WebClient fra en telefon eller anden netværkstilsluttet enhed for at overvåge robotten eller oprette simple robotprogrammer. Producenterne kan forudindstille værdier og udvikle detaljeret programmeringslogik ved hjælp af feedback-værdierne fra OnRobots gribere og sensorer og dermed sikre en højere grad af kontrol. Dette gør OnRobots værktøjer kompatible med et endnu større udvalg af robotarme, hvilket betyder, at producenterne nemt kan integrere end-of-arm-værktøjer med deres eksisterende udstyr.

De nye produktspecifikationer kan downloades her: https://onrobot.com/en/downloads

Om OnRobot
Virksomheden, der blev etableret i 2015, fusionerede med Perception Robotics og OptoForce i 2018, hvilket blev efterfulgt af opkøbet af Purple Robotics nogle måneder senere. I april 2019 købte OnRobot de immaterielle rettigheder til Blue Workforce, som er en dansk virksomhed, der fremstiller gribere og et visionsystem. OnRobots produktsortiment omfatter i dag et bredt udvalg af end-of-arm-værktøjer, herunder elektriske gribere, kraft/momentsensorer, en vakuumgriber, den prisvindende Gecko Gripper og værktøjsskiftere. Dette nye udvalg fra OnRobot gør det hurtigere og nemmere at automatisere opgaver som emballering, kvalitetskontrol, materialehåndtering, maskinbearbejdning, montering og overfladebehandling. Virksomheden planlægger at vækste gennem yderligere opkøb i de kommende år. Hovedsædet ligger i Odense, men OnRobot har også kontorer i Dallas, Soest, Barcelona, Warszawa, Shanghai, Tokyo, Seoul, Singapore og Budapest.

Besøg www.onrobot.comfor at få mere at vide.

Nøgleord

Kontakter

Karina Andersen
Marketing Manager
OnRobot
Tlf. +45 2160 1825
karina.andersen@onrobot.com

Billeder

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Filmbyen 4, 5 sal Øst
8000 Aarhus C

70 27 08 72http://www.grouleff.it/

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Fynsk stemmestyret byggerobot belønnet af EU-fonde12.9.2019 07:00:00 CESTNyhed

Den danske, stemmestyrede skærerobot fra Kobots – Voice Responsive Robotics er med topkarakter blevet tildelt 4,5 millioner kroner fra to EU-fonde, nemlig SME Instrument og Eurostars. De to fonde støtter små virksomheder på vej frem, på dels udviklings- og dels salgssiden. EU har dermed fået øjnene op for det store potentiale indenfor stemmestyrede robotter, der på en gang effektiviserer, mindsker spild og forbedrer sikkerhed og arbejdsmiljø.

Nordens eneste PR-bureau med fokus på robotter fylder 15 år11.9.2019 07:00:00 CESTNyhed

For præcis 15 år siden stiftede en ung, kvindelig journalist dét PR-bureau, som har gjort danske robotproducenter verdensberømte. Kvinden hedder Malene Grouleff, og hun mødte ved et tilfælde nogle visionære robotnørder i Odense. Det møde inspirerede hende til at satse 100 procent på kommunikation for robot- og automationsindustrien, og satsningen har båret frugt og skabt både vækst og imponerende resultater.

Ny dansk platform giver konkurrerende robotter et fælles sprog10.9.2019 14:39:18 CESTPressemeddelelse

OnRobot i Odense lancerer nu systemet WebLogic, der på én platform gør det muligt at programmere robotter fra otte af de største producenter. Platformen gør det samtidigt muligt at anvende alle OnRobots robot-gribere som "end of arm tooling" på et stort udvalg af robotarme, noget der før ikke har været enkelt. Dermed bliver langt mere intuitivt at automatisere med et bredt udvalg af cobots og letvægtsrobotter.

Dansk robotvirksomhed på vej ud i verden2.9.2019 11:39:36 CESTPressemeddelelse

Den danske robotvirksomhed Flow Robotics, der udvikler og producerer robotter til laboratorier, indleder nu et samarbejde med VWR International A/S, der er en global leverandør af udstyr og teknologi til life science selskaber og forskningslaboratorier. Dermed skal pipetteringsrobotten flowbot ONE, der fremmer produktiviteten og forbedrer arbejdsmiljøet på laboratorier, snart sælges i alle de nordiske lande og på sigt globalt. Aftalen skal accelerere distribution og salg på et voksende marked for robotteknologi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum