Cepos

Ny CEPOS-analyse: I Radikales plan taber en enlig pensionist i ejerbolig 11.400 kr. om året, mens et par på integrationsydelse vinder 25.800 kr. om året

Del
Radikale Venstre har fremlagt en 2030-plan, og CEPOS har på Finansministeriets familietypemodel beregnet effekten af de Radikales 2030-plan for forskellige familietyper.
Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard

Der er tabere og vindere i den Radikale plan. Det generelle billede er, at familier i ejerbolig taber på den radikale plan - bortset fra direktørfamilien. Det skyldes, at De Radikale reducerer rentefradraget fra 33 til 22 procent samtidig med, at de fjerner pensionist-rabatten med hensyn til ejendomsværdiskatten. 

”En enlig pensionist i ejerbolig taber 11.400 kroner om året. Næsten det samme tab oplever pensionistparret i ejerbolig, nemlig godt 10.000 kroner. Pensionisterne taber så meget, fordi de Radikale fjerner varmetillægget og mediechecken, og fordi de reducerer boligstøtten for pensionister. Desuden fjernes pensionistrabatten med hensyn til ejendomsværdiskatten,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

De pensionister med lavest indkomst – det vil sige dem uden ATP og ejerbolig – taber 2.800 kroner om året. En arbejderfamilie i ejerbolig taber 1.400 kroner om året. De vinder på, at skatten på arbejde nedsættes, men taber på det lavere rentefradrag. Så samlet set en nedgang. Den eneste boligejerfamilie, der vinder, er direktør-familien. Det skyldes, at gevinsten fra bl.a. lavere topskat overstiger tabet ved lavere rentefradrag. Direktørfamilien vinder 6.300 kroner.

De største vindere i den Radikale plan er dog et nyankommet par på integrationsydelse.

”De vinder ca. 26.000 kroner, fordi integrationsydelsen fjernes, og fordi man ophæver optjeningsprincippet for børnecheck. De får med andre ord fuld børnecheck fra dag ét. De højere ydelser til indvandrere vil reducere beskæftigelsen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Den Radikale plan vurderes at øge indkomstuligheden med 0,13 procentpoint målt ved Gini-koefficienten. Det skyldes primært forhøjelsen af topskattegrænsen. Nedsættelsen af rentefradraget er omtrent neutral for uligheden ifølge Finansministeriet. 

”Radikales 2030-plan vil samlet set øge skatterne med 1,4 milliarder kroner.  Planen indeholder skattestigninger for 9,8 milliarder kroner - heraf 5 milliarder kroner fra højere rentefradrag. Samtidig vil De Radikale give skattelettelser for 8,4 milliarder kroner - bl.a. fordi topskatten lettes,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

Læs hele analysen her: https://cepos.dk/media/6438/radikales-2030-plan_familietyper.pdf 

Kontakter

Billeder

Foto: Jakob Melgaard
Foto: Jakob Melgaard
Download
Tabel: Familietypeberegninger på Radikales plan
Tabel: Familietypeberegninger på Radikales plan
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Cepos

Cepos
Cepos
Landgreven 3
1301 København K

+45 33 45 60 30http://www.cepos.dk

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye