Ny bydel blomstrer op: Lidl åbner første butik i Ribe
12.6.2020 04:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

”Vi glæder os rigtig meget til at åbne i Ribe, som jo har meget stolte handelstraditioner”. Sådan lyder ordene fra butikschef, Jacob Forum Mandau, i den nye Lidl-butik på Saltgade 21 i Ribe. Jacob Forum Mandau vil sammen med Esbjergs Borgermester, Jesper Frost (V), klippe den røde snor og byde kunderne velkommen i den nye butik.
Det er første gang, at Jacob skal være med til at åbne en ny butik, og det er noget, han ser meget frem til.
”Det bliver vildt spændende at åbne butik her i Ribe. Ribe har en fantastisk historie, og vi er blevet taget rigtig godt imod i nabolaget. Nu glæder vi os til at vise butikken frem til alle kunderne”.
Som butikschef har Jacob både ansvar for, at butikkens medarbejdere trives, og at kunderne får en god indkøbsoplevelse. Det nye Lidl-team i butikken er alle klar, og Jacob lover, at butikken er helt parat til åbningsdagen. Men hvad kan kunderne så forvente af den nye Lidl-butik?
”Vi har som alle andre Lidl-butikker fokus på at tilbyde kunderne produkter af høj kvalitet til de bedste priser. Vi har fyldt butikken med masser af danske varer, økologi og spændende produkter fra lokale leverandører, og vi får dagligt leveret frisk frugt og grønt. Jeg er enormt stolt af vores nye butik. Den rummer alt det, en moderne dagligvarebutik skal indeholde. Vi vil gøre vores bedste, så kunderne både føler sig velkomne og nemt kan handle alle deres dagligvarer hos os ”, lyder det fra butikschef, Jacob Forum Mandau.
Moderne butik med gode parkeringsforhold
Butikken er Lidl-butik nummer 129 i Danmark og byder på et salgsareal på ca. 1000 m2. Der er gode parkeringsforhold, så kunder i bil nemt kan komme til og fra butikken. Chief Property Management Officer i Lidl, Mads T. Nielsen, har været glad for byggeprocessen og glæder sig til at åbne i Ribe:
”Jeg vil gerne sige tak til vores entreprenør, der har bygget den flotte butik, og til Esbjerg Kommune for at give os lov til at åbne en Lidl-butik her i byen samt sælger af grunden, Michael Boel Olesen. Og en særlig tak til butikschef, Jacob Forum Mandau, og alle de andre dygtige Lidl-medarbejdere, som har arbejdet hårdt i forbindelse med åbningen af den nye butik”.
Om selve butikken fortæller Mads T. Nielsen:
”Vi glæder os utroligt meget til at åbne vores butik i Ribe på torsdag d. 25. juni kl. 08.00. Vi har tilpasset selve butikkens udsende til bybilledet med fx et tag i teglsten, og indvendigt har vi installeret alle de nyeste løsninger, som giver en moderne, lys, åben samt miljøvenlig butik”.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik? Så finder du den på Saltgade 21, 6760 Ribe, hvor der er åbent mandag-søndag kl. 8-22.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl, morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 127 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl sænker priserne igen: Nu står mere end hver tiende hverdagsvare til fast lav pris13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 13. september sænker Lidl priserne fast på over 100 nye varer. Det betyder, at dagligvarekæden nu har over 300 hverdagsvarer til fast lav pris, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde dansker allerede har ændret indkøbsvaner på grund af faste lave priser.
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

