Ny bog: Mød pionerforsker bag unik samling på Moesgaard Museum
25.8.2021 14:30:40 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse

Den afghanske provins Nuristan ligger dybt inde i Hindukush-bjergene på grænsen til Pakistan. Selvom området er langt fra alfarvej, fangede området interesse hos forskere i starten af det 20. århundrede. Befolkningen i provinsen er efterkommere af kafirerne, der blev omvendt fra deres animistiske religion til islam i slutningen af 1800-tallet.
Kafirerne, mente man, havde fastholdt ældgamle kulturelle træk, der kunne spores tilbage de ariske stammers udvandring fra Kaukasus for mere end 2500 år siden. Dermed tilbød deres livsform et blik ind i den fjerne europæiske fortid.
Denne tanke blev central for cand.mag. i naturhistorie og geografi Lennart Edelberg (1915-81), der deltog i Den 3. Danske Ekspedition til Centralasien i årene 1947-52. På trods af sin baggrund som botaniker udviklede Edelberg en stærk interesse i etnografi, som han forfulgte resten af livet. Sideløbende med sit virke som lærer ved Ribe Katedralskole gennemførte han flere ekspeditioner til Nuristan, hvor han knyttede stærke bånd til den lokale befolkning såvel som til forskere verden over.
Toward the horizon: Lennart Edelberg and the Danish Hindukush research er tilrettelagt og redigeret af en gruppe bestående af Ulrik Høj Johnsen, Schuyler Jones, Torkil Funder og Taj Khan Kalash, og den indeholder en mosaik af beskrivelser, der tegner et billede af den danske forskningstradition i Nuristan samt mennesket Lennart Edelberg, der har været en af traditionens bærende kræfter.
”De seneste ugers tragiske begivenheder i Afghanistan understreger vigtigheden af Lennart Edelbergs indsats. Mere end 40 års uafbrudt krig og kaos har haft enorme konsekvenser for landets kulturarv – ikke mindst Nuristans. Meget er simpelthen forsvundet – ødelagt, destrueret eller solgt på det sorte marked. Jeg tvivler på, at der findes en grundigere og bedre genstandssamling og dokumentation af livet i Nuristan i perioden fra 1948-70 end på Moesgaard Museum. Og det skyldes ikke mindst Lennart Edelberg”, siger Ulrik Høj Johnsen, der er museumsinspektør ved Moesgaard Museums etnografiske afdeling.
Foruden bidrag fra de fire redaktører, har Kakail Nuristani, Christer Irgens-Møller, Peter Bakker, Kristoffer Friis Bøgh, Yonatan Ungermann Goldshtein, Svend Castenfeldt, Flemming Bau, Christian Vium, Birgitte Glavind Sperber, Erik Hansen, Henrik Thrane og Per E. Børdahl bidraget til bogen.
Bogen udspringer af et seminar, der blev afholdt i 2016 som et samarbejde mellem Moesgaard Museum og Aarhus Universitet. Bogens bidragsydere har enten beskæftiget sig med Edelbergs forskningsspørgsmål eller arbejdet sammen med ham.
Bogen er udgivet med støtte af blandt andre C.L. Davids Fond, Forskningsprogrammet på Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet og forskningsprojektet Precious Relics.
Toward the horizon: Lennart Edelberg and the Danish Hindukush research
284 sider, rigt illustreret
Sprog: Engelsk
Garnhæftet, glatafskåret
Udgivet af Moesgaard Museum 27. august 2021
Pris: 250 kr. inkl. moms. Bogen kan købes i Moesgaard Museums butik og online hos Unipress.
Kontakt
Museumsinspektør Ulrik Høj Johnsen, telefon 87162561 Mobil: 25566936
Mail: ulrik.johnsen@cas.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Museumsinspektør Ulrik Høj Johnsen, telefon 87162561 Mobil: 25566936
Mail: ulrik.johnsen@cas.au.dk
Billeder




Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
PRESSEINVITATION: Oplev mayaernes skjulte verden20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Moesgaard inviterer til reception på særudstillingen Maya – Riget under junglen
Henrik Bo Nielsen bliver ny bestyrelsesleder for Moesgaard12.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet får Moesgaard ny bestyrelsesleder, når Henrik Bo Nielsen overtager posten efter Anne-Marie Dohm, der som følge af museets vedtægter træder tilbage efter otte år på posten.
Moesgaard genopliver vikingernes vildeste styrkeprøver13.7.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra hæsblæsende bersærkerbaner til mystiske offerlunde: Prøv kræfter med historien på Moesgaard Vikingedage den 23-26. juli.
Moesgaard udgraver produktionsplads fra vikingetiden nord for Aarhus24.6.2026 06:48:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny udgravning ved Søften viser et omfattende produktionsmiljø, der kan have forsynet vikingetidens Aarhus med tekstiler og håndværksprodukter.
Ny studenterudstilling på Moesgaard fortæller om relationen mellem mennesker om jord22.6.2026 10:14:45 CEST | Pressemeddelelse
Antropologistuderende fra Aarhus Universitet åbner 23. juni studenterudstillingen Mellem menneske og jord i samarbejde med Moesgaard. Udstillingen belyser relationen mellem jord og mennesker fra seks forskellige perspektiver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
