Flatpay vælger Bonzer som Global SEO-partner: Skal vinde kampen om AI Search i Europa11.3.2026 08:30:00 CET | Bonzer | Pressemeddelelse
Med en nylig status som Danmarks nyeste unicorn og en aggressiv ekspansionsplan i syv europæiske markeder, har fintech-kometen Flatpay valgt Bonzer som deres globale SEO-partner. Partnerskabet skal sikre, at Flatpay ikke blot kan dominere de klassiske søgemaskiner, men også blive det foretrukne valg i de AI-baserede søgemønstre. Flatpay har på rekordtid indtaget det europæiske marked for betalingsløsninger og er i dag en af Europas hurtigst voksende fintech-virksomheder. Med ambitionen om at blive markedsledende på tværs af syv lande, gearer virksomheden nu yderligere op på den digitale synlighed ved at indgå et strategisk samarbejde med SEO-specialisterne fra Bonzer. Fokus for samarbejdet er klart: Flatpay skal eje kategorien for betalingsløsninger – både i de traditionelle søgemaskiner som Google og Bing samt i den nye bølge af AI-search, hvor beslutningstagere i dag søger rådgivning og oftere starter beslutningsprocessen i Large Language Models (LLM'er). Fremtidens vinder kan potent

















