Erhvervsstyrelsen

Ny årsberetning for Erhvervsstyrelsens kontrol og tilsyn

Del
Årsberetningen for styrelsens erhvervsrettede kontrol og tilsyn giver et overblik over styrelsens erhvervsrettede kontrol og de fokusområder, styrelsen har været særligt optaget af i 2020. Desuden giver årsberetningen et indblik i styrelsens fokusområder for 2021.

Erhvervsstyrelsen ønsker at være en kompetent og troværdig kontrol- og tilsynsmyndighed, der medvirker til at gøre den erhvervsrettede regulering enkel at efterleve, samtidig med at regulerin­gen fremmer ansvarlig ledelse og økonomisk troværdighed.

Det overordnede mål med vores kontrol- og tilsynsindsats er at gøre det nemt for de ansvarlige virksomheder at overholde deres pligter og svært for andre at svindle.

Direktør i Erhvervsstyrelsen Katrine Winding:

”Erhvervsstyrelsen har i 2020 haft fokus på at di­gitalisere de arbejdsgange, hvor det skaber værdi. Vi har bl.a. udviklet en række machine learning-modeller, der bidrager til at målrette vores kontrolindsats mod de brodne kar, samtidig med at det ikke går ud over de mange virksomheder, der driver deres virksomhed på ordentlig vis.”

Årsberetningen beskriver den generelle erhvervsregulering i relation til selskaber og virksomheder og omfatter kontrol og tilsyn på følgende områder:

  • Selskabskontrol
  • Regnskabskontrol
  • Tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder
  • Hvidvasktilsyn
  • Tilsyn med erhvervsdrivende fonde

Årsberetningen beskriver yderligere en række særlige initiativer, som styrelsen har iværksat i 2020. Disse er iværksat inden for fire fokusområder:

  • Styrket kontrol- og tilsynsindsats
  • Forbedret datakvalitet
  • Indsats mod organiseret kriminalitet
  • Tværgående myndighedssamarbejde

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø

https://erhvervsstyrelsen.dk/

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed under Erhvervsministeriet. Vi er omkring 1.000 medarbejdere - i København, Nykøbing Falster og Silkeborg - som arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst og udvikling i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye