Ny analyse: Prisen på byggematerialer sætter rekord

Del

Det har aldrig været så dyrt at købe byggematerialer som nu. Priserne på byggematerialer til boligbyggeri er fx steget langt mere end lønudgiften til dem, der skal udføre arbejdet. Men mens nogle materialer stiger voldsomt i pris, falder andre næsten tilsvarende. SMVdanmark forventer ikke, at det generelle prisniveau falder igen.

Skal en del af sommerferien gå med at opføre fx en tilbygning eller et udhus i mursten, bliver det en ekstra dyr affære. De seneste 12 måneder er fx prisen på varer som cement steget med 20 pct. og sten og beton med 13 pct. De stigninger kommer på toppen af i forvejen massive prisstigninger på byggematerialer, der begyndte i starten af 2021, så byggematerialer i snit nu er mere end 20 pct. dyrere end for blot to år siden.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Med de seneste prisstigninger ligger vi nu på et rekordhøjt niveau. Priser på materialer i Danmark har aldrig været højere, fortæller Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark.

”Grundlæggende skyldes det enorme prishop, at der under corona blev pumpet flere penge ud i økonomien, og da rejser og restaurantbesøg ovenikøbet blev forhindret, så blev der -populært sagt - i stedet bygget nye køkkener og carporte. Da lagrene af byggematerialer blev brugt op, så begyndte prispresset for alvor,” siger han.

Han mener, at prisstigningerne i sidste ende naturligvis vil lande hos kunderne.

”Men det stiller naturligvis krav til byggevirksomhederne om, at de får tilpasset deres priser og kontrakter i tide, så det ikke presser deres rentabilitet,” siger Martin Kyed.

Boligmaterialer stikker af fra løn

Ser man specifikt på prisudviklingen på byggematerialer til boligbyggeri, overgår den fuldstændigt udgiften til arbejdsomkostninger. Så når prissedlen på den færdige bolig ser voldsom ud, så er det ikke arbejdslønnen, der er stukket af. Det er udelukkende byggematerialerne, der giver prishoppet. Mens materialeprisen til boligbyggeriet er steget med over 20 pct., er lønomkostningen kun steget med ca. 5 pct. siden starten af 2021. 

 

Nogle materialer bliver billigere

Udgifterne varierer dog betydeligt alt efter, hvilket byggeri man ønsker at kaste sig ud i. For på varer som jern og stål, mineraler og aluminium er priserne faktisk faldet med mellem 13 og 24 pct. de seneste 12 måneder. Det er dog fra et højt prisniveau. 

Matin Kyed regner ikke med, vi snart ser et samlet prisfald på materialer.

”Trods prisrekorden virker det som om, niveauet har fundet et nærmest stabilt leje. Og der er stadig høj aktivitet i dele af byggebranchen, så jeg ser ikke billigere materialer for mig. Det er faktisk intet, der peger i den retning.”

Læs hele analysen her.

Kontakter

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

Asbjørn Lindsø er ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark22.3.2024 14:24:57 CET | Pressemeddelelse

1. april tiltræder Asbjørn Lindsø som ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark. Asbjørn Lindsø kommer med erfaring fra tidligere job som bl.a. pressechef for Radikale Venstre på Christiansborg, kommunikationschef i brancheorganisation Plastindustrien og senest som sektionsleder for kampagne og presse hos Sundhedsstyrelsen. - I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg. Han har tilmed stor forståelse til SMV-segmentet og for arbejdet i erhvervsorganisationer fra sin tid i Plastindustrien, så vi synes matchet her er helt perfekt, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark. Asbjørn Lindsø siger om skiftet: - De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgav

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye