Ny aftale sikrer varig støtte til efteruddannelse – også i ledelse
Regeringen har sammen med Lederne og arbejdsmarkedets øvrige parter indgået en balanceret trepartsaftale med langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse. Det glæder Ledernes administrerende direktør Bodil Nordestgaard Ismiris, for livslang læring er en forudsætning for den grønne og digitale omstilling.
Efter to forlængelser af trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse fra 2017, er der endelig blevet indgået en ny VEU-trepartsaftale, som med 360 mio. kr. årligt skal sikre, at der også fremover kan søges støtte til efteruddannelse til både faglærte og ufaglærte - og som noget nyt også til medarbejdere med korte og mellemlange videregående uddannelser.
- Vi har et stort behov for, at vi løbende opkvalificerer og udvikler vores kompetencer, så det passer til det omskiftelige arbejdsmarked og ikke mindst den stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Vi er derfor i Lederne særdeles tilfredse med, at den nye VEU-trepartsaftale sikrer dette med en varig finansiering. Livslang læring er afgørende, hvis Danmark skal være rustet til fremtiden, siger Bodil Nordestgaard Ismiris, administrerende direktør hos Lederne.
For Lederne var det afgørende, at aftalen både understøtter opkvalificering af basale færdigheder samt at faglærte og ufaglærte fortsat får mulighed for at søge støtte i Omstillingsfonden til uddannelse i fag inden for ledelse.
- Vi har brug for, at fremtidens ledere kommer med erfaringer og viden fra forskellige fag, derfor er det helt afgørende, at faglærte og ufaglærte også får muligheden for at få kompetencer inden for ledelse. Ledelse er et fag og en kompetence, som kommer både medarbejdere og virksomheder til gavn, og som er helt nødvendig, når nye bæredygtige og digitale tiltag skal implementeres, understreger Bodil Nordestgaard Ismiris og fortsætter:
- Derudover får flere og flere en videregående uddannelse, hvilket er en tydelig tendens også i de kommende år. Derfor er det positivt, at Omstillingsfonden nu også rummer medarbejdere med korte og mellemlange videregående uddannelser. Det er et skridt i den rigtige retning, for livslang læring skal understøttes hele vejen rundt.
Kontakter
Pressekontakt: Konst. Pressechef Dorthe Kandi, mobil: 2399 4962, mail: dka@lho.dk
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Stort skridt mod ligelig fordeling af barselsorlov18.4.2024 08:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 65 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Kvinder oplever, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere8.3.2024 07:24:07 CET | Pressemeddelelse
Vejen til et lederjob opleves forskelligt. Kvindelige ledere peger på, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere og topledere. Det svarer størstedelen af kvindelige ledere i en ny undersøgelse fra Lederne.
Kvindelige ledere tjener mindre end deres mandlige kolleger7.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser uforklarede lønforskelle mellem mandlige og kvindelige ledere på 7,9 procent.
Ny rapport bekræfter behovet for Lederalliancen29.2.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport ser Beskæftigelsesministeriet nærmere på, hvem de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde er. Analysen bekræfter behovet for en håndholdt indsats, præcis som Lederalliancen har succes med. Projektet er godt på vej mod 100 match mellem unge og virksomheder – og partnerne bag arbejder nu for at gøre initiativet permanent.
To år efter invasionen: Danske ledere roser ukrainske flygtninge24.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To år efter Ruslands invasion af Ukraine viser en ny undersøgelse fra Lederne, at de ukrainske flygtninge stadig er meget værdsatte medarbejdere blandt et markant flertal af de danske ledere, som har erfaring med at ansætte dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum