Ny aftale sikrer uddannelse af tusindvis af pædagogmedhjælpere
1.3.2023 11:51:27 CET | FOA | Pressemeddelelse

”Det bedste børneliv skaber vi ved at sikre, at så mange som muligt af de voksne i dagtilbud har en pædagogisk uddannelse og faglig indsigt i, hvordan man skaber trivsel og udvikling for børn. Derfor er det superglædeligt, at regeringen nu sikrer, at der bliver afsat midler til, at erfarne pædagogmedhjælpere kan få en pædagogisk uddannelse.”
Sådan lyder reaktionen fra formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen, efter regeringen har vedtaget at afsætte en pulje på samlet 1,5 milliarder kroner over de næste otte år til opkvalificering af allerede ansatte pædagogmedhjælpere.
Puljen var oprindeligt en del af aftalen om minimumsnormeringer, men røg i 11. time ud af aftalen. Derfor har der hersket usikkerhed om, hvorvidt pengene ville blive afsat til et kompetenceløft eller ej.
”Vi ved, at mange af de erfarne pædagogmedhjælpere er dygtige og vellidte. Nu understøtter vi, at flere af de mange erfarne pædagogmedhjælpere i vores daginstitutioner kan få mulighed for at blive uddannet til pædagog eller pædagogisk assistent i en voksen alder. Det er jeg meget glad for,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Især det, at ministeren sender et klart signal om, at aftalen skal føre til uddannelse af flere pædagogiske assistenter, glæder Kim Henriksen. Ikke mindst fordi netop den faggruppe kan sikre et hurtigt og varigt fagligt løft ude blandt børnene i institutionerne.
”Landet over har vi lige nu omkring 8.000 pædagogmedhjælpere, som er over 25 år, og kan tage den mere end tre år lange uddannelse til pædagogisk assistent på under et år. Det kan de, fordi de med deres årelange erfaring kan få merit for praksisdelen. Nu, hvor regeringen har sikret denne her pulje, gælder det bare om at få gang i uddannelsen af flere af dem,” siger Kim Henriksen.
Frem mod 2030 stiger børnetallet. Samtidig indføres der minimumsnormeringer, og tilsammen betyder de to forhold, at der bliver brug for omkring 14.000 flere ansatte på dagtilbudsområdet.
Flere kommuner er allerede godt i gang med at uddanne dedikerede, erfarne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, og har eksempelvis indført jobrotationsordninger, hvor ledige træder ind og tager over, mens de allerede ansatte er på skolebænken.
”Det kan forhåbentlig give endnu flere smag for at arbejde inden for det pædagogiske område og sidenhen tage en uddannelse,” siger Kim Henriksen.
Allerede i 2023 sikrer puljen 100 millioner kroner til opkvalificering af pædagogmedhjælpere. De efterfølgende år drejer det sig om cirka 200 millioner kroner årligt.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
FOA-formand: Godt forlig i regionerne med reallønsfremgang og mere fleksibilitet2.3.2026 18:10:27 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig for de regionalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib er meget tilfreds med resultatet, der giver reallønsfremgang, en fritvalgsordning og styrkede vilkår for børnefamilier.
FOA-formand: Vi lander et stærkt forlig for de ansatte i kommunerne25.2.2026 18:03:21 CET | Pressemeddelelse
Efter langstrakte forhandlinger er der onsdag indgået forlig for de kommunalt ansatte. FOAs forbundsformand Mona Striib kalder det et stærkt forlig, og fremhæver blandt andet reallønsfremgang, fritvalg og bedre vilkår for børnefamilier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

