Ny aftale om rammer for udvikling af Københavns Lufthavn
20.12.2021 09:59:00 CET | Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Københavns Lufthavn i Kastrup (CPH) er af afgørende betydning for Danmarks forbindelser til omverdenen og for dansk økonomi. Men lufthavnens position som internationalt knudepunkt er udfordret af andre nordeuropæiske lufthavne, og arealet i lufthavnens nordområde, hvor terminalkompleks og standpladser er placeret, er allerede intensivt udnyttet.
Derfor har regeringen og en bred kreds af partier i dag aftalt at styrke rammerne for den fremtidige udvikling af lufthavnen gennem ændringer af udbygningsloven for lufthavnen. Aftalen kan læses her.
”Københavns Lufthavn er en vigtig indgang til hele Danmark for en stor del af både forretningsrejsende og turister. Det skal vi fastholde og bygge videre på,” siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
Konkret skal ændringerne bl.a. muliggøre en udvikling af terminalerne og ændringer af landingsbanerne inden for lufthavnens eksisterende arealer. Det skal sikre, at lufthavnen også fremover kan tilbyde en kapacitet og et serviceniveau, der matcher de internationale konkurrenter, og gør det nemt for både forretningsrejsende og private at rejse til og fra Danmark.
”Hovedstadens lufthavn er helt essentielt infrastruktur for Danmark, og med udviklingsplanen fastholder vi København som et vigtigt trafikknudepunkt i Nordeuropa. Det giver arbejdspladser og vækst til København og til Danmark. Udviklingsplanen skal også ses i sammenhæng med regeringens nyligt fremlagte strategi for, hvordan vi bliver et Power-to-X-foregangsland, så blandt andet flytrafikken kan blive mere klimavenlig,” siger transportminister Benny Engelbrecht.
I 2019 anvendte omkring 30,3 mio. passagerer Københavns Lufthavn til enten udrejse, ankomst eller transfer. Det er Københavns Lufthavne A/S' forventning, at man vil opleve en gennemsnitlig passagervækst på 2-2,5 procent per år.
Partierne, der sammen med regeringen står bag aftalen, udtaler:
Heidi Bank, Venstre:
”For Venstre er det afgørende, at Københavns Lufthavn i Kastrup også fremover er et internationalt hub, en stærk motor for dansk økonomi og for den grønne udvikling i luftfarten. Et knudepunkt, der sikrer adgang til verden for danskere, når vi rejser ud, og når vi får besøg – om det er privat eller erhvervsmæssigt. Endelig skal aftalen være med til på sigt at mindske luftforureningen fra flytrafik i hovedstaden.”
Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti:
”Dansk Folkeparti støtter udbygningen af Københavns Lufthavn, så den kan fortsætte sin meget positive udvikling og bevare sin position som en af Nordeuropas førende”.
Mona Juul, Det Konservative Folkeparti:
”Københavns lufthavn er en central del af infrastrukturen i Danmark. Med udsigt til fortsat vækst i antallet af passagerer har det været nødvendigt at sikre, at lufthavnen de kommende år kan udvikle sig til gavn for dansk turisme og erhvervsliv. I Det Konservative Folkeparti har vi lagt vægt på, at udviklingen af lufthavnens kapacitet skal gå hånd i hånd med hensynet til det omkringliggende samfund. Derfor er det en vigtig del af aftalen, at vi undersøger, hvordan vi sikrer beboere i nabokommunerne mod støjgener. Det er en forudsætning for fortsat vækst og jobskabelse i de omkringliggende samfund.”
Ole Birk Olesen, Liberal Alliance:
“Københavns Lufthavn giver med sine mange flyafgange et enormt bidrag til Danmarks hovedstad som en by, hvor internationale virksomheder gerne vil slå sig ned, og turister gerne vil komme til. Planerne for udbygning af lufthavnen er et vidnesbyrd om forventet vækst i København i fremtiden, og vi er i LA glade for at være med til at understøtte fremgangen.”
Kontakter
Michael Højgaard BangPresserådgiver i Indenrigs- og Boligministeriet
Tlf:+45 72 28 24 16mihb@im.dkMartin HeinPressechef i Transportministeriet
Tlf:+45 41 85 14 83mhi@trm.dkLinks
Information om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny strategi baner vejen for stærkere bekæmpelse af digital svindel29.1.2026 08:59:07 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ’Nationalt forum for bekæmpelse af digital svindel’ skal bidrage til vidensdeling, koordination og udvikling af nye tiltag, der kan sætte en stopper for digital svindel. Forummet er ét af initiativerne i Aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029, som blev præsenteret i går.
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
