Nuuday

Ny aftale mellem Nuuday og RAH Fiber giver flere valgmuligheder til vestjyske fiberkunder

Del
Nyt samarbejde mellem RAH Fiber og Nuuday-selskaberne YouSee, TDC Erhverv og Hiper giver 28.000 vestjyske husstande og virksomheder adgang til internet, tv og erhvervsløsninger fra Danmarks største teleselskab.

Aftalen med RAH Fiberbetyder, atNuudaynu føjer endnu et fibernet til porteføljen, som YouSee, TDC Erhverv og Hipersnart kan levere lynhurtigt internet, tv og erhvervsløsninger igennem til 28.000 husstande og erhvervsadresser i Vestjylland. 

”Det er vigtigt for os, at forbrugerne har mulighed for at vælge netop de digitale løsninger, der passer bedst til deres behov. Derfor er jeg også glad for, at vi allerede i dag gennem samarbejdsaftaler dækker størstedelen af fiberlandskabet i Danmark. At vi snart også kan tilbyde fleksible tv-løsninger og lynhurtigt internet fra YouSee samt vores søsterselskab Hiper til vestjyske borgere gennem RAH Fibers fibernet er endnu et vigtigt skridt på rejsen mod vores ambition om, at alle husstande får de bedste produkter og den bedste forbindelse på adressen,” siger Christian Morgan, direktør for YouSee, og John Henriksen, direktør for TDC Erhverv, fortsætter: 

”Det er vores ambition, at virksomheder landet over skal have adgang til de bedste digitale erhvervsløsninger samt lynhurtigt, stabilt og driftssikkert internet via fiber. Derfor er vi glade for snart at kunne tilbyde vores produkter via RAH Fibers fibernet.” 

Aftalen med Nuuday er et led i RAH Fibers plan om at give de vestjyske kunder, så mange valgmuligheder som muligt. 

“Hos RAH Fiber søger vi hele tiden at udvide valgmulighederne for vores kunder med nye indholdsudbydere, der kan tilbyde forskellige produkter, så kunderne frit kan vælge det produkt og den udbyder, der passer bedst til dem og deres behov. Derfor er vi også rigtig glade for at kunne byde Nuudays stærke brands YouSee, TDC Erhverv og Hiper velkommen,” fortæller Jacob Møller, der er bestyrelsesformand i RAH Fiberbredbånd A/S.  

YouSee,TDC Erhverv og Hiper rykker snart ind på RAH Fibers fibernet gennem OpenNets fælles brancheplatform.  

”Vores platform er bindeled mellem mange fibernet og udbydere, og det glæder os at kunne muliggøre endnu et stærkt samarbejde i den retning, branchen bevæger sig i sammen – nemlig flere åbne net og flere valgmuligheder,” lyder det fra direktør i OpenNet, Henrik Møller Nielsen. 

Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår Nuuday-selskaberne åbner for salg af ydelser på RAH Fibers net, men tidspunkt vil blive offentliggjort, når netværksintegrationen er færdiggjort.  

For yderligere information 

Mikkel Riis-Jørgensen, pressechef i Nuuday, tlf. 3044 2244 

Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet, tlf. 9115 1515 

Jacob Møller, formand for RAH Fiberbredbånd, tlf. 29383066 

Om Nuuday 
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper, eesy og Blockbuster servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv, NetDesign og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. 

Om RAH Fiberbredbånd 
RAH er et andelsselskab, der i snart 100 år har sørget for, at der er strøm i de vestjyske stikkontakter. Hvor adgangen til strøm var med til at udvikle lokalområdet for få generationer siden, er adgangen til hurtigt og stabilt internet en forudsætning for vækst i dag. RAH ser det derfor som en kerneopgave - sammen med samarbejdspartnerne - at være med til at sikre, at der er adgang til en fiberforbindelse i hele lokalområdet. Det lokale energiselskab RAH, fiberselskabet Thy-Mors Fibernet samt Norlys Fibernethar i fællesskab RAH Fiberbredbånd, der er etableret med det formål at levere fiberbredbånd til Vestjylland, hvor det forretningsmæssigt giver mening. 

Om OpenNet 
OpenNet åbner fibernettene i Danmark og driver en platform, som gør det nemmere for tjenesteudbydere og netejere at samarbejde. OpenNet har været i drift siden 2019 og giver i dag adgang til mere end 1 million adresser på 10 forskellige fibernet i Danmark. OpenNet er et selvstændigt selskab, som er ejet af en af Danmarks største energikoncerner, Norlys. 

Billeder

Information om Nuuday

Nuuday
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://nuuday.dk/

Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuuday leverer vækst i serviceomsætningen drevet af mobil og fiber samt rekordhøj kundetilfredshed8.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Nuuday afsluttede 2023 med ca. 2% vækst i serviceomsætningen i Q4, hvor mobiltjenester kom tilbage på vækstsporet med 9.000 nye abonnenter. Det bragte den samlede kundetilvækst op på 20.000 nye mobilkunder i 2023. Nuuday leverede også den højeste kundetilfredshed i virksomhedens historie, samtidig med at Nuuday gik i luften med første fase af sin nye IT-platform Dawn, som kommer til at udgøre rygraden i det transformerede Nuuday.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye