YouSee og rettighedshaverne har indgået midlertidige aftaler

Del

YouSee, som er tv-forretningen i Nuuday A/S, og rettighedshaverne (Koda, UBOD og Copydan Verdens TV) har indgået midlertidige aftaler, som vil gælde, mens sagerne behandles ved rette instans.

YouSee og rettighedshaverne er uenige om vilkår og betalinger for brug af rettigheder, og har hver især anlagt sager for at få prøvet deres uenigheder ved rette instans. Uagtet parternes uenigheder er parterne dog enige om, at der skal være ordnede forhold under sagsbehandlingen, og parterne har derfor den 29. november 2024 indgået midlertidige aftaler.

Aftalerne indebærer, at betalingerne fra YouSee i det væsentlige kan fordeles til de individuelle rettighedshavere uden risiko for krav om senere tilbagebetaling. 

Jørgen Ramskov, talsperson for rettighedshaverne og forperson for Copydan Verdens TV, siger:

”Rettighedshaverne ønsker at få fastsat tariffer og vilkår af de kompetente juridiske organer. Mens dette sker, er det helt afgørende for os, at brugen af rettighederne sker under ordnede forhold, og at rettighedshaverne får en betaling for brugen af deres indhold. Det er nu lykkedes med disse aftaler, hvor vi så at sige er blevet enige om at være uenige på en måde, der tilgodeser alle parter.” 

Christian Morgan, CEO for YouSee, siger:

“Vi har fundet en løsning, som alle kan se sig selv i. Det har været vigtigt for alle involverede. Vi er fortsat uenige om de grundlæggende forhold, men vi har med disse midlertidige aftaler skabt tid og ro til, at den rette instans kan hjælpe os med at løse vores tvist”. 

Parterne har ikke yderligere kommentarer om de midlertidige aftaler.

Kontakter

Om Nuuday

Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuuday leverede fortsat øget serviceomsætning og kundetilfredshed i 202412.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Med en tilgang på 14.000 mobilabonnenter i 4. kvartal øgede Nuuday sin mobilbase med i alt 69.000 abonnenter i løbet af 2024. Nuuday tilføjede også yderligere 20.000 fiberkunder til forretningen, hvilket bragte det samlede antal af nye fiberkunder op på 63.000 for hele året. Efter succesfuldt at have migreret størstedelen af YouSees kundebase til vores nye IT-platform, vil hele YouSee-kundebasen være migreret inden længe. Det markerer en kæmpe milepæl for Nuudays omfattende virksomhedstransformation.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye