Nuuday skyder 2023 i gang med vækst i underliggende EBITDA og kundetilgang inden for strategiske kerneområder, alt imens virksomhedstransformationen bevæger sig hastigt fremad

I årets første kvartal voksede området for mobiltjenester samlet set med 9.000 abonnenter drevet af stærk vækst i erhvervssegmentet, men med et mindre tab i forbrugersegmentet. Bredbåndsbasen blev samlet set reduceret med 3.000 abonnenter, men abonnentbasen for fiberbredbånd voksede med 23.000 QoQ, og Hiper, Nuudays udfordrer på markedet for højhastighedsbredbånd, passerede en milepæl i starten af året, hvor de rundede 100.000 kunder.
Serviceomsætningen steg en smule i første kvartal - med 0,1% YoY- til DKK 3.336 mio., og underliggende EBITDA voksede 3,7% YoY til DKK 450 mio., mens underliggende OPEX faldt med 2,3%i takt med, at Nuuday bliver en fortsat mere effektiv og digital tjenesteudbyder. Samtidig faldt underliggende CAPEX med 13,5% sammenlignet med sidste år, primært på grund af lavere investeringer i legacy IT-systemer. 2023 er året hvor Nuuday’s transformationsinvesteringer topper, og samlet set voksede CAPEX således med 6,3% sammenlignet med sidste år.
Teknologisk Institut målte for 8. år i træk TDC NETs mobilnet, som Nuudays brands anvender, til at være 'Danmarks bedste mobilnet', og Nuuday fortsatte med at udvikle nye markedsledende produkttilbud i takt med ændret forbrugeradfærd. Telmore lancerede således en opdateret version af Telmore Play i marts, så kunderne nu kan få fire streamingtjenester efter eget valg. Nuuday fortsatte desuden med at tilpasse sin brandportefølje og solgte i marts den danske markedsleder inden for TVOD – Blockbuster – til SF Anytime.
I februar tog Nuuday et stort skridt fremad i transformationen ved at indgå aftale med Capgemini om at vedligeholde og udvikle de eksisterende IT-systemer som en ”managed service”. Dermed sikrer Nuuday stabil drift og fortsat tilpasning af de forretningskritiske systemer, mens vi bygger den fremtidige IT-platform sammen med Netcracker. Nuuday’s virksomhedstransformation bevæger sig hastigt fremad, og YouSee vil efter planen gå i luften med de første mobilkunder på den nye IT-platform i årets tredje kvartal.
"Jeg er meget tilfreds med vores Q1-resultater og er især stolt af det dedikerede arbejde, vores medarbejdere udfører for at gennemføre vores transformation. Det nye år er startet godt med vækst inden for vores strategiske nøgleområder, store fremskridt med vores IT-transformation og forbedringer i vores underliggende finansielle resultater. Vi ser frem til at kunne præsentere det nye Nuuday, der vil åbne en helt ny verden af muligheder, hvad enten det drejer sig om fremragende produkter eller fantastiske kundeoplevelser", siger Nuuday CEO, Jon James.
Pressekontakt: Mikkel Riis-Jørgensen, mikri@nuuday.dk // 3044 2244.
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkThomas ReklingPressekonsulent
Tlf:+4520915076thre@nuuday.dkBilleder
Information om Nuuday
Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper, eesy og Blockbuster servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv, Netdesign og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Ny aftale mellem Nuuday og RAH Fiber giver flere valgmuligheder til vestjyske fiberkunder9.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem RAH Fiber og Nuuday-selskaberne YouSee, TDC Erhverv og Hiper giver 28.000 vestjyske husstande og virksomheder adgang til internet, tv og erhvervsløsninger fra Danmarks største teleselskab.
Bedst i test: Nuudays kunder er for ottende år i træk koblet på Danmarks bedste mobilnet med landsdækkende 5G-dækning3.5.2023 09:18:05 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut har igen i år målt mobilnetværksoplevelsen i Danmark, og for ottende år i træk bliver TDC NET’s mobilnet målt til at være bedre end konkurrenternes. Dermed kan Danmarks største teleudbyder Nuuday, som opererer på TDC NET’s netværk, levere landets bedste mobilnetværksoplevelse til kunderne gennem sine brands YouSee, Telmore, TDC Erhverv, Eesy og Relatel.
Ny aftale mellem Nuuday og SEF Fiber giver flere valgmuligheder til sydfynske fiberkunder24.4.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem SEF Fiber og Nuuday-selskaberne Yousee, Hiper og TDC Erhverv giver 23.000 sydfynske og langelandske borgere og virksomheder adgang til internet, tv og erhvervsløsninger fra Danmarks største teleselskab.
Ny forbrugerundersøgelse: Hiper udbygger føringen som danskernes favoritinternet19.4.2023 14:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Internetudbyderen Hiper udbygger igen sin førerposition, når det kommer til forholdet til de danske kunder. Det viser den seneste store forbrugerundersøgelse fra Loyalty Group, hvor Hiper kåres af forbrugerne som både den udbyder, der giver mest værdi for pengene, og den som flest vil anbefale. Derudover vinder Nuuday-virksomheden Hiper for første gang prisen som den mest kundevenlige internetudbyder – og det er ifølge Hipers direktør, Mads Hein, et klart udtryk for virksomhedens succesfulde strategi om at fokusere på fiberinternet.
YouSee og Hiper får adgang til GlobalConnect Privats fibernet i ny aftale30.3.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde med GlobalConnect Privat (tidligere Onefiber) og Nuuday-selskaberne YouSee og Hiper giver endnu flere danskere adgang til lynhurtigt internet og tv via en fiberforbindelse. Parterne deler et fælles mål; at give flere valgmuligheder til danskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum