Esbjerg Kommune

Nul smittede beboere på plejehjemmet Esehuset

Del
Alle de 15 beboere, som potentielt kunne have været i kontakt med en coronasmittet medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg, er nu blevet testet, og svaret viser, at ingen af dem har coronavirus. Der er dermed fortsat ingen konstaterede smittede beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem.

Efter at en medarbejder på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg i onsdags blev konstateret smittet med coronavirus, er de 15 beboere, som vedkommende kunne have været i kontakt med, blevet testet for coronavirus. Svaret viser, at ingen af de 15 beboere er smittede. Beboerne vil for en sikkerheds skyld og efter Sundhedsstyrelsens regler blive testet igen på onsdag.

Ingen smittede beboere på plejehjem i Esbjerg Kommune

- Jeg er glad for, at en test nu viser, at ingen af de berørte beboere på plejehjemmet Esehuset har corona. Det betyder, at vi fortsat ikke har nogen konstaterede smittede beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Vi gør selvfølgelig fortsat alt, hvad vi kan, for at beskytte beboerne bedst muligt mod smitte, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Kontakter

Arne Nikolajsen, direktør, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28

Information om Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg

76161616http://www.esbjerg.dk

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye