Nu slår AU Viborg dørene op for forskning i hvordan landbruget kan sikre fremtidens fødevarer - kom med til åbent hus
31.5.2023 13:42:31 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Har du lyst til at tage familien ud på tur og hilse på malkekøer, opleve robotter, der selv kører i marken og se droner, der suser igennem luften? Så kom til åbent hus ved AU Viborg, hvor der i dagens anledning er åbent både på Danmarks Kvægforskningscenter, Foulumgård og hovedbygningen på Blichers Allé 20, 8830 Tjele.
En verden af oplevelser med fokus på en grønnere fremtid
Dagen byder på en masse spændende aktiviteter både ude og inde. Alle tre steder kan I opleve forsøg, der er i gang, og der står forskere klar til at fortælle om, hvordan de arbejder, og hvad deres forskning går ud på. I kan opleve robotter, droner, køer med hul i maven og meget mere.
I kan sparke dæk på traktorer og opleve, hvordan fremtidens landbrug med selvkørende robotter og solcelleparker ser ud, og bagefter besøge køerne i de store nye staldbygninger. Overalt vil I møde de forskere, der skal være med til at sikre landbrugets grønne omstilling, ikke kun i Danmark men også globalt, så landbruget kan være med til at sikre bæredygtige fødevarer i fremtiden.
Kom og hør om biogasproduktion og hvordan man omsætter gødning og biomasser til energi, hvordan man kan opgradere biogas, og hvilke muligheder der er yderligere for produktion af alternative grønne energiformer (Power2X).
Mens de voksne kan blive klogere på al den spændende forskning, der foregår, er der for de mindste mulighed for at gå på skattejagt, lege biodiversitetsdetektiv og andre sjove aktiviteter.
De unge vil kunne udforske mulighederne for at studere i AU Viborg. Fra 2024 bliver det nemlig muligt at læse veterinærvidenskab, husdyrvidenskab og plante- og fødevarevidenskab. Studerende og undervisere står klar til at vise jer planerne for Aarhus Universitets nye grønne campus, der kommer til at indeholde studieboliger, hestestalde, køkkenhaver og meget mere.
Transport og parkering
Start dagen ved AU Viborgs hovedbygning på Blichers Allé 20, 8830 Tjele - Indgang A, hvor der er god plads til at parkere. Her kan I høre om de nye uddannelser, se vores ATV og sensorudstyr til måling af jordens beskaffenhed, blive klogere på dyrevelfærd og høre foredrag fra nogle af landets førende klima- og landbrugsforskere.
Det er også her, der er mulighed for at købe mad og drikkevarer.
I behøver ikke bekymre jer om transport rundt til de forskellige lokationer, vi har nemlig sørget for shuttlebusser videre til enten Foulumgaard eller Danmarks Kvægforskningscenter. Transitbusserne kører hele dagen og ofte, så I behøver ikke bil for at komme rundt, der en nemlig begrænset parkering på de andre lokaliteter.
Der vil være skilte ved indkørslerne, hvor det fremgår, hvor man kan parkere. Ligesom det er muligt at få eller medbringe et kort, så man nemmere kan finde rundt på det store område.
Kontakter
Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho
Mail: brodam@agro.au.dk eller tlf: 93522136
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
