Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel

Når forskning bliver en del af den offentlige debat, kan tempoet være højt. Spørgsmålene kommer hurtigt, fronterne kan blive skarpe, og behovet for et klart svar kan overdøve nuancerne. Det, der normalt bliver dokumenteret over tid, skal pludselig forklares og forstås her og nu. Det står i skarp kontrast til forskningens natur, hvor det møjsommelige, analytiske og databaserede arbejde tager tid, og hvor man sætter en ære i at være præcis, også når svarene ikke er helt enkle.

Netop i det spændingsfelt – mellem forskningens grundighed og debattens hastighed – opstår behovet for at komme tættere på den viden, der diskuteres, og dem, der står bag den.

Det er udgangspunktet for DCA’s nye artikelserie ”Forskeren bag”, hvor vi stiller skarpt på forskere, der leverer den viden, som bliver til politiske beslutninger, og som nogle gange ender i den offentlige samtale, i pressen og på de sociale medier.

I denne første artikel møder vi professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet i Viborg, Peter Lund, som i løbet af efteråret 2025 kunne læse med, da fodertilsætningsstoffet Bovaer trak overskrifter i danske og internationale medier.

Bovaer i medierne

Peter Lund er en af forskerne bag en stor del af den viden om Bovaer, som DCA og Aarhus Universitet har leveret til det politiske system gennem aftalen om forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Aftalen har universitetet blandt andet med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og den skal bidrage til, at myndighederne har et solidt fagligt grundlag for beslutninger og for sin forvaltning.

I efteråret 2025 blev Bovaer genstand for en intens debat i danske og internationale medier og på sociale platforme i forbindelse med, at Danmark, som det første land i verden, indførte et krav om at reducere udledningen af metan fra malkekøer gennem fodring.

Samtidig begyndte landmænd at dele erfaringer fra praksis, hvor nogle oplevede køer med nedsat foderoptag, fordøjelsesproblemer, lavere mælkeydelse, sygdom og andre tegn på udfordringer i perioden, hvor Bovaer blev iblandet fodret. Det vakte bekymring og satte gang i en bred diskussion om både dyrevelfærd og dokumentation.

”Jeg forstår 100 procent de landmænd, som blev meget berørte over at se, at deres dyr blev syge. Jeg forstår også, at man ikke havde lyst til at fortsætte med brugen af Bovaer, når der nu var et oplevet sammenfald mellem, hvornår dyrene blev syge, og hvornår Bovaer var blevet introduceret i foderet,” siger Peter Lund.

Efterårets erfaringer fra praksis blev blandt andet indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse fra SEGES Innovation, hvor mælkeproducenter delte deres oplevelser. Debatten nåede også det politiske niveau, og Fødevarestyrelsen præciserede i den forbindelse, at landmænd kan stoppe med at bruge Bovaer, hvis dyrene viser tegn på sygdom eller nedsat trivsel.

Peter Lund var en af de forskere, der mente, at Bovaer som klimavirkemiddel var klar til at blive rullet ud i en større sammenhæng. Men kun hvis man samtidigt satte gang i yderligere forskning omkring dyrevelfærden, og hvad der rent faktisk sker i koens vom, når der tilsættes sådanne metanreducerende foderadditiver.

”Mit udgangspunkt var, at forskningen – både vores egne resultater og den internationale viden – viste en tydelig reduktion i emission af metan fra koen, uden at vi i forskningsforsøgene på Foulum så de negative effekter på dyrenes sundhed, som først senere blev indrapporteret fra praksis,” fortæller Peter Lund og fortsætter:

”I vores forsøg har vi nogle gange set reduktioner i foderoptagelse og mælkeproduktion, og det har vi meldt meget klart ud både i vores forskning og i vores myndighedsbetjening, men det kom alligevel meget bag på mig, at der var så mange fra praksis, der meldte tilbage med problemer, og også nogle helt andre typer af problemer, end der er set før noget sted på verdensplan. Så spørgsmålet bliver jo, hvad det er, der har udløst det her billede under lige præcis danske forhold,” siger han.  

Selvom tempoet i den offentlige debat har været højt siden oktober 2025, så handler det for Peter Lund først og fremmest om at arbejde videre, bidrage med mere viden og lade data tale højest.

”Vi er i gang med at dykke ned i, hvad der helt konkret er på spil i de besætninger, der oplever problemer. Hvad der eventuelt skyldes Bovaer i sig selv, og hvad der skyldes ting som dosering, management og fodertyper. I øjeblikket indsamler vi data, og det er for tidligt at konkludere noget endnu,” siger Peter Lund.  

For Peter Lund er det netop kernen i forskningen: At blive ved og først drage konklusioner, når dokumentationen kan bære det.

Professor i et felt med ny tyngde

Som professor og sektionsleder i kvægernæring arbejder Peter Lund i et felt, der de seneste år er rykket fra at være et klassisk husdyrfagligt område til at spille en central rolle i klimadagsordenen. For malkekoen er blevet en stor del af en global klimadiskussion, fordi drøvtyggere udleder klimaskadelig metan som en naturlig del af fordøjelsen.

Peter Lunds forskning handler om at udnytte næringsstofferne i foderet bedre, forbedre fodereffektiviteten og reducere klimaaftrykket fra malkekøer.

”Fokus er på at udvikle løsninger, der kan fremme den grønne omstilling af landbruget, og det kræver et tværfagligt blik på hele systemet fra foderproduktion og ernæring til vommens mikrobiologi, koens genetik og produktkvalitet,” siger han.

Arbejdet foregår i tæt samspil med dels kollegaer fra flere forskellige institutter ved Aarhus Universitet og dels med et globalt fagligt miljø, hvor interessen for metanreduktion og fodertilsætningsstoffer vokser. En af artiklerne om Bovaer fra Peter Lunds forskningsmiljø er blandt andet blevet udvalgt som Editors Choice i Journal of Dairy Science – en anerkendelse, der gives til et lille udvalg af publikationer med særlig faglig kvalitet og relevans.

”For mig er de mest spændende projekter dem, hvor vi arbejder tværfagligt eller sammen med forskellige virksomheder og interessenter for at få virkemidlerne et skridt tættere på at blive implementeret, og hvor vi efterfølgende kan udnytte den viden i vores myndighedsbetjening,” siger Peter Lund.

Samtidig indgår Peter Lund i internationale samarbejder om metanreduktion og er blandt andet udpeget som dansk repræsentant i Global Research Alliance on Greenhouse Gases in Animal Agriculture inden for husdyr-området.

Netop gennem de internationale fora arbejder han for, at næste skridt bliver en endnu bedre forståelse af, hvad der sker i koens vom, når man bruger fodertilsætningsstoffer. I den anledning er han blevet inviteret til England af Bill Gates Foundation for at bidrage til et møde om, hvordan man kommer dybere ned i de biologiske mekanismer i koens vom, når man bruger forskellige metanreducerende foderadditiver. Det, som Peter Lund selv kalder “Projekt Vommen 2.0”.

Fra foderplan til klimavirkemiddel

For Peter Lund begynder hele fascinationen nemlig her: I koens evne til at udnytte noget, som vi mennesker ikke kan.

”Det er over 25 år siden tilbage på agronom-studiet på Landbohøjskolen, at jeg blev grebet af det helt unikke ved koen: At du kan putte noget foder, som ingen andre kan udnytte, ind i det dyr. En gris kan ikke, mennesker kan ikke – men koen kan omsætte græs til noget, vi kan spise efterfølgende. Og det kan den kun, fordi den har vommen. Det er en kæmpe symbiose mellem koen og bakterierne i vommen” siger han.

Vommen fungerer som et mikrobielt økosystem, hvor mikroorganismer nedbryder foderet og gør energien tilgængelig for dyret. Problemet er blot, at processen også skaber metan.

”Det er der, kæden hopper af. Det er ikke et problem for koen, men det er et problem for os. Et problem, som vi arbejder på at gøre noget ved for klimaet skyld, men også fordi koen, som jeg ser det, har en central rolle i en bæredygtig forvaltning af landskabet og i at sikre en balanceret kost til os mennesker,” siger Peter Lund.  

Den grønne omstilling kræver mere end én knap

Peter Lunds forskning tager udgangspunkt i dyrets biologi, men retningen for forskningen er også præget af, hvad der efterspørges i samfundet. Og lige nu er efterspørgslen klar: En mere bæredygtig produktion i landbruget.

Der findes sjældent én enkelt, verdensomvæltende løsning, der ændrer alt fra den ene dag til den anden. Omstillinger – også den grønne – sker typisk gennem en række små, løbende forbedringer. Lidt bedre foderudnyttelse, gradvist lavere metanudledning, bedre data, bedre management, mere præcise målinger, ny viden om mikrobiologi, nye teknologier og frem for alt mere forskning.

Det er den type fremskridt, Peter Lund arbejder med. De små forbedringer, som over tid kan flytte en hel sektor.

Og netop fordi der er behov for at handle, samtidig med at viden stadig bygges op, kræver det også en særlig balance mellem ydmyghed og ansvar, siger han:

”Man skal være ydmyg og erkende, at man måske tager fejl, men man er samtidig forpligtet til at give sit bedste bud på dagen. Sige hvad man forventer, baseret på den viden man har. Som forsker har man et særligt ansvar for at lægge hånden på kogepladen og komme med en anbefaling, når samfundet efterspørger den.”

Om Bovaer: 

Fodertilsætningsstoffet Bovaer, som indeholder aktivstoffet 3-nitrooxypropanol (3-NOP), er udviklet til at reducere metanproduktionen i koens vom ved at påvirke en del af den biologiske proces, hvor metan dannes. Stoffet er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

 

Om forskningsbaseret myndighedsrådgivning:

Aarhus Universitet har indgået en aftale med Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Grøn Trepart samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet om at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening.

I den forskningsbaserede myndighedsbetjening leverer forskere og universiteter uafhængig, viden, analyser og rådgivning til statslige og offentlige myndigheder for at bidrage til at understøtte myndighedernes forvaltning og politiske beslutninger.

Aftalen bygger på armslængdeprincippet, hvor rådgivningen alene baserer sig på forskernes faglige bidrag, mens politiske og administrative hensyn og afvejninger efterfølgende foretages af myndighederne.