Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.

Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Det er januar, og kulden ligger som et låg over Lemvig. Inde i mødelokalet damper kaffekopperne, mens kort med farvede streger ligger spredt ud over bordet. Kommunale medarbejdere, lodsejere og naturfolk bøjer sig over dem. Grøn Trepart har sat dem sammen for at tegne fremtidens landskab: Lavbundsjorde skal udtages, skove skal rejse sig, og naturen skal have plads. Men hvordan gør man det uden at knække landbruget, og uden at knække tilliden?
Fra plan til praksis
Grøn Trepart blev lanceret som et historisk samarbejde mellem landbruget, naturorganisationer og kommunerne. Ambitionen er klar: Omlægge arealer, reducere kvælstofudledning, binde kulstof og skabe mere natur.
Efter et år er planerne klar. 23 lokale treparter har afleveret deres bud på, hvordan Danmark skal se ud. Men nu begynder den svære del: Implementeringen.
“2026 bliver virkelighedstesten,” sagde Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet på Plantekongressen, der løb af stablen d. 7.- 8. januar i Herning. “2025 handlede om processer og relationer. Nu handler det om lodsejere, reguleringsinstrumenter og økonomi. Det ved vi ikke kun fra vores egne observationer, men fra den første samlede evaluering af trepartssamarbejdet, som bygger på spørgeskemaer og interviews med deltagere og kommunale facilitatorer. Evalueringen viser, at der er opbygget tillid, men den er skrøbelig og personbåret, og derfor bliver implementeringen i 2026 den egentlige stresstest.”
Robusthed er nøglen
Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Københavns Universitet følger udviklingen tæt gennem Transform-projektet, der skal understøtte Grøn Trepart med viden og beslutningsstøtte.
Professor Tommy Dalgaard fra Institut for Agroøkologi kalder robusthed det afgørende ord:
“En robust omlægningsplan er ikke bare en plan, der ser flot ud på papiret. Den skal kunne overleve politiske skift, økonomiske chok og klimaforandringer, og samtidig levere på både klima, natur og landbrug.” Det fortalte han og professor Henrik Vejre fra Københavns Universitet om i deres oplæg på årets Plantekongres.
Robusthed handler om:
- Fleksibilitet: Planer skal kunne justeres, når rammevilkår ændrer sig.
- Multifunktionalitet: Projekter skal levere på flere dagsordener: kvælstof, kulstof, biodiversitet, ikke kun én; og samtidig med, at der skabes rum til en bæredygtig udvikling af landbruget.
- Opbakning: Både politisk og folkelig. Lodsejerinddragelse er central, men bred borgerdialog mangler.
- Finansiering: Ordninger skal være mere fleksible, så gode projekter ikke falder på tekniske detaljer.
Transform-projektet udvikler modeller, der kan vise, hvor omlægning giver størst effekt, og hvordan man kan kombinere landbrugsproduktion med natur og klimaindsats.
Hvorfor betyder det noget?
Hvis omlægningen lykkes, kan Danmark tage et historisk skridt mod at opfylde både klimalovens mål og EU’s vandmiljø- og biodiversitetskrav. Hvis den fejler, risikerer vi ikke bare at miste tid, men også tillid.
“Treparten var en nødvendig forudsætning, men den er ikke tilstrækkelig alene,” understregede Morten Graversgaard. “Nu skal vi have kapacitet, frivillighed og klare rammer, ellers går vi i stå.”
Stemmer fra praksis
Kommunerne står med en kæmpe opgave. Som projektmedarbejder Emil Grøn fra Lemvig Kommune sagde på kongressen:
"Vi har haft travlt med at tegne streger på kortet. Nu skal vi ud og drikke kaffe med lodsejerne, og få projekterne til at leve.”
Fra fingerplan til fremtidens landskab
Robusthed er ikke et statisk begreb. Det er evnen til at tilpasse sig uden at miste retning. Hvis Grøn Trepart skal lykkes, skal vi kombinere viden, dialog og fleksible løsninger. Og måske, som Henrik Vejre sagde med et glimt i øjet, lære af fingerplanen fra 1947:
“Den har overlevet i 80 år, fordi den var gennemtænkt og havde opbakning. Det er den slags robusthed, vi skal stræbe efter.”
Faktaboks: Transform – forskningen bag Grøn TrepartHvad er Transform? Formål:
Hvorfor er det vigtigt? Hvem står bag?
Finansiering: Tidshorisont: Eksempler på aktiviteter:
Find ud af mere her www.Transform-DK.org |
For yderligere information:
Morten Graversgaard, lektor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf. nr. 25645560
Tommy Dalgaard, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.nr. 20706132
Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Rumlig forandring og planlægning, Københavns Universitet. Tlf. nr. 20621015
Camilla Brodam Galacho, Kommunikationsrådgiver, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tel.: 93522136
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkLinks
Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hunga-udbrud giver ny viden om, hvordan vulkaner kan påvirke klodens klima og ozonlag19.12.2025 07:31:45 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum