Nu skal bredbånd helt ud i alle dele af Danmark
I dag åbnes en ny æra i kampen for at rulle lynhurtigt bredbånd ud i hele landet. Som noget nyt har regeringen sammen med alle Folketingets partier lavet nye og mere fokuserede rammer for at søge om tilskud til bredbånd i hele landet.
”Med afsæt i teleforliget har regeringen afsat 100 mio. kr. til bredbåndspuljen i år. Samtidig har vi målrettet puljen mod tyndt befolkede områder og gjort det nemmere for små projekter at kvalificere sig til tilskud,” siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Der er ca. 200.000 tilskudsberettigede adresser i 2018. I 2017 var der ca. 270.000 støtteberettigede adresser. Forskellen skyldes ikke kun fjernelsen af byzoneadresser i bykommuner, men bl.a. også at flere adresser har fået bedre dækning.
”Jeg er meget tilfreds med, at alle partier i Folketinget bakker op om de nye rammer for bredbåndspuljen. Jeg vil opfordre alle interesserede – og ikke mindst dem, som bor på i tyndt befolkede områder – til at søge om tilskud til lokale bredbåndsprojekter”, siger teleminister Lars Chr. Lilleholt.
Bredbåndspuljen blev introduceret af regeringen i 2016. Puljen er siden flere gange forhøjet for at sikre regeringens ambition om lynhurtigt bredbånd i hele landet inden udgangen af 2020.
Tidsplan
De væsentligste datoer for årets bredbåndspulje:
13.-28. juni |
Informationsmøder |
Mandag den 25. juni |
Ansøgningsrunden for 2018 igangsættes |
Søndag den 1. juli |
Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 træder i kraft |
Fredag den 31. august |
Sidste frist for, at borgere, kommuner m.v. kan gøre indsigelse mod oplysninger på kortet over tilskudsberettigede adresser |
Onsdag den 3. oktober |
Sidste frist for at annoncere projekter |
Onsdag den 31. oktober |
Ansøgningsfrist |
Medio december |
Udsendelse af tilsagn / afslag om tilskud |
Fakta:
- Der er 100 mio. kr. til rådighed i puljen i år.
- Potentielle ansøgere vil kunne tilgå ansøgningsmaterialet på Energistyrelsens hjemmeside (ens.dk/bredbaandspulje) fra 25. juni. Ansøgningsfristen bliver 31. oktober.
- Der kan ydes tilskud til adresser, der er registreret som boliger, virksomheder og/eller sommerhuse. Der ydes ikke tilskud til byzoneadresser i bykommuner.
- Der er ca. 200.000 tilskudsberettigede adresser i 2018. I 2017 var der ca. 270.000 støtteberettigede adresser. Forskellen skyldes ikke kun fjernelsen af byzoneadresser i bykommuner. Andre forhold, som spiller ind, er bl.a. at nogle adresser har fået bedre dækning. Endvidere indgår der flere udbydere i kortlægningen. Det betyder, at deres dækning nu også kan medregnes.
Kontakter
Kontakt: Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk, tlf: 4172 9184
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum