Nu kommer der gastromad på menuen i Aarhus Airport
1.10.2021 12:15:36 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Mad er en stor del af den gode rejseoplevelse, og nu kan smagsløgene varmes op til ferien med friske gastronomiske anretninger, økologisk kaffe og andet godt til ganen i Aarhus Airport. Kok og ejer af maduniverset MIB, Martin Ib, genåbner nu café og restaurant i Aarhus Airport under navnet MIBaarhusairport. Den lokale aarhuskok præsenterede allerede tilbage i 2019 et skræddersyet madkoncept til den østjyske lufthavn i forbindelse med åbningen af den nye førstesals-lounge i lufthavnen. Efter en pandemipause er Martin Ib og team igen klar til at forkæle de rejsende i Aarhus Airport, og det glæder lufthavnsdirektøren.
”Vi har et højt fokus på den samlede gæsteoplevelse i Aarhus Airport, og her er et velfungerende og attraktivt madkoncept et vigtigt element. Martin Ib har udviklet og tilpasset et delikat madkoncept til lufthavnen, og det blev taget rigtigt godt imod af de rejsende, inden corona trak håndbremsen på rejsebranchen. Nu er der luft under vingerne igen, og vi får løbende nye, spændende destinationer på afgangstavlen. Det betyder masser af gæster, og det er dejligt, at vi igen kan kickstarte deres rejse med gode madoplevelser, der ligger i tråd med Aarhus’ gastronomiske image,” siger Nicolai Krøyer, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
MIBaarhusairport er kendetegnet ved nordisk gastronomi af høj kvalitet, friske lokale råvarer fra sæson, moderne kogekunst samt klassiske retter i nye fortolkninger, hvilket gælder for hele maduniverset i MIB. Det er kreativ mad, man bliver glad af at se og smage på. I lufthavnen er der lagt vægt på lette måltider som frisksmurt smørrebrød, sprøde pizzaer, gode salater og lækre sandwich, der kan nydes med et glas økologisk vin eller et bredt udvalg af øl og vand. Samtidig kan man sætte tænderne i lækkert bagværk og kager fra MIB’s eget bageri og konditori til en god kop økologisk kaffe.
”Vi har endnu engang fået et super godt samarbejde med Aarhus Airport i luften, og vi er mere end klar til at give passagererne den bedste start på deres rejse. Gæsterne skal føle sig velkommen i vores café og restaurant og få pirret smagsløgene med afsæt i et enkelt og uhøjtideligt menukort baseret på lækre produkter. Vi glæder os rigtigt meget til at åbne op i Aarhus Airport og kræse om passagerne igen efter den turbulente tid, vi alle har været igennem”, siger Martin Ib, som er ejer og administrerende direktør i MIB.
MIBaarhusairport lægger ud med at tilbyde det kolde køkken i Aarhus Airport fra den 1. oktober og i takt med efterårets ruteåbninger, følger det varme køkken efter i starten af november. Restauranten ligger på førstesalen med udsigt ud over landingsbanen og får direkte adgang til den nye Skylounge, der snart tages i brug.
I september havde BRA alias Braathens Regional Airlines debut i Aarhus Airport med flyvninger til Gøteborg og Stockholm, og i slutningen af oktober og starten af november letter Ryanair mod de helt nye destinationer Riga, Milano, Warszawa og Malaga. I december åbner BRA endnu en ny rute, der går til de nordiske skisteder Sälen og Trysil, og til de varmere himmelstrøg sætter Atlantis af til Sharm el Sheikh og Hurghada i efteråret, mens Spies sender de første gæster af sted til Gran Canaria i december. Aarhus Charter gearer op til vintersol på Tenerife og Madeira i december og januar.
Nøgleord
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschef
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder


Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport har som ambition at forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det østjyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde. I 2019 blev Aarhus Airport tildelt prisen ’Airport of the Year Award’ af European Regions Airline Association (ERA). Samme år rundede lufthavnen 500.000 passagerer. Aarhus Airport er ejet af Aarhus Kommune, privat investor Staus A/S, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Aarhus Airport forbedrede drift og indtjening i 2025 - og byder flere og flere rejsende velkommen30.6.2026 14:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport forbedrede i 2025 både drift og indtjening i tråd med forventningerne. De seneste års investeringer i terminal, infrastruktur og servicefaciliteter har styrket lufthavnens kommercielle grundlag - og bidraget til et øget antal passagerer og en forbedring af årets resultat.
Væksten fortsætter: I juni åbner to nye direkte ruter fra Aarhus Airport1.6.2026 20:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport fortsætter med at levere positive nyheder og afslutter maj 2026 med en passagervækst på +10,7% sammenlignet med året før. Samtidig åbner lufthavnen to nye direkte ruter, når den allerede 2. juni sender det første fly fra Ryanair afsted mod Katowice i Polen - og 15. juni sender det første fly fra Aegean og Apollo Rejser mod solskinsdestinationen Kreta.
Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.
Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.
Apollo lander i Aarhus Airport: Igen flere rejsemuligheder for Midt- og Østjylland30.3.2026 09:57:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med Apollo kan Aarhus Airport nu løfte sløret for endnu en stærk udvidelse af sommerprogrammet: For første gang i lufthavnens og rejsebureauets historie åbner Apollo en direkte rute fra Aarhus Airport. Destinationen er Kreta: Et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
