Apollo lander i Aarhus Airport: Igen flere rejsemuligheder for Midt- og Østjylland

30.3.2026 09:57:00 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

I samarbejde med Apollo kan Aarhus Airport nu løfte sløret for endnu en stærk udvidelse af sommerprogrammet: For første gang i lufthavnens og rejsebureauets historie åbner Apollo en direkte rute fra Aarhus Airport. Destinationen er Kreta: Et af danskernes absolutte favoritrejsemål.

For første gang i lufthavnens og rejsebureauets historie åbner Apollo en direkte rute fra Aarhus Airport. Den nye rute går direkte til Chania-kysten, som er blandt de mest eftertragtede områder på Kreta. Her kan rejsende vælge mellem 11 forskellige rejsemål og mere end 160 forskellige hoteller.
For første gang i lufthavnens og rejsebureauets historie åbner Apollo en direkte rute fra Aarhus Airport. Den nye rute går direkte til Chania-kysten, som er blandt de mest eftertragtede områder på Kreta. Her kan rejsende vælge mellem 11 forskellige rejsemål og mere end 160 forskellige hoteller. © Apollo Rejser

Apollo har i mange år haft et stærkt fokus på regionale lufthavne med målet om, at de rejsende kan starte rejsen tættere på hjemmet. Nu udvider Apollo den strategi og tilføjer en helt ny og direkte rute fra Aarhus Airport: Chania på det vestlige Kreta. En destination, der år efter år udmærker sig som en af sommerens mest populære rejsemål. Den nye rute er et tydeligt svar på den stigende efterspørgsel efter flere direkte ferierejser fra rejsende i Midt- og Østjylland. Samtidig markerer det nye samarbejde endnu et skridt i lufthavnens ambitiøse vækststrategi.

”Vi oplever en stigning i rejselysten fra Aarhus Airport, og det glæder os at kunne tilbyde endnu en direkte adgang til en af Europas mest populære ferieøer. Det betyder meget for os, at vi kan udvide vores samarbejde med en stærk aktør som Apollo, hvor samarbejdet er et vigtigt skridt i vores ambition om at tilbyde endnu flere attraktive rejsemuligheder.”

Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport

Den nye rute går direkte til Chania-kysten, som er blandt de mest eftertragtede områder på Kreta. Her kan rejsende vælge mellem 11 forskellige rejsemål og mere end 160 forskellige hoteller. Mulighederne spænder fra familievenlige ferieområder til autentiske kystbyer og naturskønne omgivelser. Rejsende kan opleve kilometerlange sandstrande og krystalklare bugter, gastronomiske oplevelser baseret på lokale råvarer og en storslået natur, der indbyder til både afslapning og sport. 

”For Apollo har de regionale lufthavne altid været vigtige. Vi ved, hvor vigtigt og værdifuldt det er for vores gæster at kunne rejse direkte og fra en lufthavn, der ligger tæt på hjemmet. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu lander i Aarhus Airport og endelig kan tilbyde midt- og østjyderne direkte fly til et af sommerens mest populære rejsemål.”

Glenn Bisgaard, salgsdirektør, Apollo Rejser

De mere end 160 hoteller på den græske ø inkluderer blandt andet flere af Apollos egne koncepthoteller målrettet familier, voksne og aktive rejsende. To af hotellerne er dedikerede Apollo Sports-hoteller, som gør Kreta til en oplagt destination for dem, der ønsker at kombinere ferie og træning. 

Flyet til Kreta letter hver mandag fra den 15. juni til den 3. august fra Aarhus Airport. Rejsende kan allerede nu sikre sig billetter og hotel direkte på Apollos hjemmeside.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.

Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.

TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse

Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye