Væksten fortsætter: I juni åbner to nye direkte ruter fra Aarhus Airport

1.6.2026 20:29:00 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Aarhus Airport fortsætter med at levere positive nyheder og afslutter maj 2026 med en passagervækst på +10,7% sammenlignet med året før. Samtidig åbner lufthavnen to nye direkte ruter, når den allerede 2. juni sender det første fly fra Ryanair afsted mod Katowice i Polen - og 15. juni sender det første fly fra Aegean og Apollo Rejser mod solskinsdestinationen Kreta.

Ryanair øger sin tilstedeværelse i Aarhus Airport. Først med flere sæder på de eksisterende ruter – og nu også med en ny destination. Fremover kan man flyve direkte til Katowice i Polen to gange om ugen.
Ryanair øger sin tilstedeværelse i Aarhus Airport. Først med flere sæder på de eksisterende ruter – og nu også med en ny destination. Fremover kan man flyve direkte til Katowice i Polen to gange om ugen. © Aarhus Airport

Aarhus Airport afslutter maj med fremgang og runder nu femte måned i træk med tocifret passagervækst. Bag væksten møder lufthavnens ansatte rejsende fra store dele af Jylland, der i højere grad drager nytte af fordelene ved at kunne rejse fra den østjyske lufthavn. Men også det øgede samarbejde med nogle af de største fly- og charterselskaber i Europa har fået flere rejsende til at parkere bilen i Aarhus Airport. Her er der nemlig mulighed for ekstra fleksibilitet og nye destinationer, når det udvidede samarbejde bringer mere end 130.000 ekstra sæder til sommerens flyvninger.

I april meldte lufthavnen også om to nye ruter: Direkte til det oplevelsesrige Katowice i Polen to gange om ugen - og direkte til Kreta med Aegean og Apollo Rejser. For den østjyske lufthavn betyder det endnu en udvidelse af rutenetværket, men også starten på et nyt samarbejde med et af Nordens største charterselskaber, Apollo Rejser. For første gang i selskabets historie kan midt- og østjyder flyve direkte til Kreta med Apollo fra Aarhus Airport - og samtidig vælge mellem håndplukkede hoteloplevelser på både den vestlige og østlige del af danskernes absolutte favoritdestination, Kreta.

”Sommersæsonen er godt i gang. Vi starter juni måned med to ruteåbninger: Én, der byder på en ny destination, og én, der byder velkommen til en ny samarbejdspartner. Samtidig byder vi i juni også velkommen tilbage til de direkte ruter til Lesbos, Zadar, Mallorca og Korfu. Her kan rejsende vælge at købe en flybillet og selv finde overnatning – eller købe en pakkerejse med enten Århus Charter, Apollo Rejser, Spies, Sunweb, Bravo Tours eller TUI.”

David Surley, Sr. Director Route Development, Aarhus Airport

Aarhus Airport er også en destinationslufthavn

I regionen omkring Aarhus Airport vokser både erhvervslivet og befolkningstallet, og det skaber en tydelig efterspørgsel på rejsemuligheder fra både privat- og erhvervsrejsende. Samtidig er Aarhus Airport i dag langt mere end et afsæt for midt- og østjyder på vej ud i verden. Som destinationslufthavn fungerer Aarhus Airport også som gateway ind i regionen, hvor internationale gæster i stigende grad vælger Aarhus og regionen som helhed til. Den øgede kapacitet og det udvidede rutenet gør det muligt at tiltrække flere internationale besøgende - og dermed at bidrage til yderligere aktivitet i turisme- og oplevelsesøkonomien.

”Aarhus Airport er i dag et naturligt valg for rejsende, der rejser til regionen. Vi oplever, at flere internationale rejsende søger mod Aarhus og hele Midt- og Østjylland, fordi tilgængeligheden er blevet stærkere. Det giver et løft til turismen og de virksomheder, der lever af den aktivitet, som internationale rejsende bringer med sig. Det er en udvikling, der betyder noget for hele regionen.”

Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport

Resultaterne leveres i forlængelse af fire vækstmåneder i 2026. Ved udgangen af maj 2026 leverer lufthavnen en samlet passagervækst på 10,7% sammenlignet med maj 2025. I maj 2026 rejste 60.213 passagerer fra Aarhus Airport mod 54.372 i maj 2025, hvoraf den internationale trafik står for en stor del af væksten. År til dato betyder det en samlet passagervækst +13,2%.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.

Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.

Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.

Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye