Nu kan professionelle køkkener søge penge til økologi-omstilling
4.7.2022 08:00:00 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Den økologisk omstilling af professionelle køkkener er med til at højne økologiprocenten i de mange daglige måltider, der serveres i ude i landets professionelle køkkener. Til gavn for både biodiversitet, vandmiljø og dyrevelfærd.
Økologi-omstillingspuljen hos Fonden for økologisk landbrug, kan igen i år ansøges om midler. Puljen i 2022 er på cirka 19 mio. kr.
- Vi skal have flere med på øko-rejsen. Derfor opfordrer vi til, at de professionelle køkkener søger pujlemidlerne, fortæller Simon Rask, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.
Puljemidlerne gives til kompetenceudvikling af køkkenpersonale og tilknyttede medarbejdere med fokus på viden om bæredygtig produktion af måltider, De officielle Kostråd, madspild og brug af sæsonvarer. Sidste år blev der uddelt mere end 14 mio. kr. til i alt 20 projekter.
Årets ansøgningsrunde er sidste mulighed for at søge om støtte til kompetenceudvikling i private køkkener.
- Vi håber at puljemidlerne til kompetenceudvikling af køkkenpersonale også kan få mange flere private hoteller, restauranter, caféer og kantinekæder til at prioritere klima, økologi og bæredygtighed, siger Simon Rask.
Ansøgere kan være:
- Kommuner, regioner og statslige institutioner med henblik på omlægning af køkkenerne, som drives i eget regi
- Virksomheder, som driver offentlige eller private køkkener, med henblik på omlægning af køkkenerne
- Virksomheder med henblik på omlægning af egne private køkkener
- Konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner o.l. med henblik på ydelse af bistand til kompetenceudvikling af medarbejdere i enten offentlige eller private køkkener
Understøtter Det Økologiske Spisemærke
Puljen understøtter samtidig udbredelsen af Det Økologiske Spisemærke. Fødevarestyrelsen har netop kørt en landsdækkende kampagne med fokus på de positive fordele, der er for spisesteder og professionelle køkkener, når økologi kommer i højsædet og spisestederne får Det Økologiske Spisemærke.
I dag er der over 3.400 offentlige og private køkkener med Det Økologiske Spisemærke. Det er alt fra daginstitutioner, hospitaler, offentlige og private kantiner, til private køkkener som caféer, restauranter og hoteller.
Når de professionelle køkkener vælger at omstille til økologi, er det nemlig muligt for det enkelte køkken at ansøge om Det Økologiske Spisemærke, der er et troværdigt, statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi.
Det Økologiske Spisemærke er gratis at tilmelde sig og viser, hvor stor en procentdel af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver; guld (90-100% økologi), sølv (60-90% økologi) og bronze (30-60% økologi).
Læs mere på Det Økologiske Spisemærkes hjemmeside
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen til øko-omstillings projekter med start i 2023 er 26. september 2022.
Læs mere og ansøg her:
https://oekologifonden.dk/saadan-soeger-du/saerpuljer-2023/koekkenomstilling-2023
Ansøgning skal sendes til Fonden for økologisk landbrug via ovenstående link.
Det er Fonden for økologisk landbrug, der administrerer og udmønter puljemidlerne. Alle spørgsmål vedrørende ex. ansøgning, formalia mv. skal stiles til Fonden for økologisk landbrug.
Fakta:
- Et politisk flertal afsatte i 2021 puljemidler på i alt 54 millioner kroner til støtte til kompetenceudvikling af de private og offentlige køkkeners personale i klimavenlig økologiomstilling.
- Puljemidlerne støtter kompetenceudvikling af køkkenpersonale og tilknyttede medarbejdere i omstilling til økologi.
- Både offentlige og private professionelle køkkener kan ansøge.
Ansøgningsrunden for tilskud til gennemførelse af projekter i kalenderåret 2023 gennemføres med ansøgningsfrist 26. september 2022 kl. 12.
Billeder
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum