Nu kan danskerne også sove med god samvittighed
1.10.2019 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Indtil nu er de fjer og dun, der fylder danskernes puder og dyner, kommet fra konventionelt opdrættede ænder. Men nu kan forbrugere i Danmark, Norge og Sverige for første gang købe dyner og puder, hvor der også er tænkt på den gode dyrevelfærd. Ringsted Dun har skabt en serie af dyner og puder ved navn OMTANKE, hvor dunene stammer fra økologiske ænder, der har haft adgang til det fri og plads til at udfolde deres naturlige adfærd.
”Det er et naturligt næste skridt, at vores dyrevelfærdsmærke, ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, nu træder ind i nonfood-kategorien. Mærket er i konstant udvikling, og vi arbejder hver dag for, at alle dyr, der indgår i produktionen af fødevarer og andre produkter, skal have et højt niveau af dyrevelfærd, som fx mere plads, adgang til åben himmel og mulighed for at udleve naturlig adfærd. Vi er stolte over, at samarbejdet med Ringsted Dun har udmøntet sig i en ny serie dyner og puder, som forbrugere i både Danmark, Norge og Sverige nu kan købe,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dyrevelfærdsmærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” har eksisteret siden 1992 og har til formål at hjælpe forbrugerne med at finde produkter fremstillet med god dyrevelfærd i butikkerne. Mærket findes blandt andet på kød, æg, mejeriprodukter, færdigretter og nu også på nonfoodvarer.
Ænder med plads til vingebask
På Landting Hovedgård i Struer går ca. 100.000 pekingænder årligt frit rundt. De går i mindre flokke, har masser af plads at boltre sig på og vand at vaske sig i.
”Alle mine ænder har rig mulighed for at snadre i vandhullet og får gode vitaminer fra både ukrudt, græs og insekter. Det er vigtigt for mig, at jeg kan se mine ænder i øjnene og give dem de omgivelser, som de trives bedst i og kan udvise naturlig adfærd,” siger Martin Daasbjerg, landmand og indehaver af Landting Hovedgård.
Martin Daasbjerg er leverandør til Dan Duck A/S, og herfra kommer dunene til Ringsted Duns nye dyne- og pudeserie OMTANKE.
”Med OMTANKE går vi all-in på god dyrevelfærd og økologi. I OMTANKE-serien er alle dunene 100% økologiske og ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, desuden er våret økologisk, GOTS certificeret og svanemærket, hvilket giver forbrugeren garanti for en kemikaliefri søvn. Vi oplever en stigende efterspørgsel på økologiske og ansvarligt producerede produkter. Derfor forventer vi, at vores nye OMTANKE serie også vil blive godt modtaget af kunderne,” siger Camilla Birkegaard, direktør for Ringsted Dun.
OMTANKE-serien vil være at finde i den danske, svenske og norske detailhandel fra 1. oktober 2019.
[FAKTABOKS]: Her kan du købe OMTANKE dyne- og pudeserie
OMTANKE-serien fra Ringsted Dun, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, bliver bredt tilgængeligt for forbrugerne. I Danmark kan serien købes hos følgende forhandlere:
- COOP.DK
- Salling Stormagasiner
- Illums Bolighus
- Botex
- Soveland
- Søvn & Comfort
- Sejs senge og dyner
- Fjerrenseriet
- NorlingBo
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
