DI - Dansk ByggeriDI - Dansk Byggeri

Nu går mindre beton til spilde

Del
Nu har den danske betonbranche fundet løsningen på, hvordan de kan genanvende spildet fra egen produktion til fremstilling af nye betonprodukter. Vel at mærke inden for gældende lovgivning og standarder. Det er resultatet af et års samarbejde i Nulspildsprojektet, hvor betonbranchen, Teknologisk Institut, Emcon A/S og Aalborg Portland A/S har deltaget.
Nulspildsprojektet sikrer, at spildbeton genanvendes til produktion af huldæk. Foto: Teknologisk Institut
Nulspildsprojektet sikrer, at spildbeton genanvendes til produktion af huldæk. Foto: Teknologisk Institut

Betonproducenterne af både belægning, elementer og fabriksbeton har i et tæt samarbejde med Teknologisk Institut, Emcon A/S og Aalborg Portland A/S udviklet nye metoder til, hvordan branchen fremover fremstiller nye betonprodukter baseret på spildbeton fra produktionen. Derudover er det dokumenteret, at de nye betonprodukter med knust spildbeton, som delvist erstatter sand og sten fuldt ud lever op til kravene i de gældende standarder.

- Nulspildsprojektet har vist, at betonbranchen sagtens kan bidrage til at løse udfordringerne med ressourceknaphed ved at genanvende eget spild i produktionen af ny beton og samtidig leve op til kravene i byggelovgivningen. Dermed sparer branchen på både brug og transport af de knappe råstoffer som sand og sten. Det er til gavn for miljøet. I praksis har det vist sig, at det kræver lidt ændrede procedurer i produktionen, siger Dorthe Mathiesen, branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri.

Spildbeton størst fra huldæk
I Nulspildsprojektet er der arbejdet med genanvendelse af spildbeton fra produktion af belægningssten, huldæk og fabriksbeton. Det største spild kommer fra produktion af huldæk, der bruges til etageadskillelse. Spildet udgør ca. otte procent af den samlede produktion, mens spildet fra produktion af belægningssten og fabriksbeton udgør ca. to procent. Hidtil er spildbetonen knust og genanvendt som bærelag under veje og pladser. Men ved at genanvende spildmaterialet direkte på fabrikkerne kan der derved spares på transport af naturlige råmaterialer.

Samarbejde på tværs af betonbranchen
Beton er ikke bare beton. Der findes et utal af forskellige betonprodukter fra rør og fliser til store betonelementer. De sammensættes og produceres på forskellig måde. Alligevel er det lykkedes at samle producenter på tværs af branchen til et fælles projekt om at udvikle og dokumentere beton med nedknuste spildmaterialer fra produktionen.

- I Nulspildsprojektet er det på bedste vis lykkedes at udnytte erfaringer og viden på tværs af branchen. Alle producenter står med de samme tekniske udfordringer, når de skal i gang med genanvendelse af spildprodukter. Derfor har det været en stor fordel, at vi har arbejdet sammen om at finde løsninger og dokumentation, siger Niels Søndergaard, formand for bestyrelsen i Dansk Beton og adm. direktør i DK Beton A/S.

Grundige laboratorieundersøgelser forud for afprøvning

I projektet er der gennemført grundige undersøgelser af spildmaterialerne i laboratoriet på Teknologisk Institut. Her har man fx undersøgt, hvordan forskellige knuseteknologier påvirker spildmaterialernes egenskaber. Desuden har et større forsøgsprogram set på optimering og dokumentation af den nye beton baseret på spildbeton.

- Formålet med undersøgelserne i laboratoriet har været at nå frem til konkrete anbefalinger til producenterne om, hvilke betonrecepter de skulle arbejde med i fuld skala. Det giver tidsbesparelse for producenterne at starte op på laboratorieskala under mere kontrollerede forhold. Samtidig har vi i laboratoriet større mulighed for at prøve en lang række forskellige betonblandinger af, siger Katja Udbye Christensen, faglig leder på Teknologisk Institut.

Resultater frit tilgængelige

Alle resultaterne fra Nulspildsprojektet er samlet i to rapporter – en dokumentationsrapport og en håndbog. Begge dokumenter ligger frit tilgængeligt på danskbeton.dk. Planen er at udarbejde en endnu mere konkret anvisning til producenterne med meget konkrete vejledninger og anbefalinger til, hvordan de kommer i gang med nulspild. Og så er det forventningen, at hele betonbranchen i løbet af nogle år overgår fuldstændigt til nulspildsproduktion.

Fakta om Nulspildsprojektet
Samarbejdspartnere:Teknologisk Institut, Emcon A/S, Aalborg Portland A/S, Unicon A/S, DK Beton, CRH Concrete A/S, IBF A/S, Dansk Beton, Fabriksbetonforeningen, Belægningsgruppen og Betonelementforeningen.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe Mathiesen, branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri, tlf. 20 40 94 46
Niels Søndergaard, adm. direktør i DK Beton A/S og formand for Dansk Beton, tlf. 61 61 69 05

Billeder

Nulspildsprojektet sikrer, at spildbeton genanvendes til produktion af huldæk. Foto: Teknologisk Institut
Nulspildsprojektet sikrer, at spildbeton genanvendes til produktion af huldæk. Foto: Teknologisk Institut
Download

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye