Nu bliver klimaambitioner mere konkrete - men der mangler stadig meget
Nye udspil fra regeringen skal bane vejen for mere grøn energi på land og på hav. Green Power Denmark glæder sig over, at klimaambitioner nu bliver mere konkrete, og opfordrer regering og Folketing til at lande en aftale inden sommerferien.
Står det til regeringen skal der inden 2030 være fire gange så meget elproduktion fra sol- og vind på land og ske en femdobling af grøn strøm fra havvind. I to nye udspil anviser regeringen vejen til, hvordan det skal ske, og peger på nogle af de forhindringer for udbygning af vindmøller og solceller, der skal fjernes.
Ifølge Green Power Denmark er udspillene et godt udgangspunkt for de videre forhandlinger, og det indeholder mange forslag, som energisektoren selv har efterspurgt.
- Nu bevæger vi os fra store klimaambitioner til konkret handling. Det er helt afgørende, hvis vi skal vriste os fri af fossile brændsler fra Rusland og nå vores klimamål. Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at lande en bred aftale inden sommerferien, som fjerner forhindringer for udbygning af grøn energi både på land og på hav. Det haster - for i øjeblikket snegler udbygningen sig afsted, siger Kamilla Thingvad, direktør for elproduktion i Green Power Denmark.
For at sætte fart på udbygningen af vindmøller og solceller på land lægger regeringen blandt andet op til at fjerne vindmølleloftet samt at gøre det muligt at opstille vedvarende energi-anlæg i såkaldte herregårdslandskaber. Derudover styrkes hjælpen til kommunerne, så de kan opprioritere hensynet til grøn energi.
- Regeringens udspil rummer mange gode forslag om grøn energi på land, men der mangler meget endnu - især kommunalt minimumsmål for udbygning af grøn energi på land og en løsning på producentbetaling. Det giver ingen mening, at regeringen i øjeblikket er ved at gøre det dyrere for dem, der opstiller vindmøller og solceller at tilslutte sig elnettet, siger Kamilla Thingvad og fortsætter:
- Når det gælder elnettet, er der brug for er politiske rammer, som gør det muligt for elnetselskaberne på forkant at finansiere de nødvendige investeringer i at forstærke og udbygge elnettet, siger Kamilla Thingvad.
4 GW ekstra havvind inden 2030
Til gengæld er Green Power Denmark begejstret over, at regeringen nu lægger sig fast på, at der skal bygges fire gigawatt ekstra havvind inden 2030. Dermed vil der samlet være 12,9 gigawatt havvind i 2030 mod 2,3 gigawatt i dag.
- Grøn strøm fra havvind er helt central, når vi skal mangedoble den grønne elproduktion, og Danmarks potentiale er enormt. Derfor er det godt, at regeringen nu vil bygge fire gigawatt havvind mere og sætter forundersøgelser på stort areal i gang med det samme. Det gør det muligt at udbyde de fire gigawatt samlet og sikrer tempo i udbygningen, så vi har tilstrækkelig med grøn strøm til vores 2030-klimamål, Power-to-X-ambitioner og mål om at blive nettoeksportør af grøn strøm, siger Kamilla Thingvad.
Hun hæfter sig ved, at regeringen i sit udspil sætter gang i arbejdet med at udvikle en ny udbudsmodel og understreger vigtigheden af, at energisektoren inddrages i den proces.
- Der er behov for en ny udbudsmodel for havvind, som ikke kun fokuserer på pris, men også stiller krav til for eksempel biodiversitet og innovation. Danmark bør løfte standarderne for, hvad der forventes af fremtidens havvindmølleparker, siger Kamilla Thingvad.
Kontakter
Bjarke Lund Larsen
Presserådgiver
Telefon: 23108323
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Kreative idéer skal hjælpe elnettet1.7.2022 06:58:43 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings- og udviklingspuljen ELFORSK sætter 25 millioner kroner i spil. Ambitionen er at støtte virksomheder, videninstitutioner og elnetselskaber med at udvikle og realisere initiativer, der kan gøre elnettet til en mere effektiv krumtap i den grønne omstilling.
Ny aftale gør Danmark grønnere og friere25.6.2022 08:51:51 CEST | Pressemeddelelse
Med politisk aftale om mere grøn strøm og varme bevæger Danmark sig væk fra fossile brændsler fra Rusland og mod en grønnere, friere og mere elektrisk fremtid, lyder det fra Green Power Denmark, som roser den historiske aftale.
Grøn skattereform sætter skub i elektrificeringen af Danmark24.6.2022 12:03:03 CEST | Pressemeddelelse
Green Power Denmark glæder sig over, at et bredt politisk flertal er blevet enig om en grøn skattereform, som indfører en mere ensartet CO2-afgift, sænker elafgiften og sætter en klar elektrisk kurs for den grønne omstilling af industrien, private forbrugere og energisektor.
Danmark kan blive Europas elektriske supermagt2.6.2022 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Green Power Denmark afholder i dag sit første topmøde midt i en enorm transformation fra sort til grønt i Europa. Hvis Danmark gør det rigtigt, kan vi blive Europas grønne, elektriske supermagt, men vi skal i gang nu, lyder det fra Green Power Denmarks administrerende direktør, Kristian Jensen.
Mette Rose Skaksen bliver ny viceadministrerende direktør i Green Power Denmark30.5.2022 13:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Green Power Denmark har fundet sin nye viceadministrerende direktør med ansvar for infrastrukturområdet. Det bliver Mette Rose Skaksen, der senest kommer fra en stilling som vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum