Udspil giver nye muligheder - men skaber også nye problemer for opstillere af solceller og vindmøller
Regeringen vil gøre det muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil den lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne. Det er gode forslag, som Green Power Denmark længe har efterspurgt. Men samtidig skaber regeringen nye udfordringer ved at gøre det endnu dyrere at opstille solceller og vindmøller.
I år kommer der syv vindmøller op på land i Danmark, og solcelleprojekter på stribe bliver droppet på grund af stigende omkostninger.
- Vi står et meget vanskeligt sted. Regeringen har en opgave med at skabe et grønnere og sikrere Danmark uden brug af importeret fossil energi. Men vilkårene for at opstille vindmøller og solceller på land er efterhånden så dårlige, at udviklingen er ved at gå i stå, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
Regeringen har i sit forslag til finanslov sat 850 millioner kroner af til at styrke vedvarende energi på land. Med dagens udspil kommer regeringen med forslag til, hvordan den vil udmønte en del af pengene.
En lang række af forslagene vil helt sikkert bidrage positivt, mener Green Power Denmark.
- Vi kan godt bruge arealer til flere formål på én gang. For eksempel er det muligt at stille vindmøller op i produktionsskov. Det er forslag som dette, vi har arbejdet målrettet for, og derfor er vi også enormt glade for, at regeringen har taget det til sig, siger Camilla Holbech.
Vindmølle- og solcelleprojekter bliver i øjeblikket udskudt eller droppet, fordi økonomien skrider. Den primære årsag er de stigende omkostninger til at blive tilsluttet elnettet, og det problem adresserer regeringen ikke i sit udspil.
Tværtimod vil regeringen pålægge opstillerne af solceller flere udgifter ved at øge kompensationen til naboerne. Det sker, inden man kender resultatet af evalueringen af den fordobling af omkostningerne, der blev indført for kort tid siden.
Samtidig er Energinet voldsomt forsinket med at udbygge elnettet.
- Smertegrænsen er nået for mange projekter, og det er ikke det rette greb at øge udviklernes betaling til naboerne. Regeringen har endnu ikke undersøgt effekten af de nuværende regler for kompensation til naboerne, og meningsmålinger viser, at det ikke er folkelig modstand, der er det reelle problem, siger Camilla Holbech.
Regeringen adresserer heller ikke det grundlæggende problem, som svækker økonomien i solcelle- og vindmølleprojekter: Det går alt for langsomt med at erstatte olie, benzin og gas med grøn strøm.
- Der er brug for initiativer, som øger forbruget af strøm overalt i samfundet – ikke mindst i industrien, transport- og varmesektoren. Det er det vigtigste lige nu, og jeg håber, at Folketingets partier vil benytte lejligheden til at få bekræftet behovet for den lovede elektrificeringshandlingsplan, siger Camilla Holbech.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkEsther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
Farvel til elafgiften: En kæmpe hjælp til husholdninger med lave indkomster23.10.2025 13:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af finanslovsaftalen fjerner regeringen og Det Konservative Folkeparti elafgiften i to år. Det gør det væsentligt mere attraktivt at bruge strøm i stedet for olie og benzin. Samtidig giver det danskerne flere penge mellem hænderne – især husholdninger med lave indkomster.
Flere fremskridt i aftale om solceller og vindmøller10.10.2025 09:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om vedvarende energi på land er god – men desværre ikke god nok. Der er kommet flere positive initiativer ind under forhandlingerne, men desværre ændrer aftalen ikke på de grundlæggende udfordringer, som har fået udbygningen med solceller og vindmøller på land til stort set at gå i stå, mener Green Power Denmark.
Udspil: Regeringen skal sætte konkret elektrificeringsmål på finansloven2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere grøn strøm gør det billigere at være dansker, skaber lokal vækst og nye arbejdspladser og gør Danmark mindre sårbar i en tiltagende usikker verden. Derfor bør vi have et bindende elektrificeringsmål, mener Green Power Denmark, der fremlægger 45 fuldt finansierede, grønne forslag til finansloven.
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum